Den Ostenfeldtske Stiftelse

Ostenfeldtske Stiftelse
19/10 2003 kl. 10.27 © pelo

Ostenfeldtsvej 7, bygget 1840

for Den Ostenfeldt­ske Stiftelse som bolig for 12 Enker eller Døttre af Embedsmænd eller Borgere. Licitationen blev holdt på grundlaf af færdigt udarbejdede tegninger, men arkitekten kendes ikke. Der har været gættet på Georg Kretz*; der er meget sandsynligt men ikke endeligt dokumenteret. Hovedentreprisen gik til murer­mester Mathias Petersen*, under­entrepriser til tømrer­mester S.F. Hoffmann* og malermester J.Chr. Hökendorff. Fredet 1944.

En istand­sættelse 2015 fjernede for en tid puds­laget og viste at huset er bygget af munkesten, rimeligvis genbrugt fra klosteret (nedenfor); nyklassicismen foretrak ellers de små flensborg­sten der da også er brugt i gavl­trekanterne på udhuset (ikke vist). Istand­sættelsen gjorde facaden hvid­kalket og vinduerne mørk­grønne. Sådan ser huset også ud på et foto fra ca. 1916; det er vel de oprindelige farver; nyklassicismen foretrak lyse facader. Midter­partiets diskrete frem­rykning ses nu tydeligere. A.P. Møller Fonden betalte, Henrik Sperling var arkitekt, cand.jur. Ole Ingstrup formidlede. Det renoverede hus blev indviet 2/5 2016.

Malermester Christian Ostenfeldt* kom fra Sæby i Nord­jylland. 1802 oprettede han ved testamente sin stiftelse dér, men 1816 flyttede han den til Næstved. 1823 købte stiftelsen Sortebrødre­gård som den nedrev 1840 for at opføre stiftelsens nye bygning. Vejviserne 1904 og 1920 giver et sammendrag af fundatsen:

(Lehnsgreve Danneskjold-Samsøe, Byfogeden, Sogne­præsten og 3 af Byraadets Medlemmer.) Stiftelsen yder Fribolig for 11 trængende, over 50 Aar gamle, Enker efter hæderlige Borgere i Næstved (endvidere fri Brændsel, Læge, Medicin og en aarlig Pengesum).

Borgerskabets kvinder skulle så vidt muligt holdes fri af det hårde fattigvæsen med dets ydmygende bivirkninger. Selv om her gennem­gående var (og er) 12 små lejligheder, boede her ofte flere enlige kvinder; eksempler nedenfor.

Christian Ostenfeldt så aldrig stiftelsens hus. Han døde i 1818 og blev begravet på Sct. Peders Kirkegård. Men da den kort efter blev sløjfet, overførtes hans jordiske rester 1850 til Sortebrødre­anlægget, og der blev 1855 rejst et mindesmærke over graven.

den tidligere gård

I umiddelbar forlængelse af det der nu er husets nordgavl (t.h.) lå Sortebrødre­klostret. De sorte brødre, dominikanerne, kom til Næstved før 1277 og byggede deres 4-fløjede kloster her. Det blev senere udbygget med ydre fløje mod syd, omtrent sammen­faldende med stiftelsens senere hoved­bygning, og øst. Reformationen for hårdere frem mod tigger­klostrene end mod herre­klostrene. 1531 plyndrede borgere klostret, 1536 blev det nationaliseret og kort efter omdannet til den lille herregård Sortebrødre­gård, hvis bygninger væsentligt var en ombygning af de tidligere udstikker­fløje mod syd og vest, den første altså næsten sammen­faldende med stiftelsens hoved­bygning. Resten af klostret blev revet ned. Kloster­kirken der havde dannet nordfløj i anlægget, stod stadig som ruin ved midten af 1700-tallet.

Arkitekt Georg Kretz* lavede tegninger af de tilbage­værende dele af klostret 1835. Kloster­fløjenes omrids er nu markeret i park­anlægget med lave hække, og der er opsat en tavle med en perspektiv­tegning med rekonstruktion af bygningerne, udført af Charlotte Klante for Næstved Museum hvis årsskrift Liv og Levn, årgangene 1989, 1991, 1992, 1994 og 1995 har solide artikler om Sortebrødre­klostret.

Sortebrødre­gård lå ikke i Næstved købstad, ikke engang på dens mark­jord, men i Sct. Mortens Landsogn. Det galdt også stiftelsen. Først hen ved 1870, vel med 1865-matriklen, blev den indlemmet i mark­jorden men stadig ikke i den egent­lige købstad.

Den Ostenfeldtske Stiftelse
4/9 2001 kl. 13.39 © pelo

detaljer

Nyklassicismen var ikke så kedelig som den siden fik ry for. En af dens narre­streger var egyptisk-hellenistiske trapez­formede portaler. Arkitekt Gottlieb Bindesbøll introducerede dem i Danmark med Thorvaldsens Museum (1839-48). Allerede 1840-41 dukkede de op her. Bygherren her havde vel hentet inspiration fra stiftelsen der var hans genbo indtil flytningen 1880. Senere eksempler er Købmagergade 14 og Østre Kaj 4.

Den Ostenfeldtske Stiftelse
20/11 2001 kl. 13.02 © pelo

Blandt beboerne:

Den sociale baggrund var blandet. Efter 1922 boede her alders­rente­nydere, pensionister og rentricer uden at der nødvendigvis har været større forskel. Der var overvægt af selvstændige.

En opsynsmand boede indtil 1901 eller kort efter i kælderen, så i en stue­lejlighed med familien:

---
en beboers side om stedet.

15/8 2017
mrk 189, gl. mrk u.matr., gl. SML 46, gl. SML 43