klassicistiske huse i Næstved

ca. 1790-1860, det er gul­dalderen, det er Napoleons­krigene og det frem­voksende borgerskab, det er H.C. Andersen, Kierkegaard og Peters Jul. Det er romersk. I Europa var stilen påvirket af den spektakulære udgravning af Pompeji, i København ryddede stor­branden 1795 og bombarde­mentet 1807 grundene for den. Magtens huse tog C.F. Hansen sig af, borgernes blev til dels normativt fastlagt. Den skabte et nyt København: Enkelhed i tre etager plus kvist over høj kælder, et bånd med klassisk bort mellem anden og tredje etage. Oftest stod husene hvid­kalkede. Vinduerne er monteret så langt fremme i nicherne at de næsten flugter med facaden, hvilket kan give denne et kulisseagtigt præg.

Somme tider kaldes begyndelsen empire og slutningen biedermeier.

Som i hovedstaden, således også i provinsen, men man byggede en etage lavere og rykkede borten tilsvarende ned. Næstved har en del rigtig gode huse fra perioden. Det smukt restaurerede Ridder­gade 7 bærer vist prisen.

En sjov detalje: Ved plakat af 4. juli, umiddel­bart after Københavns brand, bestemtes det at husenes hjørner skulle "brækkes paa 5 Alen til 1 Fag Vinduer med Piller". Det knækkede hjørne sikrede lettere passage for brand­sluknings­køretøjer og vel også for militære. Den æstetiske virkning var at gadekryds blev for­vandlet til små otte­kantede pladser. Reglen gjaldt næppe for provinsen, men det knækkede hjørne blev også mode her som det ses af fem eksempler ovenfor, smukkest Kirkestræde 4.

Nogle københavnske bygmestre, først J.M. Quist, fandt på at gøre hjørnet buet. Også det ses der et eksempel på her. Skikken med det knækkede hjørne overlevede klassicismen. Det gjorde klassicismen i grunden også.

23/12 2013