Rådhuset

Rådhuset
1/8 2008 kl. 9.42 © pelo

Teatergade 8, bygget 1939-40 ved arkitekterne Jørgen Otbo* og Ludvig Beldring* for Næstved Kommune. 27/9 1937 besluttede byrådet at udskrive en arkitekt­konkurrence med deltagelse af Næstveds fem arkitekter om en ny administrations­bygning. Projektet indbefattede også en ny brand­station (1 side frem). Kun Urban Hansen-Reistrup* reflekterede ikke. Blandt Gunnar Christensens, Johs. Tidemand-Dals*, Ludvig Beldrings* og Jørgen Otbos* forslag valgte byrådet februar 1938 det sidste, dog sådan at elementer fra Beldrings forslag skulle ind­arbejdes i sam­arbejde mellem de to arkitekter. Efter licitation i september 1938 vedtog byrådet endeligt projektet december 1938. I begyndelsen af februar 1939 gik byggeriet i gang, 16/10 holdt man rejsegilde, 17.-18/11 1940 flyttede administration ind fra Hjultorv, Jernbane­gade 1 og Vinhusgade 12. 19/11 blev det nye rådhus indviet med et kort byrådsmøde og efter­følgende reception.

Først da blev huset kaldt hvad det havde været fra starten: rådhus. Projektet indeholdt byrådssal og borgmester­kontor. Holdt byrådets social­demokratiske flertal retorikken nede som svar på oppositionens kritik? F.eks. Næstved Tidende 29/12 1938: en Flothed, som fortjener Paatale. Præstø Amtsråd nedgraderede på sit første møde efter indvielsen her, 28/11 1940, Råd-, Ting- og Arresthuset til Amts- og Tinghuset.

Huset indeholdt også to lejligheder hvoraf borgmester (1938-49) Calum lejede den største, 3½ værelser, og bestyrer af arbejds­anvisnings­kontoret Carl Hansen den anden, tilflyttet fra Vordingborgvej 6. Stål­vinduerne af fabrikat Hess er siden udskiftet med plast med respekt for det oprindelige design. En modernisering 2003-05 berørte med en enkelt undtagelse ikke det ydre.

Rådhuset er Næstveds fjerde kendte og tredje endnu eksisterende:

Fra 1970 måtte den nye storkommune igen supplere med kontorer ude i byen. 1978 da plads­behovet var uomgængeligt, gentog historien sig omvendt: Byrådet vedtog et nyt og større rådhus på Maglemølle Papir­fabriks tidligere areal, men måtte 1980 af finansielle grunde nøjes med en ny administrations­bygning i Rådmands­haven. Det illustrerer centraliseringen og væksten i offentlig administration. Pr. 1/1 2007 er rådhuset her det politiske centrum i den nye storkommune. Det administrative center i Rådmands­haven blev udvidet 2008-09.

Rådhus
5/5 2003 kl. 8.43 © pelo

Lige over portalen indrettedes borgmester­kontoret. Næstved Tidende fandt det en konge værdigt og kritiserede: i det nye palads, kommunen har rejst, er man nået til yder­ligheder i den anden grøftekant. Enkelte af lokalerne imponerede ved en over­dådighed, som man ikke finder i andre rådhuse, ja, selv ikke i central­administrationen i København. Til tårnet med uret skænkede Diskonto­banken et klokkespil der blev installeret 1941 med melodi af Axel Damgaard Rasmussen. Værket gik i stå 2008, blev opdateret med atomtid 2010 og genstartet 26/11.

I forgrunden skimtes bagsiden af den store skulptur Fladså­trolden, i daglig tale bare Trolden, der i raseri over de nye kristne kirke­klokker ville begrave Næstved i sand, men kun klarede Mogenstrup­åsen med Sand­bjerget. Den er udført i beton af Arne Bang, Fensmark, og blev afsløret 22/12 1944. Den er finansieret ved indsamling og støtte fra Ny Carlsberg­fondet. Allan Huglstad: Resultatet blev en ondsindet cement­kæmpe snarere end en trold.

Rådhus
12/9 2001 kl. 9.48 © pelo

Sandstensrelieffer udført af Arne Bang, Fensmark:

Kunstneren støbte reliefferne på stedet september 1940 under offent­lig­hedens opmærksomhed.

Rådhus
23/11 2001 kl. 11.18 © pelo

Gård mod Krumport

Rådhus
11/9 2006 kl. 14.11 © pelo

Krumport 11

T.v. øverst: Byrådssalen. Funktionalismen vil have masser af dagslys. Det opfyldtes i endnu højere grad ved en ombygning 2005 da vinduerne i byrådssalen forhøjedes.

23/9 2015