Jernbanegade 1

Jernbanegade 1
13/9 2005 kl. 13.31, © pelo

hjørnet af Sct. Mortensgade (t.v.), bygget 1875 for maler­mester Christian Petersen*, grundmur på naturstens­fundament. Huset har gennemgået flere ændringer:

Chr. Petersen* flyttede december 1875 hertil fra Østergade 13. 1880 boede han i stueetagen med kone, tjeneste­pige, 3 svende og 3 lærlinge. I 1885 afstod han maler­forretningen, men han ejede gården til sin død 1893 og boede 1890 på 1. sal med kone og tjeneste­pige.

Petersens efterfølger, stedsøn og tidligere svend, malermester Rasmus Kruse*, boede de første mange år også i stueetagen, o. 1888-1916 med en større husstand, hvoraf 3 lærlinge; 1901 boede han i sidehuset (nedenfor), fra ca. 1910 på 1. sal med familie og en tjeneste­pige. Han arvede gården 1897. 1915 afstod han virksomheden. Ved sin død 1918 var han formand for Industri­foreningen og for Industri­bankens direktion.

Gården gik i arv til enkefru Anna Kruse der boede her -1937/38 med en husassistent, 1939 til sønnen Ejnar Kruse der var dyrlæge i Roskilde. Han ejede den -1952.

Peder Waaddegaards Beklædnings­magasin for herrer, også kaldet Konto­magasinet, begyndte 1935 i hjørne­butikken, privaten var skråt overfor i nr. 4. Under vare­knapheden 1942 flyttede begge op på førstesalen. Ved hans død 1944 overgik forret­ningen til enkefru Maren og sønnen Jørgen Waaddegaard der stadig boede her privat 1956; forret­ningen flyttede 1952 igen ned i gadeplan, nu øverst mod Jernbane­gade (t.h.) hvor den fortsatte til 31/7 1986, dog videreførte Flemming Lydolph, mangeårig medarbejder og medejer siden 1981, den yderligere et par år under navnet Mingo. 24/10 1990 åbnede Perron 1 med kunsthåndværk og damemode i lokalet.

7/10 1942 åbnede Egil Scheibel (1910-85) Teknisk Material­handel på hjørnet. Han blev kendt også uden for Næstved med Scheibels Tobaksaroma der skulle lindre tobaks­hungeren under rationeringen, og som medstifter af kæden Matas 13/11 1949. Forretningen videre­førtes under kædenavnet Matas til 1999 eller kort før og findes for så vidt endnu som Matas i Ringsted­gade 2 blev drevet af Egil Scheibels datter Jette og hendes mand, Scheibels tidligere disponent Finn Normann. Siden 2013 er her NOER's Blomster & livsstil, også med café; hermed er der servering på alle 3 hjørner nord for Sct. Mortens Kirke.

Her var også

Ovenpå var der erhvervs­lejligheder

og beboelse

Siden 2013 er der café på hjørnet.

Reiffs butik 1885
ann. i Næstved Avis 13/6 1885 og senere

Reiffs* butik 1885

og huset før det blev forlænget 1911-12

De første 5 år var der urtekram i forretningen på hjørnet. 1880 - mindst 1930 drev Andreas Reiff* tobaks-, især cigar­forretning i hjørne­butikken. Han boede her også med familie, men ingen tjeneste­folk, først i stueetagen, fra senest 1921 på 1. sal. Forret­ningen vakte opmærksomhed i 1908: Nyt for Næstved er Gade-Cigar­tænderne, en slags Rør med en Gasflamme, ved hvilken man paa en nem Maade kan tænde sin Cigar. Cigar­tænderne er naturligvis en Følge af 8-Lukningen, Rygerne maa jo nu i langt højere Grad end hidtil ty til Automaterne, men her mangler man jo den elskværdige Ekspedient med Tændstikken. Det første Sted, vi har set Tænderen her i Næstved, er hos Cigarhandler Reiff (SS-D 28/10).

gård

Jernbanegade 1
1/7 2008 kl. 15.57, © pelo

sidehus mod Sct. Mortensgade i delvis bindings­værk, også fra 1875. Malerfirma R. Kruses* Eftfl. boede her fra 1915, ved Kruses tidligere svend V. Haurum (d. 1930) med skiftende partnere. Malerfirma Haurum & Jensen var her stadig 1934.

den tidligere gård

havde forhus langs Sct. Mortens­gade, i 1867 i alt 21 fag, 12 i bindings­værk, 9 i grundmur, 1 etage. Her var bevært­ning o. 1781-1811

Murermester Mathias Petersen* ejede og boede i gården senest 1834 - 1868. Høker og mel­handler Hans P. Svalmstrup boede til leje 1860 - død 1865, til­flyttet fra hjørnet Ramsherred Nygade; fru Jørgine der var distriks­jordemoder, var her stadig 1870.

1868 vedtog kommunal­bestyrelsen at lade den forbindelses­vej mellem byen og jernbane­stationen som byen har for­pligtet sig til at anlægge, udmunde igennem murer­mester Petersens ejendom (NA 17/9) og til den ende at købe gården af Petersen til over­tagelse april 1869 og nedrive en del af den til fordel for anlæggelse af Jernbanevej (NA 19/9). 22/4 1870 bort­auktionerede kommunen 8 fag til nedrivning, smækkede en bræddegavl på resten og brugt den foreløbig til udlejning.

Vi kender forhuset i den udgave fra et foto og gården fra et læserbrev (NA 18/9 1872):

Medens man andre Steder i Regelen gjør sig Umage for at give offent­lige Veie ved Byer, som blive stærkt befærdede, et saa indbydende Udseende som mulig, skulde man næsten tro, at man i Næstved By tilstræbte lige det Modsatte. Det er nu over to Aar siden, at Veien fra Byen til Jern­banen blev aabnet, og endnu staar den exproprierede Bygnings ene Halvdel bevaret i hele sin gyselige Skikkelse. Hvis Bygningen havde tilhørt en Privat­mand, vilde den selvfølgelig for lang Tid siden være jævnet med Jorden eller givet et sømmeligt Udseende, men i Kommunens Hænder er dette Sidste ikke engang nødvendigt, og den faaer vel Lov at blive staaende til almindelig Forargelse indtil Byens Borgere i Andragende til deres valgte Repræsentanter faae den nedrevet ... Spørgsmaal til Politi­mesteren, om det er stridende mod den offentlige Vel­anstændighed, at den til Bygningen hørende Retirade vender ud til Veien og St. Mortens Kirke .. en næsten altid aaben Dør saagodtsom tvinger de Forbi­passerende til at gjøre sig bekjendt med "Indretningen"?

Petersen købte i stedet hjørnet Ramsherred Nygade, 1/4 1868 overtog murer­mester F.C. Sauer*, tidligere Østergade, Petersens virksomhed og lejlighed. Han tilbød kommunen at leje eller købe gården, men fik hen­holdende svar og flyttede så til Kompagni­stræde. Ved auktion 29/10 1874 solgte kommunen gården til maler­mester, brand­kaptajn og byråds­medlem Chr. Petersen*. NA 31/10:

Der er saaledes Haab om, at den uanstændig udseende gamle Barakke ved Byens Indgang snart vil blive afløst af en Bygning, der kan give Ind­gangen til Byen fra Jern­banen et mere sømme­ligt Udseende.

Den nye ejer vendte for­huset 90 grader så at det blev Jernbane­vejens første hus.

3/6 2017
tak til Otto Waaddegaard
85, gl. 49