Sct. Peders Kirke, kor
3/9 2004 kl. 8.19 © pelo

Sct. Peders Kirke

kor

Det her ekstra foto, taget i symmetriaksen, skal bare give dig endnu en mulighed for at nyde dette mesterværk i dansk højgotik. Vinduerne er over 10 m høje. Det er stavværket også. Det er de høje smalle mustens­stabler, der adskiller vinduernes lysninger. Det brede østvindue har tre lysninger, de øvrige to, alle 45 cm (18 tommer) brede.

Sct. Peders Kirkes kor
20/8 2004 kl. 11.38 © pelo

detalje fra højkoret. Kløverblads­frisen blev rekonstrueret 1883-85 efter sikre spor. Den løber videre på sidekorene, men der brydes den, modsat her på højkoret, af støttepillerne.

Ideen ser ud til at være importeret fra Pommern i det østlige Nord­tyskland, måske et vidnesbyrd om Næstveds tætte forbindelse med hanse­stæderne i den periode.

korets østvindue
14/2 2002 kl.12.14 © pelo

detalje fra højkoret: østvindue med stavværk. Østvinduet er kirkens fornemste vindue, her som ofte udtrykt ved den større bredde i forhold til vinduerne i korets andre fag og ved tredelingen der ledte menighedens tanker mod treenigheden.

Sct. Peders Kirkes kor
14/2 2002 kl. 12.13 © pelo

detalje fra højkoret: vindue med stavværk. Støttepillernes tre afsatser er, symmetrisk skiftende, smykket af runde hjørnestave omkring fordybede felter, vistnok "stjålet" fra Jacobi­kirken i hansestaden Greifswald.

21/7 2008