national funktionalisme i Næstved

det offentlige

lejligheder m.m.

"murermester"- og småhuse

industri m.m.

Den nationale funktionalisme har to kilder: Den hjemlige, skandinaviske og nord­europæiske nyklassicisme og den inter­nationale funktionalisme.

Overgangen fra en stadig mere nøgtern nyklassicisme til funktionalisme er ikke skarp. Det er ikke oplagt hvor Skyttemarks­vej 59-61 eller Johs. Tidemand-Dals arbejder fra 1930'erne og 40'erne hører hjemme.

Over for den inter­nationale funktionalisme sattes hjemlige materialer, især tegl. I en tid med valuta­restriktioner og krig var brug af stål og jernbeton ikke oplagt. Arbejds­løsheden indbød heller ikke til at forkaste hjemlig håndværker­tradition eller til at anvende præ­fabrikerede elementer. Traditionelle sadeltage ansås for bedre egnede til det danske vejrlig. Men heller ikke til den inter­nationale retning er grænsen skarp.

En del bygherrer, nok mest offentlige, kunne ikke dy sig for en fronti­spice (fremhævet facade­gavl), magtens huse kunne fremtræde ganske imposant. Det lokale eksempel er arkitekt Jørgen Otbo. Bane­gårdens indgangs­parti leder tanken hen på Århus Universitet.

I boligbyggeriet bliver altaner standard, selv om de for en tid for­svinder igen under krigen. Altaner udnyttes bevidst i facade­komposition. Uden for bymidten, ubundet af eksisterende gade- og karre­forløb, bliver blokkene lagt frit i grønt område, orienteret efter solen.

For skiftet fra historicisme til funktionalisme kan nabohusene Brandts­gade 26 og 24 fra hhv. 1914 og 1946 sammen­lignes, begge mindre byhuse med 5-6 lejlig­heder i 3 plan.

8/9 2014