Helligåndshuset

Helligåndshuset
7/8 2004 kl. 16.24 © pelo

Næstved Museum, Ringstedgade 4
www.museerne.dk
www.naestved-museum.dk

bygget i 1400- og de første årtier af 1500-tallet. Den østlige endes stueetage (bagest, t.h.) er resten af en række stenboder fra 1400-tallet. I de første årtier af 1500-tallet blev huset forlænget eller snarere ombygget mod gaden og forhøjet med overetage, og Vor Frue Kirke blev indrettet i den vestlige ende (forrest, t.v.). 1804 efter kirkens nedlæggelse mistede det hvælvinger og spir.

Helliggejst var i middel­alderen en gejstlig stiftelse for hittebørn, gamle, syge og svage. Den egentlige helligånds­orden stiftedes 1198 i Sydfrankrig, men fik hovedsæde i Rom. Helligånd­shuse var ikke klostre, men lægmands­institutioner der efterlevede ordenens formål. De fandtes i mange byer. I Næstved omtales Helligånds­huset første gang i et testamente 1398. Det fik netop sine midler ved gaver, almisser eller testamenter, og ejede efterhånden en del ejendomme. Men dets egne bygninger ved denne tid kendes ikke. De har rimeligvis ligget længere tilbage mod Munkesø hvor nu bolig­komplekset Museumshaven står. Mod Ringsted­gade her var der almindelig verdslig bebyggelse. Omkr. 1390 brændte et bindingsværks­hus ned, og kort efter blev den lille Vor Frue Kirke bygget. Ruinerne ligger under museets have der var kirkegård.

Stiftelsen erhvervede huset med henblik på etablering af et egentligt helligånds­kloster til hvilken den opnåede tilladelse ved en delegation til Rom 1514. Samme år ramtes huset af en brand, kirkerummet flyttedes derefter til husets vestlige ende, hvor det sammen med kirkegården fungerede til 1803, den gamle kirke blev revet ned. Klostret blev aldrig oprettet.

Under reformationen overdrages Hellig­åndshuset 1532 til købstaden som hospital og fattighus. Ti år senere nedlægges spedalskheds­hospitalet Sct. Jørgens Gård i Åderup der nu er overflødigt, og dets gods lægges til Helliggejst.

Helligåndsboder

Helligåndsboder
1400-tallet, rekonstruktion fra Palle Birk Hansen: Næstveds boderækker, Liv og Levn 11 - 1997, gengivet med venlig tilladelse fra Næstved Museum

En række på sandsynligvis 4 boder opførtes i 1400-årene med indgang fra kirkegården.

Bod betyder på gammelt dansk lejebolig. Vi kender det i den betydning fra Nyboder i København. Boderne er sen­middelalder­lige rækkehuse

Helligåndshuset
7/8 2004 kl. 16.25 © pelo

En af de to tidligere boder der blev genskabt ved restaureringen 1926-27

Efter branden 1514 blev huset forlænget eller snarere ombygget mod gaden og forhøjet med overetage, og Vor Frue Kirke blev indrettet i den vestlige ende:

Vor Frue Kirke

Helligåndshuset
7/8 2004 kl. 16.27 © pelo

Efter branden 1514 blev huset forlænget eller snarere ombygget mod gaden og forhøjet med overetage, og Vor Frue Kirke blev indrettet i den vestlige ende. Forskellen i udformning af facadens detaljer mellem det tidligere kirkerum her og de to bevarede boder er tydelig. Kirkerummet fungerede sammen med kirkegården til 1803. 1804 mistede det hvælvinger og spir.

I århundrederne efter reformationen var det ikke fattig­forsorgens formål at bekæmpe fattigdom. Den var et grundvilkår. Formålet var at bekæmpe dens værste følger for samfundet og ordentlige folk: tiggeri, omstrejfen, løsgængeri. Statsmagten skelnede mellem værdigt og uværdigt trængende som det fremgår af den vigtigste lovgivning for området: fattig­forordningen fra 1587, fattig­forordningen 1708 og loven om fattig­væsenet 1803. Værdigt trængende skulle have nødtørftig forsørgelse, organiseret af sogne­præsten og købstædernes fattig­forstandere, finansieret af frivillige bidrag til kirkernes fattig­kister. Uværdigt trængende skulle tvinges i arbejde, først ved kongelige fæstninger, siden ved statslige manufakturer, værksteder der mestendels kun eksisterede som planer, siden i lokale arbejds­anstalter.

Den lokale virkelighed kunne ikke leve op til lovgivningen. I folke­tællingerne her ses ingen skelnen mellem værdigt og uværdigt trængende. Også børn blev anbragt her, ægtefæller blev skilt ad. 1787 var her 8 almisse­lemmer i alderen 54-90, et af dem med en datter på 10. 1801 er her også 8 voksne, 44-80 år, deriblandt 1 ægtepar. Personale ses ikke. Akut syge må antages at være udskilt da det nye amtssygehus åbnede 1817. 1827 indrettes arbejds­anstalt med klædefabrik der fungerer indtil 1850'erne. Vævene var opstillet på førstesalen over det tidligere kirkerum. Ved folke­tællingerne 1834-50 bor her en fabriks­mester med familie, 1840 også 2 spindersker og 2 væversvende, alle 4 ugifte, 1845 er her en enkelt ugift mand ansat foruden mester, 1850 3 fabrikanter, dvs. ledende svende. Skomager­mester Rudolph Johan Michelsen (eller Mikkelsen, d. 1875) var portmand o. 1850-60 og boede her med familie, 1860 også svend, tjeneste­pige og 2 moderløse børn. Michelsen blev offentligt beskyldt for at drive ulovlig skænk, endog til fattig­lemmerne (NT 4/1 1850).

Og så naturligvis fattig­lemmerne, fx. 1/2 1845: 32 personer i alderen 2-84 år; 27 voksne, 5 børn; de voksne 20-84 år, 12 over 60 år, vel derfor 20 kvinder og 7 mænd; et enkelt ægtepar, 3 var gift men boede her alene, resten ugifte og især enker/enkemænd. Børnene var 2-10 år, 3 boede her med deres mødre, 1 med sin far, 1 alene.

Helliggejst

Helligåndshuset
22/3 2002 kl. 10.04 © pelo

bagside mod bebyggelsen Museumshaven

Antagelig i 1500-tallet fik huset en tilbygning mod østgavlen der længst er forsvundet. Spor af den ses stadig i gavlen.

Helligåndshuset
ca. 1900, ukendt fotograf, original i Næstved Museum

I løbet af 1800-årene fik huset nyere vinduer. Sydfacaden her fik udvendig trætrappe til læssekvist på taget.

Hen ved midten af 1800-årene ændredes synet på fattigdom. Man talte nu om fattigdoms­problemet eller pauperismen. Juni­grundloven 1849 sikrede den der ikke kunne forsørge sig og sin familie, ret til offentlig støtte, dog mod tab af borgerlige rettigheder og til en vis grad personlig frihed. Men konkret var den centrale indsats ubetydelig. 1856 kom der en lov om De Fattiges Kasse som fik indtægter fra kirkebøsser o.a. Midlerne var små og skulle bruges til at holde folk fra fattig­gården, ikke til de hårdest ramte fattig­lemmer. Med samme hensigt satsede staten på forsikrings­princippet med en opfordring til stats­anerkendelse af sygekasser som erstatning for den sikring, lavene havde ydet indtil deres nedlæggelse fra 1862, og med Stats­anstalten for Livs­forsikring 1871. Hermed opfangede man ikke de svageste. Det kom først med lov om aldersrente 1891 og lov om sygekasser 1892.

I Næstved måtte fattig­lemmerne fra 1853 dele gården med det militære sygehus. Omtrent samtidig nedlagdes fabriks­virksomheden der vel aldrig var en økonomisk succes. Ved folke­tællingen 1860 var her 25 fattiglemmer, 22-79 år. Der var nu en tendens til at sætte børn i privat pleje, og kommunen rådede også over nogle få boliger i Møllegade og Bredstræde. 1868 henlagdes tvangs­arbejde til den nye amtslige tvangsarbejds­anstalt. 1870 var her 31 lemmer, 19 - 84 år. 1883 afløstes Helliggejst af en moderne fattiggård.

Lokal velgørenhed og selv­organisering gik mest ud på at holde grupper fri af det hårde fattigvæsen.

Det militære sygehus flyttede 1853 hertil fra et hus på hjørnet af Kirkepladsen og Pølsen (nu Gråbrødre­stræde), nedrevet 1911/12. Ved folke­tællingen 1860 var her indlagt 12 dragoner, heraf 10 slesvig-holstenere. Der var våben- og munderings­depot i de 2 nedrevne længer. 1903 afløstes Helliggejst af et nyt militært sygehus.

1860 var Georg Diad*, tidlige typograf og restauratør, opsynsmand og sygepasser ved militær­sygehuset og boede her med familie og tjeneste­pige. 1861 overtog han driften af Ny Gjæstgiver­gaard efter sin svigermor enkemadam Bagger. Omkr. midten af 70'erne drev Diad restauration på Kirke­pladsen. 1880 var han tilbage her, nu som økonom ved fattig­gården, med kone og syge­vogterske. Ved fattig­gårdens udflytning 1883 blev han fattig­forstander og flyttede ved samme tid til nr. 22 hvor hans kone 1889 etablerede vuggestue.

Omkr. 1870 boede opsyns­manden med familie i halvdelen af stueetagen her. Det år var her 31 lemmer, 19 - 84 år. Militær­sygehuset blev 1860 styret en sygehus­vagtmester, 1870 af økonom Carl Frederik Dohse der boede her med familie og tjeneste­pige. Hans enke Marie bestred posten o. 1880-90. En depot­underofficer havde gennem­gående et par sygepassere i sin husstand.

Fra o. 1900 brugtes huset til beboelse og lager, sidehusene til beboelse og forretning. T.v. havde ktas lager og værksted -1925, fraflyttet til Grønnegade 4.

Helligåndshuset
29/4 2006 kl. 16.48 © pelo

H.B. Storck (1839 - 1922, Kbh.) tilhører den national­romantiske historicisme. Han var med til at rehabilitere gotikken, bl.a. med sine opmålinger af Latinskolen her i Næstved inden den blev revet ned. Hans tilgang til restaurering var ikke i overens­stemmelse med nutidens - hvad der ikke kan undre. Han er, sammen med Nebelong, især blevet kritiseret for Viborg Domkirke. Hans opgave her var begrænset. Den bestod vist mest i fjernelse af et lag hvidtekalk.

Næstved Turist- og Forskønnelses­forening, stiftet 1914, blev 1917 til Musæums-, Turist- og Forskønnelses­foreningen for Næstved og Omegn. 1918 åbnede Næstved Museum i det gamle rådhus på Kirke­pladsen. 1927 flyttede det ind i huset her, nyrestaureret til formålet. 1939 skiltes turist- og museums­foreningen. 2013 fusionerede Næstved Museum med museerne i Køge og Vordingborg til Museum Sydøst­danmark.

kustodebolig

kustodebolig
15/4 2006 kl. 14.31 © pelo

bygget 1936, tegnet af arkitekt Johs. Tidemand-Dal.

1805 opførtes et parallelt sidehus i syd (t.h., nærmest) 8 fag bindings­værk i 1 etage, fra senest 1817 med grundmuret gavl mod gaden. Det blev 1912 eller kort før overtaget af ekviperings og manufaktur­handler Andreas Rasmussen og blev 1914-15 erstattet af et nyt hus (1 side frem). Mellem 1810 og 1817 tilføjedes en gadelænge, 7 fag bindings­værk, dog grundmuret mod gaden, hvor nu havemuren står, i 1 etage, forlænget til 11 fag før 1867 hvorved åbningen mod gaden blev så smal at den kunne lukkes med en bræddeport. Det hus stod til 1936 da det blev erstattet af en denne nye kustode­bolig bag haven. Gadelængen med den tidligere kustode­bolig blev revet ned straks efter at huset her var færdigt.

Jens P. Madsen var kustode 1921 - mindst 1948. Han var også inkassator ved Sydsjællands Social-Demokrat.

Tjenesteboliger er gået af brug. Her blev administration, ved fusionen 2013 flyttet til Kirke­pladsen 14.

I museets have gemte et par løver sig i en årrække i buskadset. De var udført i beton af Karl Hansen Reistrup 1908 og havde tidligere flankeret hovedindgangen til Teknisk Skole hvor de måtte vige pladsen for en udvidelse af Jernbane­gade. I foråret 1984 kom de igen frem i lyset ved en rydning af buskadset. Efteråret 1996 overtog de tjansen som dørvogtere ved Næstved Museums afdeling i Boderne hvor de nu er ved at forvitre.

Litt.:

Vilh. Lorenzen: Helligaandshuset i Næstved, Gammel dansk Bygnings­kultur II, Kbh. 1909
J. Tidemand-Dal: Helligånds­husets genfødsel - den store restaurering 1926-27, Næstved Museums jubilæums­skrift 1943, genoptryk med noter i Liv og Levn 11 - 1997
Palle Birk Hansen: Helligåndshuset i Næstved - en opmåling og en hypotese, Hikuin 7, Højbjerg 1981
Palle Birk Hansen: Helligåndshuset, Bygnings­historie; pjece, Næstved Museum 1988
Palle Birk Hansen: Næstved - by og stad, Liv og Levn 8 - 1994
Palle Birk Hansen: Næstveds boderækker, Liv og Levn 10 - 1996
Palle Birk Hansen: Næstved Turist­forening 100 år, Nyt fra Næstved Museum 83, marts 2014

4/8 2015