Det Gule Pakhus

Det Gule Pakhus
2/6 2004 kl. 19.49 © pelo

Havnen 1, bygget 1841, et minde om kornhandels­tiden, Næstveds første moderne korn­magasin i grundmur (de små flensborg­sten), portrum og den lave længes bagside dog i bindings­værk. Oprindelig, eller i hvert fald senest 1859 var der også en sidelænge bagud i syd (t.h.), 7 fag bindings­værk i 1 etage med kvist over 3 fag. Den stod stadig 1872, en rest af den -1904/05. De to tilbage­værende længer her istand­sattes 1980-82 for Næstved Kommune der også 2005 frilagde bindings­værket i portrummet (bag den røde dobbeltport) som blev åbnet med glas­facader.

Bygherre var købmand H. Ferdinand Olivarius* hvis købmands­gård lå i Ringsted­gade, nu nr. 11, men for længst er revet ned. Han sikrede sig på forhånd finansielt ved 1840 at indgå en lejekontrakt med told- og konsumptions­inspektør Fanøe som repræsentant for General­told­kammeret og dermed Kommerce­kollegiet. Olivarius forpligtede sig til på sin vel­beliggende grund her direkte ned til pram- og skude­havnens kaj at opføre et korn­magasin og udleje underste etage til told­væsenet for 100 rigsbank­daler i årlig leje. Lejemålet omfattede et værelse på 31 kvm, et pakhus­lokale på 103 kvm og et aflåseligt portrum på 31 kvm. 1852 udvidedes det med endnu et kontor. 1859 var der stadig Toldcomtoir i den nordlige ende af den høje længe (nærmest, t.v.). Men her var ikke tjeneste­bolig. Told­inspektøren, senere told­forvalteren

og hans under­ordnede boede ude i byen.

Samtidig var der Told­opsyns­huus i et lille grundmuret hus, 3 fag med skorsten og kakkelovn. Det lå ca. 70 m syd (t.h.) for pakhuset med gavl mod kajen. Toldforvalter Kleist skildrede forholdene i en indberetning til Over­told­inspektoratet:

Det nuværende toldlokale er indrettet i stueetagen i et pakhus ved havnen, hvis øverste etage er kornloft, hvor det vrimler med utøj, der undertiden søger ned i told­lokalerne, så vi til tider må stille fælder op for dem ude og inde, sågar i selve pultene, for at papirerne ikke skulle blive ødelagte. Værelserne er små og med kalkede vægge marmoreret af fugtighed. Gulvet er uden underlag, så her er fodkulde, der næsten er uudholdelig. [...] Til assistenterne haves intet kontor, men disse må opholde sig i et lille opsyns­kontor midt på havnen, så der må gå særligt bud efter disse, hver gang deres assistance for toldkamret gøres nødvendig. [...] Her er hverken lokum eller pissoir. Hvad det første angår, da har vi af havne­væsenet fået tilladelse til at benytte et midt på havnen, altså langt fra kontorerne, beliggende lokum, et modbydeligt stinkende hul, hvor man er væg om væg med havnens arbejdsmænd og sjovere. Som pissoir kan vi benytte hele havne­pladsen, men ved først at have spejdet til højre og venstre for at forvisse os om, at der ikke er ordentlige folk i nærheden.

Der skulle tilsyne­ladende blive værre før det blev bedre ...

I det dobbelte forhus havde Olivarius magasin, på pladsen bagved tømmer­lager. I sidelængen boede fra senest 1845 hans handels­fuldmægtig Ole F. Dohler, en huguenot fra København; han var enlig og holdt ikke tyende. Omkr. 1855 boede skrædder­mester og værtshus­holder Hans Gjelstrup her. På kvisten flyttede Chr. Jensen der 1853/54 havde afløst Søren Knæckenborg* som expediteur ved Pramfarten, ind juni 1855; Olivarius sad i selskabets direktion. Ekspeditøren var vel identisk med købmand, korn­handler og lotteri­kollektør Chr. Jensen, der drev forretning i Kirkestræde 4 som han satte til salg 1854; pr. 1/1 1858 fratrådte han efter eget ønske som ekspeditør, januar 1860 åbnede han kolonial­handel på hjørnet af Nygade og Ramsherred. 1/1 1859 overtog Dohler posten som ekspeditør.

1859-60 trak Olivarius sig tilbage og satte sine ejendomme til salg, også pakhuset her. Dohler blev 1858/59 forsikring­sagent og lotteri­kollektør og flyttede i efteråret 1860 op i redaktør Bangs* gård.

Senest 1866 havde købmand F.E. Sander* overtaget pakhuset. Han brugte den høje længe til kontor, pakhus og korn­magasin, den lave til pakhus og magasin; i den nu forsvundne sidelænge var der værelser, kamre og køkken. Noget toldkontor nævnes ikke længere her, kun det diminutive Toldcontoir på kajen, 29 kvm til to rum, hhv. pakhus og opsyns­kontor. Der var også toldbod på havnen i Karrebæks­minde, og da jernbanen kom til Næstved 1870 indrettedes straks toldopsyn dér. Godsmængden på åhavnen faldt drastisk. 1891 åbnede et nyt repræsentativt toldkammer ved banen. Men der var stadig Toldvagt i det lille hus på kajen.

Pakhuset gik i arv til Sanders søn der ikke var købmand, men farmaceut. Han lejede det ud, i de første årtier af 1900-tallet til Valdemar Huus*. 1925 overtog Wilh. Smith* forretningen, 1928 købte han pakhuset af Sander jr. Han havde korntørrings­anlæg i det.

Boliglejemålene, først i sidehuset, senere i forhuset, havde ikke altid tilknytning til havnen, men o. 1880-1921 boede her skippere

Sidstnævnte (f. 1855) fulgte med som kaptajn på damp­slæbebåden Susaa da Næstved Kommune 1892 købte den i Sverige og overtog pramfarten; 1925 gik han på pension og flyttede om i Brandtsgade 20. Så boede havne­formanden i lejligheden

ombygget 2015
2015 © BoligMægler Næstved

ombygget 2014-15 til 9 ejerlejligheder ved William Tolstrup Arkitekter for Henrik Lundby.

Det Gule Pakhus
2/6 2004 kl. 19.55 © pelo

Somme tider hører jeg folk beklage at pakhuset har moderne termo­vinduer med store glasflader, ikke sprossev­induer. Det skyldes vist en mis­forståelse. Oprindelig havde den tids korn­magasiner slet ikke ruder, kun skodder der stod åbne i godt vejr. Gennem­trækken tørrede kornet, evt. suppleret af folk der kastede det rundt i vinden. De store ubrudte lysninger kommer tæt på det oprindelige udtryk.

Det Gule Pakhus
16/9 2008 kl. 12.13 © pelo

tidlige huse

Senest 1761 stod her en bindingsværks­længe, senest 1791 to. Toldvæsnets kort 1822 viser to adskilte længer langs kajen. Ejerne var vel­stående folk

Her var våninger, leje­boliger, 1787 3, 1801 5; 1787 1 daglejer­familie, 1891 2, måske med arbejde ved havnekajen, men nogen klar til­knytning ses ikke. 1834 havde frk. Kaas bryggeri her, drevet af brygger Peter Petersen der boede her med to brygger­karle, hus­holder­ske og tjeneste­pige. Måske har man udnyttet vandet fra kilden bagved. Det var lukket 1838. Senest 1840 flyttede brygger Petersen op i Købmager­gade. Som jeg læser Olivarius' kontrakt med toldvæsnet, var længerne revet ned 1840. Men dele kan måske være genbrugt.

<

På havnepladsen stod købmænderens skriverhus o. 1761-1801, udmuret bindings­værk, 3 fag som det senere toldhus, måske på samme sted.

30/12 2015