Møllegade 4-12, Kindhestegade 2-28, Dania 3-15

© Peter Loumann. Kontakt mig hvis du vil bruge et eller flere af mine fotos.

Møllegade

domineres af Wittusens købmands­gård fra 1840'erne. Gaden førte ud til Mølleport, sløjfet sammen med de øvrige byporte 1851, og Maglemølle. Den var nok det nærmeste, Næstved kom en egentlig arbejder­gade. 1953/54 anlagde man (Kindheste­gades) Parallel­vej, senere Maglemølle­vej, nu Rådmands­haven, der afgrænser denne karré på den tredje side. Møllegade blev herved skåret over. Da Føniks­krydset og Rådmands­haven i beg. af 1970'erne udbyggedes som del af Center­ring, blev strækningen uden for Rådmands­haven sløjfet og er nu en del af parken o. kommunens administrations­bygning.

1519 kaldes Møllegade yderste ende Snabertun der vist betyder 'gærdet hvor man sladrer'.

Kindhestegade

er formentlig anlagt o. 1500 som ny hoved­færdselsåre mellem Storebro og Slagelse- og Karrebækvej i den ene ende og Ringsted­gade og Ringsted Port i den anden. Længe kaldtes den bare Ringsted­gade, det nuværende navn der ganske rigtigt betyder øretævernes gade, kendes først fra midten af 1700-tallet. Enkelte frem­stillinger nævner Nørregade som tidligere navn - det er logisk nok, men jeg har ikke kunnet dokumentere det. I dag er den sivegade. Denne side af gaden var ellers Næstveds automobil­strøg 1937-79. Husrækken er nok Næstveds hårdest fornyede, det ældste hus er nr. 14 fra 1875.

Dania

Hvor Kindheste­gade og Ringsted­gade mødtes, over for Hjultorv, lå Ny Gjæstgiver­gaard, fra 1874 Hotel Dania. Gade­gennem­bruddet 1957 udvidedes 1959 med en p-plads med forbindelse til Rådmands­haven - først i daglig tale, fra 1991 også officielt Dania.

ydre Møllegade

De nu forsvundne yderste huse i Møllegade var gennem­gående leje­boliger for konsumptions­betjente (indtil 1850) eller fattigfolk.

I nr. 18 (matr. 170) yderst mod Mølleport boede 1787 consumptions­betjent Hans Hansen med kone og to børn. I kælderen var der detail­handel 1879 - mindst 1916

Så boede her mest papir­arbejdere. Huset stod stadig 1956.

Det næste (matr. 169) var o. 1682-1736 ejet og beboet af de fattige; 1753 boede her bl.a. Laurits Libanons Planteur­enke, planter tobak om sommeren, spinder om vinteren, med 2 sønner; 1801 bl.a. consumptions­betjent Johan Ludvig Schiepke (71) med kone (41) og datter (11). 1845 boede her 3 familier, blandt dem handels­mand Abraham Wulff med kone og 2 børn; han etablerede sig kort efter som købmand i Riddergade 4. Engang i 1890'erne købte Maglemølle huset og ombyggede det til stald.

I det næste (matr. 168) boede 1850 bl.a. toldbetjent Hans Henrik Rolff med familie. Omkr. 1870-80 var ejer og beboer vævermester Frans Leonhart Schnipper af den farver- og væverfamilie der også kendes fra Hjultorv 9, Kindheste­gade 1-3 og Kindheste­gade 18-20. 1880 boede her yderligere en væverfamilie; 1890 sad Snippers enke tilbage. 1900/01 solgte hun huset til Maglemølle der straks rev det ned.

i det næste (matr. 167) 1845 bl.a. toldbetjent Ernst Griis med kone og to børn. 1882/83 blev det revet ned til fordel for

svendehjemmet

Næstved Kommune overtog o. 1830 nr. 14 (matr. 166) og indrettede det til fattighus, måske som filial af det større fattighus overfor. 1845 boede her 4 enker, heraf en med 4 børn, 2 af dem under­støttes af fattig­væsenet, 2 ernærer sig ved spind. Her boede jævnthen 2 familier.

1882 ønskede en privat komite at oprette et svendehjem. Byrådet der forberedte en opdatering af fattighuset overfor, stillede ejendommen her til rådighed, noget tøvende, buntmager Michelsen 26/10 1882: hvis man kunde afskaffe 2 Faktorer, Fruentimmere og Brændeviin, vilde der kunne udrettes langt mere (NT 28/10). Murermester Sauer tegnede og byggede huset 1883, indviet 3/11. 3 Etager, hvoraf den nederste er en høi Kjælder, skikket til Beboelse ... Kontor for Huus­faderen og adskillige Værelser for Svende, som arbeide i Byen og ønske at være faste Beboere ... Stueetagen .. Værelser for Svende .. Kjøkken .. Huus­faderens Leilighed. Første Sal er udelukkende Værelser for Svende, baade her bosatte og reisende ... beregnet paa at kunne rumme 30-40 Gjæster, af hvilke Største­parten tænkes at være faste Kost­gjængere og Logerende (NT 11/6).

Byggeri og drift skulle finansieres af private bidrag, komiteen med bl.a. apoteker Baagøe drive hjemmet, men det beroede på offentlig støtte og var reelt kommunalt. Her boede jævnthen 20-30 enlige håndværks­svende, fordelt på faste logerende og folk på rejse for at søge arbejde. Bestyreren (værten, husfaderen) boede her med familie, for det meste også tjeneste­pige

Fra 1918 brugte Næstved Kommune huset til husvilde­boliger. 1933 solgte foreningen huset til papir­fabrikken og overdrog formuen til Næstved Kommune. Huset må være revet ned op til vejanlægget 1953/54.

25/6 2015