Havnegade, Indre Vordingborgvej, Brandtsgade

© Peter Loumann. Kontakt mig hvis du vil bruge et eller flere af mine fotos.

Uden foto: Indre Vordingborg­vej 28

Kvarteret var i det væsentlige udbygget ca. 1920. De sidste veje - Vordingborg­vej, Aagade og Reistrupvej samt fattigården - fik vandindlæg efter beslutning i byrådet 11/5 1905.

Brandtsgade

Sydsiden her blev bebygget fra sidste halvdel af 1890'erne til ca. 1914. Folke­tællingen 1/2 1901 har 10 beboede huse.

1897 anmodede grundejerne om at kommunen ovetog vejen, september 1898 vedtog byrådet at yde 1/3 af udgiften, højst 2000 kr., til at sætte den i stand. 24/12 1898 mindede Næstved Tidende om denne vedtagelse og håbede at Dagen tør være nær, da der tages fat paa Arbejdet. Sydsjællands Social-Demokrat 29/7 1899, under stor­konflikten: Brandtsgade, den henligger som en ganske almindelig Pløjemark ... denne Gade, der bebos af en talrig Arbejder­befolkning, er en af Byens mest befærdede Gader, thi der­igennem foregaar saa godt som al Kørselen fra og til Havnen ... det for længe siden er vedtaget i Byraadet at istand­sætte Brandtsgade ... det alligevel ikke bliver til noget ... Hvad er Meningen med, at dette Arbejde saaledes skydes ud? Er det for at støtte Udsultnings­udvalget, at Arbejderne ikke maa komme i Virksomhed?.

Arbejdet, inkl. kloak og vel også vand og gas, gennem­førtes kort efter. 6/7 1900 konstaterede byrådet at Brandtsgades Istand­sættelse har kostet en hel Del mere, end Over­slaget lød.

Social-Demokraten gjorde sagen til en del af den store arbejdskamp 1899 og frem­stillede propagandistisk Brandtsgade som en arbejdergade. Det billede har holdt sig. Det er ikke forkert, men tåler nuancering. Især nr. 10 (nedrevet, ikke vist), 2½ etager tilhørende detail­handler Rasmussen der selv boede her, var en arbejderkasse. Men her boede også selvstændige, funktionærer og ret velstående pensionister. Nr. 18-20 var også opr. enfamilie­huse.

Ågade

havde 1901 3 beboede huse. På den lille Reistrupvej byggede Karl Hansen Reistrup* det første hus 1897, 1901 var her 5 beboede huse.

Godthåbs Alle

havde ingen beboere 1901. 1902 opførtes de første huse ned mod havne­pladsen, 1903 indlagdes vand og gas, 1906 var her 9 beboede huse.

en integreret bydel

Randbebyggelse mod Vordingborg­vej med blandet boliger og erhverv, små arbejder­boliger i en og to etager i Brandtsgade og på Reistrupvej og villaer på Godthåbs Alle og i Ågade. De ligner det gamle stor­borgerskabs villaer, men er oftest opdelt i to lejligheder, den nye funktionær­gruppes lidt prætentiøse huse. Lejligheder er nu ofte lagt sammen. Det er det tradionelle billede: Brandtsgade og Reistrupvej for arbejdere, Ågade og Godthåbsvej for middel­klassen.

Det stemmer med den moderne, segregerede by: Folk der ligner hinanden, bor i samme gade eller samme kvarteret. Billedet er vel ikke forkert men tåler - som for Brandtsgade - nuancering:

Det peger bagud, mod den før­industrielle, integrerede by.

nu

Kvarteret er velbevaret, kun i Brandtsgade er en del af den gamle husrække revet ned, endda på begge sider, enkelte huse på Godthåbs Alle er nedrevet siden 2008/09, enkelte nye huse er opført på grunde der senere er delt.

Sydhaven m.m. o. 1890

Sydhaven m.m. o. 1890
ml. 1883 og 91, ukendt fotograf, Næstved Museum

Udsigt fra Sct. Peders Kirkes tårn mod syd­sydøst. Næsten i midten af billedet havne­pladsen med Det Gule Pakhus. Bag dette skimtes den lille toldbod.

Da byportene faldt 1851 og indstri­aliseringen satte ind, sprængte købstaden sine middel­alderlige rammer.

Godthaab

Bagved (over gasværkets skorsten) ses en lille gård med for-, side- og baghus, købstadens yderste ejendom (matr.nr. 117). Det er det bekendte etablissement Godthaab (NA 22/7 1865, også 14/6 1860). 1854 eller kort før købte spisevært Niels Jensen huset af skipper Kruse; 31/8 fik han kommunal­bestyrelsens tilladelse til at fortsætte sin Næringsvei her, men året efter afslag på at faae ombyttet sit Borgerskab som Spisevært med Borgerskab som Værtshuus­holder eller Tracteur, så den del af virksomheden tog skiftende værtshus­holdere og gæstgivere sig af. Her var udlejning af værelser, keglebane og badning i Susåen. 2/1 1878 gik huset på tvangs­auktion, men spisevært Jensen boede her stadig 1880, nu som lejer. Her blev detail­handel o. 1880-1901, o. 1880 ved Peter Olsen, o. 1901 hans enke.

Da Næstved Kommune 1892 købte damp­slæbebåden Susaa fulgte maskinist Olof Theodor Bergqvist (f. 1870) med. Han boede her som logerende 1901, o. 1906-48 som husets ejer.

Stedet har sikket givet navn til Godthaabs­vej, nu Godthåbs Allé, anlagt 1900 med udmunding lidt t.h. Det blev revet ned 1997 til fordel for det nye Havnen 5.

Sydhaven

var navnet på arealet syd for købstaden mellem Vordingborg Landevej og Suså, matriklerne 192, 194 og 195 af marken, måske især den sydlige ende (194 og 195). Jorden dernede var kommunalt ejet, en del brugtes til fattighaver hvoraf kommunen 1852 forærede en del til Stiftelsen for værdige Ægtefolk og Mænd som start­kapital. Her lå også Sydhavehuset, nævnt fra senest 1840. Kommunen ejede grunden men kunne ikke opklare hvem der ejede huset. 1867 skar den igennem, opsagde lejerne til 1/5 1868 og gav dem lov til at nedbryde og bortføre huset imod at ryddelig­gøre pladsen (NA 8/7 1867). Januar 1880 fik detail­handler P. Jacobsen* skøde på grunden; han byggede samme år nyt.

Næstved Kommune bort­forpagtede lodderne for en årrække ad gangen. Borger­ræpæsentationen formidlede at murer­mester Kalhauge pr. 1/1 1865 for 20 år overtog slagter­mester Halvorsens lod (nr. 4 af matr. 195), vel nær Suså, hvortil han flyttede sit kalk­brænderi fra Karrebæks­minde. Foruden kalkovnen bestod anlægget af et 16 fags bindingsværks­hus, 1870 beboet af kalkbrænder Peder Jensen med kone og 5 børn. Da Kalhauge gik fallit 1872, overtog murer­mester F.C. Sauer* anlægget og den videre drift. 1880 ejede han stadig huset der da var beboet af 4 arbejdsmands­familier. Måske forsvandt det da fattig­gården der ses i baggrunden t.h., blev bygget 1882-83.

Vordingborg Landevej

var endnu ubebygget bortset fra

1891 begyndte der at ske noget. Næstved Bryggeri blev bygget. Jernstøber Paulsen søgte om vandledning ud til sin gård, beboerne samlet om 3 gaslygter da de ikke var tilfredse med den enlige på hjørnet af Brandts kaserne. Begge sager blev stillet i bero - det var for langt væk og for dyrt.

købmand Brandts* mark

I 1860'erne ejede købmand N.C.J. Nielsen* en stor del af jorden mellem Vordingborg Landevej og Suså. Han lå 1861-62 i strid med kommunal­bestyrelsen der mente han uretmæssigt havde sløjfet 2 stier over arealet. 1868 annoncerede han byggepladser til salg med facade mod Vordingborg Landevej eller mod vejen der fører fra denne til Den Ostenfeldtske Stiftelse samt imod byens havneplads ved åen. Der var vist ikke afsætning.

I 1890'erne ejede købmand Brandt, først sen. (d. 1895), så jun., største­delen af arealet. Brandt udstykkede. 3, senere 4, nye veje blev anlagt:

Brandtsgade nærmest byen er den ældste, projekteret senest 1882, nævnt i byrådet 12/6 1884 som den ny Gade paa Sortebrødres Grund (NT 14/6), kommunal 1898/99. Derefter fulgte Ågade med den lille Reistrupvej (efter den første og mest prominte beboer) der er anlagt 1897.

Mellem Brandtsgade og Ågade lå cykelbanen (velodromen) 1895-98. Bestyrelsen med købmand (dvs. isenkræmmer) Ferd.S. Bahnsen* som formand satte den til salg ved auktion 23/12 1897. Formanden bød selv, men murer­mester Lars Hansen, Præstø, der i forvejen ejede grunde langs Vordingborg­vej, bød over og fik Hammerslag paa nærmere Approbation (NT 24/12 1897). Den fik han ikke. I stedet accepterede bestyrelsen et nyt bud fra et konsortium med manufaktur­handlere Brdr. Johannsen* og Bahnsen selv. Cykelbanen fik 1898-sæsonen med, men ved årets udgang var den nye vej afstukket hen over den, kloak­arbejdet i gang og byggegrunde blev annonceret. 1899 er vejen planeret, 1900 annoncerer Johannsen og Bahnsen: Ca. 15 Villagrunde er til Salg paa Godthaabsvej - Makadamiseret 16 Al. bred Vej - Kloak (NT 4/12). Snart efter plantedes træer langs vejen der så blev til Godthåbs Alle. Den har navn efter etablissementet Godthaab (ovenfor).

Nu gik udstykningen hurtigt. Alene 16/3 1896 tinglystes 4 skøder fra Brandt på grunde langs Brandtsgades sydside, 1898-99 5 skøder fra Brandt på grunde langs Reistrupvej. Andre deltog også i festen: Brandts nabo Fr.V. Sabra*, købmand Thaning*, Bahnsen og Johannsen der 1900 annoncerede Ca. 15 Villagrunde er til Salg paa Godthaabsvej (NT 4/12), samt flere murer- og tømrermestre.

18/1 2016