24/7 2008 kl. 19.06
Ringstedgade 24, forretningskompleks med taglejligheder, opført 1972-73 af murermestrene Hansen og Andersen ved arkitekt Peter Karstensen for konsortiet I/S Nørrport med farvehandler Reinholdt Iversen henne i nr 20-22 (2 og 3 sider frem) som formand efter nedrivning af Sanders, senere Wilh. Smiths, købmandsgård (nedenfor). Indgangsparti (t.h.) ændret 1989 (se næste side).
Straks 31/10 1973 åbnede Villy Ehlers, tidlige Brotorv og Slagelse, sit varehus her, med supermarked i stuen og tekstiler på 1. sal. Det slog igennem i en sådan grad at krydset Rigstedgade Rådmandshave Farimagsvej blev til Ehlerskrydset i daglig tale. 1998 solgte han til Niels Fog der driver kæden FOG Supermarked.
facader mod Kvægtorvet. Indgangsparti (t.v.) ændret 1989
Gården som den så ud da Wilh. Smith overtog den 1909. I forgrunden opstaldede vogne, vel især fra oplandet, i baggrunden t.h. det kornmagasin, Sander lod opføre 1866. Et af magasinerne var brændt ned 19/12 1904. 1911 lod Smith opfører et Silopakhus, der i sine 9 Silos er i Stand til ar rumme ca. 3000 Tdr. Sæd med mekanisk Drivkraft (NT 3/12 1911). De lave forhuse mod Ringstedgade og Farimagsvej rummede kontorer, indtil 1913 også Sanders, senere Wilh. Smiths lejlighed.
F.E. Sander (1819-97) var begyndt som lærling, senere førstemand, hos Wittusen. 27/5 1853 grundlagde han sin egen købmandsgård her. Bygningerne mod Ringstedgade omfattede bl.a. den gamle accisebod, nedlagt 1851. På havnen overtog han senest 1867 Det Gule Pakhus hvorfra pramme lastedes og lossedes, men modsat Wittusen ejede han ikke selv skibe. Det var blevet for krævende nu da dampskibe vandt frem.
Læs polemik om Sander i Næstved Avis 1854 og 1855.
1885 solgte Sander forretningen til Carl Bergen, der flyttede hertil fra Brotorv, men Sander, og senere sønnen, beholdt foreløbig bygningerne. 1895 blev Bergen direktør i Diskontobanken og overdrog forretningen her til L.Pihl Olsen der hidtil havde drevet forretning andetsteds i Ringstedgade, og P.H. Møller. Fra 1897 drev Olsen den alene. 1901 delte han den i
Wilhelm Smith (1882-1962) der kom fra St. Heddinge. 1912 etablerede han kulplads på Dehnsvej overfor. 1925 forlod han den nu gammeldags kombination af engros- og detailhandel, samtidig med at han ervervede Valdemar Huus' korn- og foderstofforetning med Det Røde Pakhus, 1928 også Det Gule Pakhus, 1936 købmand Brandts forretning i Østergade og 1949 Valdemar Petersens kolonial-engros-virksomhed i Riddergade. 1939 etableredes Wilh. Smith A/S.
Konsul Smith blev byens ubestridt førende erhvervsmand. Han var formand for handelsstandsforeningen 1932-53, en af drivkræfterne bag etableringen af den nye havn 1935-38 og bag opførelsen af handelsskolebygningen 1953. Endog fornyelsen af banegården 1940-43 fik han en del af æren for. 1957 overlod han ledelsen af virksomheden til sønnen Svend. E. Smith (født 1907). 1967 frasolgtes kolonialdelen til Kolgros A/S, men den forblev her på adressen, og Smith fortsatte med grovvarer.
Virksomhedens tyngdepunkt flyttede til den nye havn: pakhus med foderblandingsanlæg 1938, gødningspakhus 1947, siloanlæg 1953, nyt hovedkontor 1971/72. Får år efter indgik virksomheden i Superfos.
L.P. Olsens tømmerhandel etablerede senest 1913 støbegodslager overfor hos smedemester L.P. Nielsen. 1920 købte han Ringstedg 19 til formålet. 1921 solgte hanh tømmerhandlen til brødrene Christian og Aage Ravn der 1965 flyttede ud til Erantisvej. Der er den stadig, nu under navnet Stark Næstved Trælast; senest året efter overdrog han støbegodsforretningen til sønnen Åge Pihl Olsen.
Smiths tidligere detailforretning blev drevet af Emil Hansen (født 1877) o. 1926-43, så af Keld Hansen op til 1949 da han flyttede over gaden til nr. 27.
Sommeren 1972 nedrev man gården. Blandt Næstveds mange nedrivningstragedier er dette en af århundredets sørgeligste. I datidens lokalaviser ses beslutningen ikke at have vakt indsigelser eller bare debat. Nybyggeriets navn er helt ahistorisk: Byporten der lå her indtil 1851, hed ikke Nørreport, men Ringstedport.
6 keramiske billeder nederst på facaderne mod Farimagsvej og Ringstedgade, hvor de overdøves af reklameskilte, er udført af Ib Wolffbrandt (1919-93) hos Kähler. Her 2 af dem
