Bryggergården
11/5 2003 kl. 10.37 © pelo

Bryggergården

Ringstedgade 25

Forhuset her er væsentligst bygget mellem 1791 og 1801 for kaptajn og købmand Martin Henrich Stenecke*, men først bygget færdigt mellem 1809 og 1812 for købmand H. Flindt*. Den brede fronton (facade­gavl) mistede sin tympanon (trekantet gavlfelt) engang mellem 1867 og 1880, se huset før ændringen! I 1900-årene forfaldt huset til­tagende og var i 1980'erne i over­hængende fare for nedrivning. En lokalplan 1990 og følgende restaurering 1991-92 ved arkitekt Erik Rask Larsen, firma Peter Karstensen, for et konsortium med murer­mester Erik Andersen i spidsen reddede det som en del af et moderne byggeri med 10 andels­boliger plus erhverv. Men baghusene forsvandt 1991-2001.

Vi kan følge bebyggelsen tilbage til 1682. Da lå her et par mindre beboelses­huse. De var i 1700-tallet afløst af Ringsted­gades toldbod eller accisebod, op til 1791 et bindingsværks­hus på 7 fag. Accise var inden­landske vare­afgifter, især consumption, afgift på varer der førtes ind i en købstad. Beliggenheden var velegnet: Grunden var den yderste ved købstadens grænse og Ringsted­port. Opkrævningen varetoges o. 1787 af consumptions­betjent Jochum Detlev Strøh (1730 - 1815), der boede i huset med familie og tjeneste­pige.

Men beliggenheden var også velegnet til købmands­forretning. Den blev drevet fra baghuse. 1736 ejedes gården af Peder Bentsen, 1761 af købmand Claus Brysting, derefter af købmand Mørch hvis dødsbo solgte den til Stenecke der erstattede forhuset med dette. Acciseboden flyttede til den anden side af gaden, konsumptionens afskaffelse 1850/51 gjorde den overflødig. Consumptions­betjent Strøh blev boende her. Vi møder ham endnu i 1801, da han 72 år gammel nyder sin pension på 16 rigsdaler der vel sætter ham i stand til at underholde sin unge kone på 23, hans tredje, og en tjenestepige på 18.

Bygherren M.H. Stenecke boede selv i nr. 1 som han også ejede. I gården her boede 1801 den 26-årige ugifte købmand Johan Christian Stenecke. Han grundlagde vel Brygger­gårdens tradition for våde varer, om ikke før, så da han senest 1806 slog sig på brændevins­brænding som var et udbredt erhverv i byerne. 1806 opregnes blandt flere baghuse en sidelænge, 12 fag til brændevins­brænding, brygning, maltgøring og 6 fag, 12 alen til tørvehus, desuden 2 fag halvhus til svinehus og locum. Produktion og salg klarede han med tre ansatte, en gårdskarl, en krambodssvend og en boddreng, foruden to tjenestepiger og en husjomfru, alle tyende der boede hos principalen. Desuden en dreng på 8, opføden her som fattigbarn. Der var nu butik i forhuset.

Da Flindt 1809 har overtaget gården, opregnes blandt husene en sidelænge: 18 fag bindingsværk teglhængt, er indrettet til brændevins værk og maltgøreri, deri en brygge kedel, et maltkar og baghus: 14 fag med port igennem; pakhus, stald, korn- og tørvehus, 1810 brændevinsværk og maltgøreri [...] en indmuret brændevinskedel med svalemaskine, en bryggerkedel, 6 store kar, og stadig svinestald. Bærmen, restproduktet fra gæring, brugtes som foder; kombinationen var udbredt, fra København findes endda beretninger om kvæg på både 1. og 2. sal, evt. følger for flæske- og mælkekvalitet er vist ikke beskrevet.

Ølbrygning var mere specialiseret og mindre udbredt end brændevins­brænding. 1827 benævnes gården bryghus, o. 1830 overtager købmand og ølbrygger Carsten Friis* den. I hans tid vokser produktion og omsætning. Antallet af udenomshuse og ansatte vokser. 1857 lader bryggeren et nyt kornmagasin opføre (nederst). Antallet at ansatte med bopæl på gården vokser fra 4 til 17 (1860). Der er gennemgående en handelsbetjent, op til syv tjenestekarle, et par lærlinge og fire tjenestepiger. De er alle enlige, oftest ugifte, også deres alder tyder på at det sjældent var en livslang skæbne at være tyende. De vekslede da også løbende. Vel især mændene har haft logi i baghuse hvor der nævnes både borgestue og karlekamre. Der var locum sammen med svinestalden og brønd med pumpe i gården.

Der var plads til endnu en familie i gården, i 1834 købmand Christian Carlsen, måske en kompagnon, med kone, søn og to tjenestefolk, i 1840 mekanikus Carl Wandinge med kone og to halvvoksne børn, men vist ingen tjenestefolk. Da købmand Friis' virksomhed og familie vokser, er familien ene om gården, men i 1860 er der igen plads til endnu en husstand, glarmester Chr.G. Geppel med hustru, tilflyttere fra hhv. København og Rendsborg, med tre børn og en ugift svend.

Bryggeren giftede sig o. 1836 med Regine, født Hansen. Også ægteskabet var fremgangsrigt, det resulterede i otte børn, født ca. 1837-55, hvoraf kun to døde som små. I 1860 finder vi den ældste søn, 23-årige Frederik, som handelsbetjent. Alligevel synes det at have knebet med arvefølgen. Da bryggeren dør 1867/68 overtager enkefru Regine Friis (d. 1887) gård og virksomhed, nu som C. Friis's Enke. Brænderi og Gjærfabrik, Bryggeri. Derefter ejer yngste søn brygger Mouritz Trap Friis* virksomheden. Han var også grosserer og sad i byrådet til sin død 1904. Hans død som 48-årig efterlader enkefru Emilie Trap Friis med bedriften og de mange børn, heraf fem ukonfirmerede (NT 26/5 1904). Året efter rammes bryghuset af en alvorlig brand. 1916 sælger enkefru Friis gård og bryggeri, men ikke gærforretning, til købmand Severinsen, der året efter sælger bryggeri, men ikke gård og inventar, til Bryggeriet Føniks. Alligevel ses endnu 1919 C. Friis' Enke, Bryggeri og Brændevinsbrænderi et sted i Aagade.

Bryggerens søn Maltha Friis drev fremdeles købmandsforretning, men gik fallit 1868. Enkefru Friis overdrog den til andre:

senere

Bryggergården
11/9 2006 kl. 12.31 © pelo

Den brede fronton (facadegavl) mistede sin tympanon (trekantet gavlfelt) mellem 1867 og 1880

Bryggergården
9/6 2006 kl. 17.35 © pelo

Næstved Avis 1/11 1889: 25 Aars Arbeider­jubilæum ... Gaardskarl Hans Christiansen efter at han var kommet hjem fra Krigen fik Plads i den Friis'ske Kjøbmandsgaard i Ringstedgade ... den ene Kjøbmand har afløst den anden - først tjente hans hos Kjøbmand Maltha Friis, derefter hos C. Wildt, saa hos M. Trap Friis, og for Tiden er Kjøbmand Hans Olsen hans Principal.

Bryggergården
27/5 2002 kl. 17.44 © pelo

Massen af skiftende baghuse rummede produktions-, engros- og service­virksomheder:

  • 1882 - mindst 1904 beslagsmed ved 2. eskadron (2 sider frem) H.P. Bendtsen
  • Dansk Papirforsyning, grundlagt 1940 af E. Gerner Larsen, flyttede hertil fra Banegårds­pladsen 1944 og var her indtil virksomheden 1965 flyttede til nybygning Mosevej 9 hvor den stadig er; privaten var på Ndr. Farimagsvej 12 - 1944, så på Slagelsevej 42; fra 1948 omfattede virksomheden også Dansk Kartonnage­fabrik I/S ved fabrikant Ernst Hasch, fra senest 1957 desuden Kontor­forsyningen der 1966 flyttede til Ramsherred 16
  • senest 1943 - ca. 2000 murer- og entreprenør­firmaet Brd. Andersen, grundlagt 1922, der det år købte gården og kort efter byggede nyt kontorhus, igen ombygget til lejligheder - ikke opkaldt efter brygger Friis, men efter købmand Sander
  • 1947 - mindst 1970 Næstved Metal­støberi der ved starten beskæftigede ca. 20 mand, først ved Jens Søgaard, hidtil forvalter på DEFOR, o. 1970 ved Aksel Jacobsen
  • o. 1948-70 Clichéanstalten, o. 1949 ved O. Holst, tilflyttet fra Farimagsvej 37 (nedrevet)
  • midten af 1960'erne - 1977 Bent Rasmussen A/S, autodele en gros, grundlagt 1961, flyttet ud til Skellet 25 hvor den stadig er.

nedrevet baghus

kornmagasin
17/6 2001 kl. 16.23 © pelo

bygget 1857 for brygger Carsten Friis. Det beskrives o. 1870: baglænge, 24 fag, 3 etager, grundmur med tegltag, til pakhus, kamre, vognremise, stald og korn­magasin, 1876 som brænderi, brygge-, maltgøreri og kornlager. I efteråret 1905 blev huset ramt af en alvorlig brand, men blev gen­opbygget. Bryggeriet Føniks der 1916 overtog C. Friis' Enke, indrettede igen malteri her 1944, men det var vist kortvarigt. I husets sidste år var der mod Rådmands­haven (ikke vist) en stor gavlreklame for øl - hverken fra Friis' Enke eller fra Føniks, men fra Faxe.

Lokalplanen fra 1990 gjorde det muligt at bevare den gamle kornmagasin­bygning, en historisk interessant bygning - en specialiseret fabriks­bygning med lager og maltmølle (Ugebladet 19/6 1990). Men den påbød det ikke. Resultatet var forudsige­ligt: Huset blev revet ned i slutningen af 2001 og afløst af andels­boligerne Brygger­haven. Andre steder har man ombygget den slags gamle produktions­huse til spændende boliger.

7/8 2015