Ringstedgade 12

Ringstedgade 12
10/4 2009 kl. 16.43 © pelo

bygget 1935 ved arkitekt Gunnar Christensen for købmand Chr. Andreesen

Chr. Andreesens isenkram og køkken­udstyr begyndte 1922 i nabohuset nr. 10 (næste side) hvor Andreesen antagelig overtog en eksisterende isenkram­forretning. Senest 1924 havde han også lokale i det tidligere hus her som han købte af Sydsjællands Jern­forretning (1 side tilbage) 1933. Januar 1936 samlede han den i sin nybygning her hvor han også flyttede ind privat. Omkr. 1943 havde forret­ningen 15 ansatte, og i en årrække op til 1965 havde den filial med barnevogne overfor i det daværende nr.11. Den oprindelige forretning ophørte 1965, men videre­førtes af andre som Chr. Andreesen A/S, fra 1/7 1985 under kædenavnet idé-form, fra 1992 under kædenavnet Imerco.

det tidligere hus

i 1½ etage kan skimtes på et foto fra 1934 (1 side tilbage). Her var manufaktur-, ekviperings- og klæde­forretning o. 1837-1925:

Omkr. 1913-31 var her fodtøjs­forretning, først ved J. Sørensen. o. 1913 ved Th. Hansen, senest 1929 - 1934/35 ved tøffelmager Jens Nielsen, fraflyttet til Kindheste­gade 1. Omkr. 1920 var her Næstved Mejeris Udsalg.

Direktør for Sydsjællands Jern­forretning (1 side tilbage) Hans Poulsen* med familie og 2 hus­assistenter boede i huset senest 1929 - nedrivning 1935, fraflyttet til Stålgården (1 side tilbage).

gård

Ringstedgade 12, bagside
14/9 2002 kl. 11.25 © pelo

side-baghus t.v. 1957 eller kort efter ved arkitekt Urban Hansen-Reistrup for Sydsjællands Jern­forretning (1 side tilbage).

Funktionalismens (anti)æstetik forbød fronti­spice. Det må have holdt hårdt for byens spidser. Andreesen lod arkitekten flytte den om i gården, hvor den er asymmetrisk placeret ligesom bygherrens navnetræk. Brandt lod samme år bygge et nyklassicistisk forhus, med traditionel fronti­spice både til gade og gård. Heller ikke det offentlige kunne dy sig, se Lille Næstved Skole fra 1940.

5/8 2015