Havnepladsen ca. 1920

Havnepladsen ca. 1920
ca.1920?, postkort, ukendt fotograf

Ved den tid ejede købmand Sanders* søn pakhuset som han lejede ud til grosserer Valdemar Huus*. Bag pakhuset, under træerne skimtes det lille Told­opsyns­huus, 3 fag grundmur med skorsten og kakkelovn. Vel ca. her stod købmænderens skriverhus o. 1761-1801, udmuret bindings­værk, 3 fag som det senere toldhus, måske på samme sted. Måske var Told­contoiret delvis genbrug. Det ses i brand­forsikringen første gang mellem 1837 og 1847. Det var på 29 kvm, to rum, hhv. pakhus og opsyns­kontor. Det egentlige told­kammer var på banegårds­pladsen. Told­vagten her på pladsen blev lukket 1937/38 da toldboden på den nye havn åbnede. 1944 blev huset ned. Men staten ejede stadig tomten hvilket gav problemer da Havne­gade skulle udvides.

Ved kajen ses en sejlbåd med ringe dybgang, en damp­slæbebåd og en pram. Bolværket gik helt op til Store Bro og videre til Wittusens* købmands­gård, 1874- videre til Magle­mølle Papir­fabrik. Men omdrejningspunktet var pladsen her.

Gods måtte fragtes på pramme til og fra Minde­gabet, indsejlingen mellem Enø og Longshave. 1794 fik et konsortium af 6 købmænd i byen kgl. monopol på pramd­riften mod en årlig afgift af hver pram til den til samme formål oprettede havne­kasse, til vedlige­holdelse af bolværket. Senest 1811 deltog købmændene Stenecke* og Simonsen* i konsortiet. Det år købte den nye Danneskioldske Kanal prammene og overtog monopolet. 1812-14 nyanlagde kanal­selskabet lade­pladsen Karrebæks­minde.

1847 var kanal­selskabets monopol åbenbart udløbet. Det år etablerede en gruppe købmænd et Pram- og Dampskibs­interessentskab der ejede pramme og slæbe­damperen Dragen. Købmand Knæckenborg* var selskabets Expeditør. Driften kunne ikke svare sig og skabte intern splid. 1855 blev Dragen solgt, 1857 ses selskabet for sidste gang. Pramme blev private. Små private dampere deltog i pramningen, o. 1870 Hekla, senere Activ. 1892 anskaffede Næstved Kommune damp­slæbebåden Suså der ankom fra Sverige med sin besætning: kaptajn Christen Christensen og maskinmester O.Th. Bergqvist, begge stadig i tjeneste 1921. Samtidig overtog kommunen alle pramme. 1914 anskaffede kommunen endnu en slæbebåd, Enø. De kunne klappe skorstenen ned for at passere Storebro.

Havnen ved Suså var Næstveds eksistens­grundlag. Derfor var besejlings­forholdne vigtige, særlig opmudring. 1810-14 uddybede og forbedrede kanal­selskabet sejl­løbet fra Karre­bæksminde til Næstved og videre op ad Suså, Den danneskioldske Kanal. Så tog byens havne­kommission over. Den stabile kraft var Knæckenborg, medlem 1835-68. 1838/39 blev der uddybet til 10 fod, Arbeidet skal have kostet Entre­preneurerne DHerrer Kjøbmand Knæckenborg og Lund* 117 Rbd. mere end der af Havne­kassen er bleven dem udbetalt (SSA 18/2 1840). 1857-60 foretoges igen en uddybning, og der blev anlagt en træksti mellem Abbenæs og havnen så at man ikke længere skulle stage prammene. Efter overens­komst 1899 med De Forenede Papir­fabrikker gennem­førtes 1900-1902 en større forbedring med uddybning og nye kaj- og kran­anlæg.

Næstveds handelsflåde imponerer ikke. 1857-78 svingede den o. 20 skibe med i alt o. 700 kommerce­læster (1400 register­tons). Købmændene Jacobsen* (d. 1865) og Wittusen (ophør 1871) havde egne skibe, Sander (ophør 1885) ikke. De nye damp­skibene krævede for meget kapital.

Den danneskioldske Kanal var etableret for at udskibe godsernes tømmer, især brænde til Køben­havn. Den berørte næppe havnen her meget. 1856 åbnede jern­banen gennem Ringsted, og trafikken på kanalen aftog. 1864-73 afvikledes selskabet.

1837 bestemte Hs.M. Kongen ved aller­naadigst Rescript af 31te Octbr. efter ønske fra Næstveds havne­komission at Kjøb­mændene i Nestved maae i den Kjøb­staden tilhørende saakaldte Longs-Hauge, hvor Havnen Karrebæks­minde er anlagt, i dertil indrettede Magaziner lade oplægge visse Varer. Betingelserne var bl.a. At alle Fortoldninger foregaae som hidtil i Nestved og At Byen paa egen Bekostning opfører og vedlige­holder en passende Veier­bod og et Opsyns­contoir (NU 14/11). Det foran­ledigede vel told­huset ovenfor og vigtigere, det åbnede for Næstveds deltagelse i det stadig mere indbringende kornsalg.

Det meste var eksport. Tæller vi tønder, var det mest byg, tæller vi rigsdaler, var det mest hvede. Mængden svingede en del fra år til år, vel afhængig af høst og konjunkturer. Den toppede ved midten af 1860'erne. I 1870'erne blev havnen ramt af konkurence fra jern­banen og af den inter­nationale korn­krise. Omsætningen faldt drastisk. Den nye papir­fabrik blev havnens største bruger.

Importen bestod af alt muligt. 1877 reklamerede købmand Weeke*: Huusholdningskul fra Skonnert i Karrebæksminde og fra pramme ved Aaen (NA 21/11).

Havnen var på vej til at blive industri­havn. Drømmen om at føre havet ind til Næstved var jævnligt til debat, alternativt en jernbane til havnen i Karrebæks­minde. September 1906 bad Næstved Tidende landstings­mand H.B. Tolderlund*, fhv. købmand i Næstved, om en kommentar til nogle højt­flyvende planer som den social­demokratiske avis har bragt til torvs om Næstveds fremtid som søkøbstad, og fik det forventede negative svar. Først 30'ernes økonomiske verdens­krise gjorde projektet muligt.

Litt.:
Bent Rohde Jensen: Tre toldkamre i Næstved; i: Zise, Toldhistorisk Tidsskrift, Nr. 1 1988 11. årg.

17/8 2017
pakhuset: 115, gl. 244
toldhus: 116, gl. u.matr., gl. 245?