nyklassicistiske huse i Næstved

Villaer

Vindue - pille - vindue - pille - vindue - pille - hoveddør
vindue - pille - vindue - pille - vindue - pille - nedløbsrør

det er det nyklassicistisk stor­byggeris facader: Rytmiske, rolige eller monotone alt efter smag. Det løste to opgaver: Repræsentativt institutions­byggeri med nogen pynt og mere nøgterne stor­karréer med boliger, kaldet kilometer­stil. De københavnske skole­eksempler er Politi­gården 1918-24 v. Hack Kampmann og Aage Rafn og Hornbækhus på Borups Allé v. Kay Fisker. Pendanterne i Næstved er Sct. Elisabeths Hospital, nu Pleje­hjemmet Åsen, 1922-23 v. Johs. Tidemand-Dal og 5. Maj Gården 1924, der med sine 25 vindues­fag langtfra når københavn­ske dimensioner og også traditionen tro er holdt en etage lavere end det var skik i hoved­staden.

Nogle daterer nyklassicismens fødsel til 1910, til polemikken om et spir til Vor Frue Kirke i København. Brygger Jacobsen foreslog det og ville betale det, unge arkitekter i oprør mod historicismen pro­testerede. De bekendte sig til traditionen fra C.F. Hansen, som også det kompromis­løse Fåborg Museum, 1915 v. Carl Petersen, viser.

Set sådan er nyklassicismen på linje med jugendstil og funktionalisme en del af oprøret mod historicismen. Men den er også dens forts­ættelse, grænsen bagud er flydende. Det samme er grænsen frem mod funktionalismen, Tidemand-Dals sene arbejder har træk af begge. Det gælder Garver­gården, kapellet og Kildemarks­skolen.

Til illustration af tidens skred i æstetik og teknik kan det være sjovt at sammen­ligne to huse: Skyttemarksvej 47-47A og Skyttemarksvej 59-61. De er næsten naboer, de løser sammen opgave, en længe i tre etager med to opgange og tolv lejlig­heder uden altan men med lille have. Begge er huse af god kvalitet, offentligt støttede boliger, tegnet af samme arkitekt. Der er kun 14 år imellem dem, det første er på overgangen mellem historisme og nyklassicisme, det andet mellem nyklassicisme og funktionalisme.

Nyklassicismen tog også småhuse op, både rækkehuse og villaer, bl.a. fremmet af Landsforeningen Bedre Byggeskik, stiftet 1915, der importerede engelske ideer. I Næstved ses vist ingen rækkehuse fra perioden, for villaerne kunne det nok knibe med selv­disciplinen, arkitekter, håndværks­mestre og byg­herrer forfaldt til mere pynt end fore­skrevet.

Tidemand-Dals første Gallemarks-huse har jeg stadig regnet til historicisme trods deres for­bindelse med den spirende Bedre Byggeskik. Endnu holdt man også af at udforme mindre lejligheds­komplekser som patricier­villaer, et eksempel er Præstøvej 11.

8/9 2014