Jugendstil i Næstved

ca. 1890-1914, fransk: art nouveau, er et opgør med historicismen og også med den rette linjes og den rette vinkels rationalitet. "Naturen tegner ikke rette linjer", som et new-age-mantra lyder. I stedet sætter den organiske former: svungne linjer, i princippet også uregelmæssig­hed og asymmetri. Med teknisk moderne konstruktioner søger den at opløse husets masse i lethed og lys.

Men det er ikke let at frigøre sig fra historien. Inspiration fra rokoko og japansk kunst er tydelig. Ligeledes den ufrivillige lighed med gotik og nygotik, i lethed og lys­virkning, også i for­kærlig­heden for treklange og variationer over dem, f.eks. tredelte vinduer med det højeste i midten.

Jugendstil er ikke specielt arkitektur, nok så meget kunst og kunst­håndværk, på fransk art decoratif eller bare art deco, på dansk skønvirke. I Næstved er den repræsenteret hos Kähler, især ved Th. Bindesbøll. Men den er også arkitektur. Et besøg i Victor Hortas hus i Bruxelles er en oplevelse for enhver arkitektur­interesseret.

Jugend-arkitekturen kom fra Belgien og Frankrig, men til Danmark kom den via Tyskland og Østrig, i en mere traditionel og tungere udgave. Eksemplet er Palads Hotel på Rådhus­pladsen i København (Anton Rosen 1907-10). Den blev aldrig udbredt. I Næstved optræder den kun som detaljer.

1. verdenskrig tog livet af den lyse, optimistiske jugend-arkitektur. En opdateret art deco overlevede i fusion med funktion­alismen; Stål­gårdens buede kommando­bro kan ses som eksempel. Jugend­stilens oprør mod den rette linje blev videre­ført i mere ekspression­istisk form af catalaneren Antonio Gaudi og østrigeren Fr. Hundertwasser.

7/9 2014