arkitekturhistorie i Næstved

Sct. Mortens Kirke, detalje romansk stil ca. 1100-1300: Tykke mure i natursten, senere tegl der hviler på halve cirkel­buer over små døre og vinduer. Næsten kun bevaret i kirker og klostre, i Næstved kun som detaljer efter senere om­bygninger.
Sct. Peders Kirke gotik ca. 1250-1536: Stræbepiller og spidsbuer giver lethed, højde og lys. Flot repræsenteret i Næstved, både kirkeligt og verdsligt.
Ridderhuset renæssanceca. 1536-1650: I provinsen hverken Rosenborg eller Børsen, men flotte bindingsværks­gårde med samme stiltræk. De dominerede tidligere provins­byerne, også Næstved. Men der er kun bevaret to, og et par detaljer, efter hårde ned­rivninger.
Kindhestegade 15 barokca. 1650-1750: Kongernes, adelens, de store kirkers og hoved­stædernes arkitektur, ses ikke i Næstved der var i rivende tilbage­gang i de år - heller ikke den borger­lige barok der udvikledes i København med ildebrands­husene. Men der er lidt gårde og huse fra tiden.
Axelhus rokokoca. 1730-1800: Med lidt god vilje repræsenteret i Næstved med 2 huse, men de er stærkt ombyggede og 1 kunne lige så vel kaldes klassicistisk.
Riddergade 7 klassicismeca. 1790-1860: Napoleons­tidens og det frem­voksende borger­skabs huse, smukke, enkle, strenge, lidt kedelige. Deles tit op i empire og efter­følgende bieder­meier.
hjørne Jernbanegade Kattebjerg historicismeca. 1850-1930: Industrialiseringens og folke­vandringens huse, flot arkitektur, der ufortjent er blevet skældt ud siden. Den stjæler med arme og ben fra tidligere perioder og kombinerer dem frit. Jernbane­gade er nærmest en parade af den tids huse, men de findes overalt i byen. Villaerne er noget nyt.
Jernbanegade 9 jugendstilca. 1890-1914: Den lyse lette optimistiske stil med "organiske" træk og lighed med gotikken levede kort. Første verdenskrig slog den ihjel. Svagt repræsenteret i Danmark og snarere i den tunge tysk-østrigske udgave end i den lette belgisk-franske. I Næstved ses kun enkelte detaljer.
Plejehjemmet Åsen nyklassicismeca. 1910-: Moderering af historicismen eller overgang til funktionalismen.
Stålgården international funktionalismeca. 1930-: Det er moderne! Stål, beton, glas, flade tage, rette linjer, ingen over­flødig pynt. Den sørger beboerne som regel selv for med bly­indfattede ruder og røvballe­gardiner.
Rådhus national funktionalismeca. 1930-: Indser at flade tage ikke duer i Danmark, og at tegl stadig er et glimrende materiale, imøde­kommer måske også den nationale tidsånd.
Amtssygehus brutalismeca. 1960-, fort­sættelse af international funktionalisme. Det er præfabrikerede beton­elementer uden megen kamuflage. I DDR hed det Plattenbau.
hjørne Kattebjerg Krumport traditionalismeca. 1975-: Energikriser gjorde døre og vinduer mindre. Solide huse, enten lidt kedelige eller vel tutte­nuttede. Der er mange af dem i byen.
Jyllandsvej 2 postmodernismeca. 1990-: Det aner jeg ikke hvad er. En gen­oplivelse af historicismen? Alt er tilladt, stiltræk og indfald blandes frit. Det kan ikke bære hele huse, kun snurrige detaljer.

Byens udviking falder i to over­ordnede perioder:

Den førindustrielle by

er en integreret by: Rig og fattig boede i samme kvarter, i samme gade, ja i samme hus. Det hænger sammen med at man levede i hus­holdninger, dvs. foruden selve familien også tjeneste­folk eller tyende. Tyende var både egentlige tjeneste­folk (barnepige, kokkepige, hus­hovmester, amme, stuepige, kusk) og ugift arbejds­kraft der boede hos mester. I de finere huse boede husbond med familie typisk på første sal mens der kunne være kontorer i andre lokaler, og tyendet boede i på lofts- og kælder­værelser og i baghuse.

Næstved har bevaret to fine eksempler på den slags huse: Wittusens gård og købmands­gården på hjørnet Riddergade, Østergade.

Småborgerlige nærings­drivende holdt også tyende, bare i mindre omfang. Allige­vel havde også deres huse betydeligt udenoms­rum i bag- og sidehuse til produktion, men også til stald og oplagring. Man købte stort ind enten direkte hos bønderne på torvet eller hos en stor­købmand. Næstved har en del af den slags huse. Gode eksempler er Kindheste­gade 7, Købmager­gade 9 og Riddergade 8. I det sidste eksempel rummer forhuset nu liberalt erhverv mens baghuset, smukt restaureret, er en attraktiv bolig.

Men integrationen havde grænser. Også i en før­industrielle by var det gader med lav anseelse. "Ramsherred" fortæller det, først brugt om et nu forsvundet stræde mod Suså, så om det nuværende Ramsherred. Et andet eksempel var Fattigbo­stræde, nu Sortebrødre­stræde. Men så drejede det sig om helt marginale grupper, kriminelle, prostituerede og folk på fattig­hjælp.

Til den førindustrielle by svarer i store træk stil­perioderne til og med klassicismen.

Industrialismens by

er en segregeret by. Segregeret betyder adskilt, for­skellige klasser boede i hver sine huse, helst i hver sine kvarterer. Det hænger sammen med at den nye store gruppe af løn­modtagere ikke holder tyende. Den lever i kerne­familier: far, mor og børn. Hjørnet Jernbane­gade, Teatergade er et smukt eksempel på boligbyggeri o. 1900.

Næstved har ikke noget udpræget arbejder­kvarter. Det skyldes dels at byen voksede ret svagt indtil 1938, dels at meget er revet ned. Nærmest kommer nok Møllegade, hvor nr. 10-12 stadig står mens resten er revet ned. Den førte meget praktisk ud til byens største arbejds­plads Maglemølle Papir­fabrik. Arbejderne foretrak at bo tæt på virksom­heden, så fabrikkerne lå inde i byen. Centre var også Hermansens Jern­støberi, senere DEFOR, i Grønnegade og industrien i Farver­gade. Men det ses ikke meget i dag, næsten alt er forsvundet. Senere gik arbejderbevægelsen selv ind i boligbrancen, Arbejdsmændenes Hus i Teatergade er fra slutningen af 930'erne.

Til industrialismens by svarer i store træk stilperioderne fra og med historicismen.

Byplanloven 1938 krævede adskillelse af bolig- og industri­byggeri, industrien flyttede efter­hånden ud i nye industri­kvarterer. Også børne­familier flyttede ud, til for­stædernes boligblokke og parcelhuse. Tilbage bliver de unge, de gamle, de enlige og de mærkelige, og så handel, service, kultur og for­lystelser. Måske er vi på vej ind i en tredje periode, den post­industrielle eller post­moderne by.

9/9 2014