Præstø Amts Sygehus

rest af det gamle sygehus
5/8 2002 kl. 11.26 © pelo

Rest af det første sygehus, bygget 1816-17

1894 blev det mest af huset revet ned til fordel for Afd. C, nu afd. 16 (t.v. og 1 side tilbage), kun disse to nordligste fag blev stående som bolig for sygehus­inspektøren, 1925 - mindst 1948 H.C.T. Møller (1898-1966).

det første amtssygehus

det første amtssygehus
ml. 1868 og 1894

bygget 1816-17, første indlæggelse var december 1816, officiel indvielse januar 1817. Tegningerne var rettet og godkendt af selve overbygnings­direktør professor C.F. Hansen. Grundmur på kampestens­sokkel. Det oprindelige hus havde ståtag - lovligt fordi huset lå uden for købstadens grænse. Et mindre side-/baghus fra 1824-25 blev forlænget 1841 samtidig med at stråtaget blev erstattet af tegl.

Huset afløste det middel­alderlige Helligånds­hus. Det rummede fra begyndelsen 7 værelser, alle mod gården, forbundet af en lang gang her mod gaden. 2 værelser udgjorde økonomens lejlighed, 5 var sygestuer, 4 til mænd, 1 til kvinder, hver med 6 senge. Desuden var der køkken, operations­stue, 3 dårekister og en ligstue. Inden udgang af 1817 havde man installeret 6 kakkelovne, dåre­kisterne forblev uopvarmede. Bag huset var der gårdsplads med latriner. Inventaret kom mest fra et nedlagt militær­sygehus i Stege; dynerne var mest stoppet m hø, mos eller strå.

Hurtigt måtte man også lave en tværgående gang, så at patienterne kunne komme ud i gården uden at gå rundt om huset eller gennem økonomens lejlighed. 1824-25 indrettedes Galehuset i bag­bygningen (nedenfor), der ved udvidelsen 1841 blev indrettet til 8 sindssyge, 2 rekonvalescent­værelser og en ligstue. I forhuset blev der plads til et officiant­værelse og en bade­anstalt.

1872 annoncerede man: Bade­anstalten i Præstø Amts Sygehuus, der er afsondret fra dette og forsynet med en særegen Indgang i Bygningens søndre Gavl ... varme Bade a 40 s pr. Stk., kolde Styrte- og Regnbade a 20 s pr. Stk. (NT 5/11)

Landfysikus, dvs. amtslægen og chefen for sygehuset, optog patienter, fortrinsvis sådanne for hvem der var håb om helbredelse. Udskrivning fandt kun sted 1 gang om ugen af hensyn til fysikus' bekvemmelig­hed. Distrikts­kirurgen stod for den daglige behandling under opsyn af fysikus. 1859 blev fysikus behandlende læge, og distrikts­lægen hans vikar. Sygehus­reglementet foreskrev isolation af patienter med smitsomme sygdom på én stue, men det lod sig ikke gøre for kvindelige patienter, og lungesot (tuberkulose) var ikke klassificeret som smitsom; gjordemoder Madam Højer bistod fra 1824 ved operationer og sår­behandling med deraf følgende risiko for barsels­feber ude i byen.

Trods kravet om håb om helbredelse fyldte de psykiatriske patienter meget: i 1840 13 af 28, i 1845 15 af 20, 1850 14 af 27. En typisk diagnose var fjolled i 7 aar. 1829 foreslog fysikus Leth en mere lempelig behandling af de gale, men ved­tagelse om opvarmning af dåre­kisterne blev ikke til noget. Ved udbygningen 1841 fik de sindssyge deres egen gårdsplads, lukket af med plankeværk. Herefter kunne de mere rolige sindssyge flette sivmåtter og derved tjene til ekstra måltider. 1851-58 flyttedes de psykiatriske patienter til Stege og Oringe.

Der var også mange patienter med køns­sygdomme. Folke­tællingerne angiver sjældent diagnoser for de somatiske patienter; 1850 er her en med indvortes svaghed, en med armbrud. 1860 er her 13 patienter.

Kostreglement 1817, fuldkost: Om morgenen 3/4 pot mælk med vand, et stykke rundtenom­brød og 1½ lod smør. Til middag en pot kødsuppe med bygmels­boller, kartofler, rødder og grønt - alt efter årstiden - 10 lod rent kød uden sener og ben, dertil regnes 20 lod råt kød. Af kartofler regnedes 1/32 skæppe. NB. Når oksekød er vanskeligt og næsten ikke at bekomme, kan også en gang imellem gives grynsuppe - smagelig tillavet. Til aften 3/4 pot byggryns grød og 1 pægl øl hvortil regnes ½ pægl byggryn. 3/4 pot øl til drik om dagen. Det lader sig ikke nøjagtig bestemme, hvor meget rugbrød en, som ligger på fuldkost, behøver: men ½ pund til frokost og lige så meget til aften - det er 1 pund brød om dagen, synes tilstrækkeligt. Hans majestæt kong Frederik 6. fik det læst op og udtalte sin aller­højeste tilfreds­hed.

Til sygehusets daglige drift ansattes eskadrons­kirurg Johan Balthasar Meyer som oeconomus med frit hus, fri brændsel, have, 1 td. land græsning til en ko, 4 tdr. rug og 8 tdr. byg årlig, desuden betaling for de syges kost og vask efter en årlig fastsat takst. Ved hans død 1830 fik enkemadam Katrine Meyer 20 rbd. til hjælp til begravelses­omkostninger. Desuden arvede hun stillingen som økonoma. Hun gik på pension (150 rbd. årlig) 1855 og efter­fulgtes af inspektør Peter Larsen.

Personale til husholdning og pleje boede hos økonomen der desuden selv skulle skaffe vågekone ved behov. 1845 består Katrine Meyers husstand også af to ugifte døtre (18 0g 20 år), en tjeneste­pige, en -karl, en sygevarter, en gangkone og en gangpige; 1850 foruden de to stadig ugifte døtre: tre piger i køkkenet, en gangpige og 2 sygevartere. 1860 bor to tjeneste­piger, en gangkone og to sygevartere hos inspektør­familien. Det må have været en lettelse for personalet da svinehold blev afskaffet i 1850'erne. Direktionen bevilgede 1853 personalet hver et par lædertøfler; til gengæld skulle de love ikke at bruge træsko. 1855 fik personalet på given foranledning strengt forbud mod at forlange eller tage imod gaver eller dusører fra patienterne.

1882 blev de kirurgiske patienter flyttet til den nye Afdeling A (senere Afdeling 16B). 1894 blev huset her revet ned til fordel for et nyt epidemi­sygehus (Afdeling C, senere Afdeling 16, 1 side tilbage). Kun den nordlige ende med sidehus blev tilbage som inspektør­bolig. Indskriften i smedejern flyttedes fra frontispicen derhen.

sidelænge
29/8 2004 kl. 18.01 © pelo

sidelænge

fra 1824-25, forlænget 1841. 1824-25 indrettedes Galehuset her. Ved udvidelsen 1841 blev det indrettet til 8 sindssyge, 2 rekonvalescent­værelser og en ligstue. Da de sindssyge blev flyttet i 1850'erne, beholdt man to celler her, formentlig til akutte tilfælde.

23/1 2016