Tvangsarbejdsanstalt

Tvangsarbejdsanstalt
11/9 2006 kl. 12.39 © pelo

Centralsygehuset i Næstved. Opr. Tvangs­arbejds­anstalt, bygget 1867-68 ved arkitekt Vilhelm Tvede for Præstø Amt, udbygget 1884 og 1897 ved samme arkitekt i samarbejde med Vilhelm Friederichsen. 1937-38 lod amtet den om- og udbygge til sygepleje­bolig ved arkitekt N.P. Pedersen Gundstrup, der bl.a. tilføjede den lavere forlængelse af baghuset. Bygningerne er stadig en del af sygehuset.

Fra 1866 kunne tiggere og omstrejfere idømmes tvangs­arbejde. Ved åbningen af anstalten her skrev Næstved Avis (24/10 1868):

Præstø Amts Tvangs­arbeids­anstalt er saavidt færdig, at den kan tages i Brug til 1ste November ... dens hele Indretning er saa hensigts­mæssig og svarende til Tidens humane Aand, at den absolut maa bibringe Besøgende et fordelagtigt Indtryk. I Stue­etagen befinder sig Værk­førerens Bolig, der bestaaer af to rummelige Værelser, af hvilke det ene, som er bestemt for Værk­føreren, støder umiddel­bart op til de mandlige Lemmers Arbeids­sal, medens det andet, bestemt for Værk­førerens Kone, støder op til de qvindelige Lemmers Arbeids­stue. Begge Værelser har Vinduer ind til Arbeids­stuerne, for at Opsynet kan kontrollere Lemmerne. Foruden Værk­førerens Bolig og Arbeids­stuerne befinder der sig i Stue­etagen et Bade­værelse og et Arrest­kammer. I øverste Etage befinder sig et Sove­værelse for Mandfolk og et do. for Fruen­timmer, et Syge­værelse med 2 Senge for Mandfolk og et do. med 1 Seng for Fruen­timmer. Alle Værelserne ere høie, lyse, rummelig og godt ventilerede og de ere alle forsynede med Kakkel­ovne og Hænge­lamper.

1870 husede anstalten 7 arbejds­lemmer, 1880 13 arbejds­lemmer. Efter udvidelserne kunne anstalten rumme 26 mænd og 10 kvinder. Her var jævnthen ca. 30, i 1920'erne noget færre. Fra hen ved 1900 skelnedes mellem indsatte i straf­afdelingen, tvangs­fanger, som der var flest af, og arbejds­lemmer. Alders­fordelingen var bred, 1880 18-76 år. Mandfolk og Fruen­timmere blev holdt adskilt, også gården var delt af en mur. Men det store flertal var mænd, mest enlige ufaglærte.

Sådan kunne en klient visiteres hertil i 1897 (NA 30/1):

En her i Byen boende Skræder, der altid har betragtet Arbejde som en Plage, hvorfor han har ladet Kommunen opholde sin forholdsvis store Familie, blev igaar belønnet med 2 Maaneders Tvangs­arbejde paa den herværende Arbejds­anstalt. Ved Politiets Ankomst til hans Bopæl, saa han Anledning til at lade en lille "Trøst", en Pægl Brændevin, som var bestemt til hans Middagsmad, forsvinde i sin Lomme. Paa Arbejds­anstalten maatte han, hvor ondt det end gjorde ham, - aflevere sin "Trøster", og saa blev der endda stillet ham i Udsigt, at hvis de 2 Maaneder ikke hjalp paa hans Arbejds­lyst, kunne han faa 2 til - og ingen Brændevin.

Arbejdet blev ledet af en værkfører,

Han boede her med familien, fra senest 1890 også en tjeneste- eller opsynskarl.

Produkterne blev afsat i større partier ved auktion eller direkte til byens købmænd. Auktions­plakater giver et indtryk: Næstved Avis 10/10 1872: Lærred, Dreil og Strømper: 13/10 1895: Lærreder, Børsten­binder­arbejder ... ca. 3000 Alen Hør-, Blaar-, Tvist, og Hælvten­lærreder, Siv- og Halm­maatter, Sivsko og Skamler, Et stort parti Børsten­binder­arbejde, saasom Gadekoste, alle Slags Børster, Kardætsker m.m. Man frem­stillede også lagner til sygehuset og passede dettes og anstaltens fælles nyttehave.

Tvangsarbejde i sin gamle form blev afskaffet med Zahles nye straffelov 1930, men videre­førtes i amtsligt regi, i Næstved i en tilbygning til Kanalgården.

I somrene 1935 og 36 brugte Turist­foreningen i samarbejde med Herbergs­ringen huset til vandrerhjem.

Funktionærboligen blev indrettet til 81, fortrinsvis syge­plejersker. 1880-1938 var alle ledende stillinger ved overenskomst forbeholdt diakonisser. Herefter var amtet henvist til Sygehus­foreningens overenskomst med Dansk Sygepleje­råd. Det betød nye tider; Næstved Tidende 9/3 1938: Faar Syge­plejerskerne paa Sygehuset Ret til at indgå Ægteskab? Avisen bragte ikke svaret, men mon ikke de gjorde... Ca. 1960 afløstes eller suppleredes værelserne her af moderne lejligheder i det nær­liggende Herlufs­vænge.

------
Vilhelm Tvede (1826-91, København) tegnede også Industribygningen i Jernbanegade 1876-77, nedrevet 1965.

Tvangsarbejdsanstalt
22/9 2010 kl. 16.46 © pelo

Nu er her bl.a. børneambulatorium

Den lave fløj t.h. er den tidligere celle­bygning. Da de sindssyge blev flyttede i 1850'erne, beholdt man to celler, formentlig til akutte tilfælde, i det gamle sygehus' sidefløj som anes helt t.h. Ca. 1897 tilføjede arkitekt Vilhelm Friederichsen denne forlængelse til formålet. 1937-38 blev her inspektør­kontorer. Nu er her Medicinsk-historisk Museum.

28/2 2016