historicisme i Næstved

de første

nyromansk

nygotik

nationalromantik

italiensk renæssance

fransk renæssance

nybarok

alm. klassicisme

traditionalisme

villaer

ca. 1850-1930: Industri­aliseringens folke­vandring fra land til by gav masser af arbejde til arkitekter og bygmestre. Det bragte dem i så over­stadigt humør, at de gik over til frem­tidens byggestil. Den hentede sine elementer i fortiden, men kombinerede dem frit under anvendelse af moderne teknik (støbejern fra 1861, jernbeton fra 1890'erne). En leje­kaserne med usle korridor­lejligheder kunne nok behøve en facade fra et fransk renæssance­slot. Heldigvis byggede man også masser af gode huse.

Historicismen kom tidligt og spektakulært til Næstved. Den sprang ud to steder samtidig, 1853, Herlufs­holm og Løve­apotek, begge i nederlandsk renæssance, men med hver sin arkitekt, de københavnske stjerner Meldahl og Bindesbøll. Begge fik en aflægger 1855-56. Jeg kan ikke fore­stille mig Vinhusets renæssance­gavl uden Herlufs­holms, hvem der så end har tegnet Vinhuset. Hvis Bindesbøll over­raskede med Løve­apotek, han var samtidig i gang med det strengt klassicistiske Oringe ved Vording­borg, så må resultatet have kaldt på så meget bifald, at han straks efter fik mulighed for endnu en over­raskelse: Råd-, Ting- og Arrest­huset var i en ny og fantasi­fuld stil, vel nærmest nygotik med renæssance­elementer.

Den gruppering jeg har presset de følgende 75 års huse ind i, må nødvendig­vis være vilkår­lig, man blandede stil­elementerne frit. Den falder i to hoved­grupper med hver sin guru i hoved­staden: Herholdts nationale linje (nyromansk, nygotisk og national­romantisk) over for Meldahls "europæiske" (div. klassicismer inkl. renæssance og barok). Men heller ikke mellem disse to hoved­retninger var grænsen skarp. Det ses af flere eksempler i Næstved. Herholdt selv tegnede den strengt klassicistiske toldbod på banegårds­pladsen, nedrevet 1972. Thuren kunne bygge Odd-Fellow-huset med middelalder­facade til den ene side og fransk renæssance til den anden. Varming byggede både Realskolen i italiensk renæssance og det national­romantiske Garnisons­sygehus. "Uld­strikkeren" lod bygge et gennemført latinsk hus og kaldte det Mjølner.

Den nationale, især den middel­alderlige linje har vi det nok sværest med i dag. At KTAS endnu midt i 1930'erne kunne bygge sådan, har jeg svært ved at forstå. Sjovt nok foretrak nygotikken den runde bue, men kamtak­gavle og højde gør den alligevel gotisk.

Den "europæiske" retning har bygget skønne huse. Se bare på hjørnet Jernbane­gade Kattebjerg! Det er Paris via København, Søtorvet i Næstved­format.

I hele perioden byggede man også gode gedigne huse uden noget påtrængende stilpræg, dem jeg har kaldt tradition­alisme. Efter behag kan man se dem som en videre­førelse af klassicismen eller bare som udtryk for godt upræten­tiøst håndværk.

Historicisme er en sær betegnelse. Alle retninger fra og med renæssancen har histori­seret. Forgængeren klassicismen var græsk-romersk og kunne også af og til indflette mere opulente historiske træk, se blot dør­partiet på Ostenfeldts Stiftelse! Det første oprør mod historicismen, jugend­stilen, var selv ufrivilligt nygotisk. Først funktion­alismen var eller mente sig fri for historiske bånd.

Mere ringeagtende er betegnelserne stil­blanding eller endog stil­forvirring, mest om inventar også klunketid. Som det vist fremgår, har jeg svært ved at forstå hvorfor tidens huse har fået sådan et dårligt ry. Histori­cismen har bestemt bygget meget skidt (som Ringsted­gade 56), men det gælder også den efter­følgende funktion­alisme. Den beskyldte histori­cismen for at være akademisk og ufolkelig, et pudsigt standpunkt når man ser hvordan beboerne i funktion­alismens æsker fylder dem med klunketing. Histori­cismen har bygget rigtig mange flotte huse, solidt håndværk der skaber levende byrum. Måske har husene bare ikke været gamle nok til kalde på respekt og ordentlig vedlige­holdelse. Det ser ud til at være ved at ændre sig, tydeligst i den nu smukt restaurerede Jernbane­gade.

Historicismen skabte det moderne villa­byggeri. Det er Carl Larsson og "før verden gik af lave". Borgerne boede i byen, bønderne på landet, godsejerne i byen om vinteren og på landet om sommeren. Villaen uden for bygrænsen brød med det mønster, var begyndelsen til for­stæderne og til en hel kultur­revolution. Villaen var noget nyt i slutningen af 1800-tallet. Den kom fra Italien via England.

Det fælles ved histori­cismens villaer er deres forskellig­hed, individualismens triumf. Én bygherre fortrak en italiensk renæssance­villa, en anden et middelalder­slot, et fransk landhus eller en engelsk cottage. En schweizer­hytte eller noget vikinge­ornamentik var også populært, foruden alskens blandinger af disse ingredienser. Der var også fælles elementer: en flot indgangs­portal, en karnap eller fronti­spice (facade­gavl), gerne havestue, evt. et tårn eller to. Det er måske ikke god smag, men der er kommet herlige villa­kvarterer ud af det, i Næstved bl.a. langs Ringsted­gade, i Mark­kvarteret og i købmand Brandts udstykning mellem Brandtsgade, Vordingborg­vej og Havnegade.

En pudsig detalje er huset med den skæve kvist, som typen kaldes af eksperter. Jeg kalder den totredjedels­huset, se Præstøvej 17 som eksempel! Efter klassiske normer skulle et respektabelt hus have fronti­spice, gerne under­støttet af en frem­springende facade (karnap). Men den skulle være i midten, så at facaden var symmetrisk omkring den, se Sandager­hus som eksempel! Det var der ikke rigtig plads til i småhuse. Løsningen blev denne asymmetriske type, der kan ses i utallige variationer i Næstved og overalt. To kan sammen­bygges spejlvendt, firetredjedels­huset bliver igen symmetrisk.

Den over­dådige smagløs­hed mødte stigende kritik, efter­hånden også praktiske anvisninger på en vej frem. Akademisk Architekt­forening etablerede i 1907 Tegne­hjælpen, bevægelsen Bedre Byggeskik, 1915 organiseret som lands­forening, arbejdede også for mindre prangende huse til middel­klassen. Dens tanker blev fremført eller foregrebet af Johs. Tidemand-Dal med hans plan til bebyggelse af Gallemarken 1911-12. Lignende villabyer efter engelsk for­billede anlagdes i andre byer, f.eks. Bakke­kammen i Holbæk 1911-20 v. Ivar Bentsen og Marius Pedersen og Grøndals­vænge i København v. Poul Holsøe og Jesper Tvede. Men så er vi på vej over i nyklassicisme.

Lokalt er historicismen repræsenteret ved Wilsbech og den unge Tidemand-Dal. Mange huse i Næstved har facader smykket med glaserede kakler. Et godt gæt er, at det skyldes påvirkningen fra Kählers Keramiske Værksted. Gode eksempler på dets facadekakler finder vi hos Næstved Tidende og Odd-Fellow-huset. Og mere overdådigt på Reistrups Villa og hos Kähler selv. Endnu et eksempel: den tidl. Teknisk Skole i Jernbane­gade. Det kan ikke altid afgøres, om kaklerne faktisk stammer fra Kähler. den tidl. Teknisk Skole i Jernbane­gade. Det kan ikke altid afgøres, om kaklerne faktisk stammer fra Kähler.

7/9 2014