Teatergade 2-8, Jernbanegade 2-6, Kattebjerg, Krumport 3-7

© Peter Loumann. Kontakt mig hvis du vil bruge et eller flere af mine fotos.

Kun Kattebjerg og Krumport er del af den gamle købstad, med haver op til bygrænsen oppe ad Sandbjerget (se kort 1822). Husene var mest lejeboliger for arbejdere.

Kattebjerg

Oktober 1884 afviste byrådet en anmodning fra grundejere i Kattebjerg­gade om at gaden i stedet skulle hedde Lille Østergade eller Ny Østergade. Men en måned efter vedtoges alligevel Ny Østergade. Ved byråds­beslutning 8/11 1983 blev den pr. 1/4 1984 til Kattebjerg. Gadens ensidige husrække danner nordsiden af Sct. Mortens Kirkeplads.

Krumport

Krumportstræde har navn efter den halv­officielle byport den førte ud til, og som kun gav adgang en markvej op over Sandbjerget. 1900-01 blev gadens gamle rønner revet ned (SS-D 15/5 1900, 10/5 1901). 1901 fulgte samtlige beboere Kattebjergs eksempel og bad byrådet om navne­ændring, Nu, da der er kommen ny Bygninger og andre Beboere, for til det gamle navn knytter sig kun Mindet om nogle grimme, usle Rønner og et Folkefærd, som man ligesom var bange for at komme til. Også i denne sag fik beboerne i første omgang afslag, bl.a. med argumentet Krumport var ikke det oprindelige Navn, men derimod Hestemøllestræde, men 13/11 året efter vedtoges alligevel det mere statelige navn med reference til Amtsgården. Gaden fik sit gamle navn tilbage 1/4 1984, samtidig med Kattebjerg.

militær indkvartering

De 2 gader havde i ældre tid en del udlejnings­huse, ejet af velstående borgere som købmændene Martin Henrich Stenecke*, Mathias Buch og Hans Henrik Witte* og glarmester Christian Ager. Trods den gennem­gående jammer over byrden ved ind­kvartering af soldater og især deres heste kunne nogle udlejere få fortjeneste på den. På denne side af Krumport var der o. 1736 - 1801 rytterbarak med stald, drevet af skiftende købmænd, en af flere tidlige forløbere for det sene 1800-tals private kaserne. Den var et beskedent fore­tagende: Folke­tællingen 1787 opregner 5 dragoner, heraf 1 med kone, 2 børn og svigermor. 1801 var her 3 ryttere, heraf 2 med kone, 1 også med børn.

1761 nævnes også Samuel Meyland Garvers Rytter Braque, beliggende for Ste. Mortens Kirkes nordre Side.

Jernbanegade

Ved åbningen af jernbanen 1870 udvidedes købstaden med et betydeligt areal ud mod denne. Anlæggelsen af Jernbane­vejen samme år var en betydelig udgift og blev en juridisk og politisk belastning for byrådet. Det sjællandske Jernbane­selskab måtte gennembryde den sammen­hængende række ejendomme Sct. Mortensgade - Kattebjerg (se kort 1822) og måtte også gennem en retssag mod snedker­mester Lemvig*, hjørnet af Kattebjerg. Jernbane­vejen var længe en grusvej som måtte vandes i sommer­månederne. November 1909 vedtog byrådet at brolægge den. Fra den tid blev den kaldt Jernbane­gade.

De 3 store ejendomme på denne strækning blev bygget i 1890'erne af 3 lokale håndværks­mestre, en af dem desuden forretnings­drivende, der selv flyttede ind i dem. Bygmestrene tegnede dem antagelig selv. Den europæiske stil med facadestuk og hjørnetårne kopieredes fra København, fx. Gammelholm (1861 - 1877) og Søtorvet (1873-76), der kopierede fra kontinentet, især Paris.

Teatergade

var først en sti gennem Sandgraven frem til en markeds­plads med ry for udskejelser. Den kaldtes Markeds­pladsen eller Plantage­vejen. Efter forslag fra Forskjønnelses­komiteen 1896 blev den ført igennem til Krumport. Byrådet imødekom 4/2 1897 et ønske fra malermester Søeborg* der mente at et officielt navn ville gavne udlejningen af hans ejendom der var under opførelse, med en reference til det teater, der lå i Industri­bygningen på hjørnet af Jernbane­gade (nu Kobber­hjørnet). I 1930'erne fik den karakter af social­demokratisk paradestrøg: 1934/35 overtog Arbejdernes Fælles­organisation Industri­bygningen og drev den under navnet Bygningen som møde- og forlystelses­center indtil 1956/57. FDB overtog den 1962 og rev den ned. 1938-40 opførtes det nye funktionalistiske rådhus. Dertil kom Arbejds­mændenes Hus og trappen op til Munkebakken, stedet for bl.a. 1. maj-møder.

Jernbanegade 6-2, Kattebjerg 1 ca. 1895

Jernbanegade 2-6, 1895
NæstvedArkiverne, B-10550-21

I baggrunden Industri­bygningen i Vilh. Tvedes opr. version fra 1877. Den husede bl.a. den teater­sal der kom til at give navn til Teater­gade. Sand­bunken foran er

Vi ser ikke noget om arkitekter. Bygmestrene tegnede nok selv husene. De var helt med på den historiserende mode.

Jernbanevej er en grusvej. Den blev først brolagt 1909/10 og blev så Jernbane­gade. Plamagerne på vej­banen er nok heste­pærer. Markeds­pladsen eller Plantage­vejen blev 1897 Teater­gade efter forslag fra maler Søeborg der mente at et fine navn ville fremme omsætningen. Gade­belysningen er gas­lamper. Pælene bærer telefon- og telegraf­kabler, Næstved fik først el i 1909.

13/12 2016