Kvægtorvscentret

Kvægtorvscentret
30/8 2005 kl. 9.34 © pelo

bygget 2003-04 på DEFOR-grunden ved arkitekt Jan Amby fra tegnestuen AK 83 i Albertslund for Coop Danmark. T.v. gangbroen til Grønnegades Kaserne, hen over den nye gade Kvægtorvet, officielt åbnet 29/10 2004.

Kvickly åbnede 10/10 2004, selv om byggeriet ikke var helt færdigt, tilflyttet fra Jernbane­gade 8. Biblioteket flyttede hertil 30/10 fra Kirke­pladsen 9. Parkerings­pladsen foran centret (t.h.) blev anlagt 1982 efter rydning af resterne af Kvægtorvet og nyanlagt sammen med den nye gade.

Kvægtorvscentret
10/9 2004 kl. 9.36 © pelo

Et skarpt hjørne - også for Næstved

Kvægtorvscentret, bibliotek
29/8 2005 kl. 15.20 © pelo

Bibliotek med gangbro fra Grønnegades Kaserne

Kvægtorvscentret, bagside
15/4 2006 kl. 14.41 © pelo

bagside mod Grønnegade

den tidligere husrække

I matr.nr. 12, nærmest, var der grovsmedje o. 1791-1855

En social begivenhed fra huset; Næstved Avis 15/8 1871:

Opfordring til Velgjørenheden.
Undertegnede, der navnlig paa Grund af længere Tids Sygdom blandt min Familie er bragt i meget trykkende Omstændig­heder, tillader sig herved at opfordre god­gjørende Mennesker til at række mig en hjælpende Haand. Til Sikkerhed for, at jeg ikke anmoder om Hjælp uden til­strækkelig Aarsag, anføres følgende Attest: Handskemager­svend Nielsens Kone har været syg og tildeels senge­liggende i henved 4 Maaneder; hun er nu Rekonvalescent, men der vil hengaae længere Tid, forinden hun ganske gjenvinder sine tidligere Kræfter. Under dette langvarige Sygeleie er det naturlig­viis gaaet meget tilbage for denne Familie med 4 Børn, af hvilke det ene ogsaa har været senge­liggende i henved 2 Maaneder, og der er saaledes megen Trang tilstede, hvilket jeg efter Anmodning kan attestere.
Næstved den 13de August 1871.
P. Knudsen, Landfysikus.
Min Bopæl er i Grønnegade ved Siden af Snedker Dinesen.
Ærbødigst
Peter Nielsen.

Sværtefabrikant Svend Nielsen Walsted ejede og boede i huset 1883 - mindst 1890, tilflyttet fra nr. 16 (nedenfor), hans enke til 1898.

Snedkermester Carl Christian Dinesen ejede og boede i matr.nr. 13, nabohuset bagved, senest 1847 - død 1883, efterfulgt af sønnen Carl Dinesen -1888. Omkr. 1867-80 var her skrædderi, o. 1867-79 ved Chr. Jensen, fraflyttet til Ramsherred 3. Væver og detail­handler Jens Olsen ejede 1888-98 huset som han brugte til udlejning.

1898 købte J.A. Hermansens Sønner begge huse. Næstved Tidende kaldte matr. 13 den gamle, faldefærdige Kasse (5/1). Virksomheden rev dem ned og opførte i stedet en lagerbygning, færdig før 1/2 1901 (nedenfor).

Bagest murer, senere jernstøber J.A. Hermansens* oprindelige gård:

Hermansens jernstøberi

Grønnegade 16 ca. 1870
ca. 1870, ukendt fotograf, Næstvedegnens Arkiv, B-12993

Grønnegade 16. Fotoet er fra før 1872. Murermester J.A. Hermansen* byggede forhuset her til sig selv 1836-37, mindre ændringer 1848 og 1855.

Hermansens Jernstøberi er fra 1848. J.A. Hermansen* der ses i forgrunden t.v., var murer, men løste 1846 nærings­brev som jernstøber og begyndte produktionen her 13/5 1848. Omkr. 1870 beskæftigede virksomheden ca. 20 mand. Hermansen med familie boede selv i forhuset, 1870 med tjeneste­pige og 3 medhjælpere.

I baggrunden:

Andre erhvervs­drivende lejede sig ind:

J.A. Hermansens Sønner

fabrikken 1883
1883, af ann. i Næstved Avis 19/9 og senere

1877 gik virksomheden videre til J.A. Hermansens Sønner Henrik* (1839 - 1922) og Osvald (1850 - 1923). Førstnævnte sad i byrådet 1882 - 1900. De boede i forhuset indtil engang i 90'erne da de flyttede til Villa Ferrum. Men bygningerne her var fortsat beboede: o. 1890 værkfører Hans Morten Helms med familie men ingen tjeneste­folk.

Andre erhvervs­drivende boede stadig til leje:

fabrikken 1904
prospekt 1904, Næstvedegnens Arkiv, A5464 lb.nr.11c

Efter en storbrand 1896 blev fabrikken gen­opbygget med shedtage, byens første, og elektricitet fra eget el-værk, mere end 10 år før resten af byen - endda med kabel til Villa Ferrum.

Tegningen viser fabrikken 1898 gen­opbygget efter branden. Langs Grønnegade (forgrunden t.h.):

I baggrunden skimtes Farimagsvej og jernbanen.

Omkr. 1900 beskæftigede fabrikken ca. 100, mest faglærte.

Bygningerne her var fortsat beboede:

DEFOR
1915-87, ukendt fotograf, original i Næstvedegnens Arkiv, B2796

DEFOR

1906 indgik virksomheden i De forenede Jern­støberier, DFJ eller DEFOR, der specialiserede produktionen her til el-motorer, centralvarme­anlæg og efterhånden især ventilatorer. 1947 brød civilingeniør S.T. Westenholz m.fl. ud og dannede Nordisk Ventilator Co. (Novenco). Sidst i 1959 beskæftigede Næstved-støberiet 288 arbejdere og 75 funktionærer. DFJ standsede produktionen her midt i 1980'erne.

Bygninger blev bygget indtil 1963. Særlig kan fremhæves nogle tidlige arbejder, 1911-16, af arkitekt Johs. Tidemand-Dal der fik sit gennembrud her. Her ses hans produktions­hal fra 1915. 1987 ryddede DFJ husene for inventar hvorefter forfald og hærværk satte ind. De blev revet ned 1991-92. Pladsen henlå herefter som en en midlertidig P-plads i mere end 10 år.

1966 åbnede en Mobil service­station mod Farimagsvej. Den er nu afløst af OK Benzin.

Litt.:
Mads U. Jensen: Den første industri­virksomhed i Næstved - Og en af de sidste i bymidten; Liv og Levn 1 - 1987, udg. af Næstved Museum

12/8 2017
14-15, gl. 70, 85c
13, gl. 69
12, gl. 68