Opført 2003-04 på DEFOR-grunden ved arkitekt Jan Amby fra tegnestuen AK 83 i Albertslund for Coop Danmark. T.v. gangbroen til Grønnegades Kaserne, hen over den nye gade Kvægtorvet, officielt åbnet 29/10 2004.
Kvickly åbnede 10/10 2004, selv om byggeriet ikke var helt færdigt. Biblioteket flyttede hertil 30/10. Parkeringspladsen foran centret (t.h.) blev anlagt 1982 efter at man fik ryddet resterne af Kvægtorvets kreaturbåse, og nyanlagt sammen den nye gade.
Her lå Hermansens Jernstøberi fra 1847. I.A. Hermansen (1811-80) var murer, men løste 1846 næringsbrev som jernstøber og begyndte produktionen her lige op til købstadens daværende grænse 1847. Omkring 1870 beskæftigede virsomheden ca. 20 mand. 1877 gik den videre til sønnerne Henrik og Osvald. Efter en storbrand 1896 blev den moderniseret med elektricitet fra eget el-værk, mere end 10 år før resten af byen, og shedtage, byens første. Omkring 1900 beskæftigede den ca. 100, mest faglærte. 1906 indgik den i De forenede Jernstøberier, DFJ eller DEFOR, der specialiserede produktionen her til el-motorer, centralvarmeanlæg og efterhånden især ventilatorer. 1947 brød civilingeniør S.T. Westenholz m.fl. ud og dannede Nordisk Ventilator Co. (Novenco). DFJ standsede produktionen her midt i 1980'erne.
Bygningerne blev opført fra kort før 1840 til 1963. Særlig kan fremhæves nogle tidlige arbejder, 1911-16, af arkitekt Johs. Tidemand-Dal der fik sit gennembrud her. Her ses hans produktionshal fra 1915. 1987 ryddede DFJ dem for inventar hvorefter forfald og hærværk satte ind. De blev revet ned 1991-92. Pladsen henlå herefter som en en uordentlig midlertidig P-plads i mere end 10 år.
Jeg havde gerne set de bedste af husene genbrugt, måske til et formål som det nye center. Men det var der åbenbart ikke interesse for.
1966 åbnede en Mobil serviestation mod Farimagsvej. Den er nu afløst af OK Benzin.
Litt.:
Mads U. Jensen: Den første industrivirksomhed i Næstved - Og en af de sidste i bymidten;
Liv og Levn 1 - 1987, udg. af
Næstved Museum

Et skarpt hjørne - også for Næstved
bagside mod Grønnegade
Den tidligere husrække ses i baggrunden på et foto 1870. Nærmest boede skomager Søren Sindahl o. 1845-77; 1890 ejede hans enke huset, 1901 enken efter købmand Sindahl. Lidt længere henne boede snedkermester Carl Christian Dinesen i o. 1850-77. Bagest murer, senere jernstøber Hermansens forhus fra slutningen af 1830'erne.