Sct. Peders Kirke

© Peter Loumann. Kontakt mig hvis du vil bruge et eller flere af mine fotos.

http://sct.pederskirke.dk

Peder Bodilsen grundlagde med gavebrev 1135, der lidt ufortjent har givet ham æren for Næstveds grund­læggelse, et benediktiner­kloster, Sct. Peders Kloster, senere Skovkloster, nu Herlufsholm. Han skænkede det meget gods og, Gud og Sct. Peder til ære, kirken her, som han ejede, måske også lod bygge. Ikke kun kirkens, men også byens tilhørs­forhold til klostret genspejles endnu i Næstveds byvåben. Ved reformationen (1536) ophørte klostret, Sct. Peders Kirke overgik til byen.

Peder Bodilsens kirke er der ikke noget tilbage af. Det samme gælder dens romanske efterfølger, en enskibet korskirke fra o. 1280. Den nuv. kirke er en gotisk ombygning, hovedsagelig fra ca. 1375 til ca. 1500, idet man, som det var sædvane, begyndte fra øst: Først byggedes koret, til sidst blev tårnet gjort højere.

Kirken er ikke, som det ellers foreskrives, orienteret rent øst-vest, men østsydøst-vestnordvest, vel begrundet i terræn­forhold og gadenet. I gammel tid var den omgivet af kirkegården, omkranset af en mur. I sen­middel­alderen erstattedes den sydlige kirkegårds­mur af Sten­boderne, i de tre andre sider var der fire indgange. Endnu 1741 repareredes ristene "for at hindre kreaturers indgang". I 1820'erne ophørte begravelser her, sidst i 1840'erne sløjfede man kirke­gården og rev muren ned.

Kirken har gennemgået adskillige ændringer og restaureringer, bl.a. 1852-56 ved arkitekterne N.S. Nebelong og Georg Kretz* og mest gennem­gribende 1883-85 ved arkitekterne J.D. Herholdt og V. Ahlmann. Kirken er berømt for sit højgotiske kor og for kalk­maleriet af Valdemar Atterdag og dronning Helvig.

----
Se også Næstved Museums­forenings foto­registrant!

arkitekter

N.S. Nebelongs (1806-71, Kbh.) tilgang til restaurering var ikke i overens­stemmelse med nutidens - hvilket egentlig ikke kan undre. Han er, sammen med H.B. Storck, især blevet kritiseret for Viborg Domkirke.

J.D. Herholdt (1818 - 1902, Kbh.) byggede også toldboden på Banegårds­pladsen, nedrevet 1972. Han tilhører den national­romantiske historicisme. Hans tilgang til restaureringer var ikke i overens­stemmelse med nutidens. Blandt hans arbejder er Universitets­biblioteket på hjørnet af Frue Plads og Fiolstræde (1857-61) og Polyteknisk Læreanstalt (1887-90), begge i København. Han var kgl. bygnings­inspektør 1881-92.

Kultusministeriet vs. Næstved Byråd

Fra 1878 forhandlede Næstved Byråd med Ministeriet for Kirke- og Underviisnings­væsenet (Kultus­ministeriet) om restaurering af kirken. Juli 1880 gav byrådet tilsagn om et lån på 55.000 kr. til dækning af største­parten af udgiften. Da ministeriet havde ansat arkitekt Herholt og var klart til at gå i gang, anmodede det byrådet om at anvise beløbet. Med 8 stemmer mod 3 nægtede byrådet 4/5 1882. Trods meddelelse om sagsanlæg fra ministeriet fastholdt byrådets flertal 22/8 sin nægtelse.

Købmand Brandt* i mødet 4/5: Byens egne dygtige Haandværkere skulle antages til at udføre Arbeidet; ved licitationen til den nye fattiggård samme år stod det direkte i betingelserne. Men Arkitekt Herholdt .. vilde kun have Murermester Schliedermann, Roeskilde. Byrådet var også betænkelig ved en forventet budget­overskridelse på vel 3000 kr. og følte sig i det hele trynet af ministeriet og Herholdt. Michelsen*: Ministeriets Fremfærd passede ikke under en fri Forfatning i en konstitutionel Stat .. Hvor bliver den kommunale Selvstyrelse af? (NT 8/5).

Borgmester Salicath* havde som formand for byrådet forståelse for hensynet til byens håndværkere. Men som kgl. embedsmand var han betænkelig ved sagen. Han og Brandt fik 3/11 vedtaget et forslag til forlig som ministeriet accepterede: Herholdt fik sin vilje, ministeriet skulle dække en eventuel budget­overskridelse.

19/8 2015