Dania 10-24

Dania 10-24
15/5 2002 kl. 17.04 © pelo

bygget 1992-93 ved arkitekt Helge Jørgensen for Maycon Byg A/S og efter dettes konkurs for Nellemanns Gaard I/S. Fløjen i forgrunden t.h. var nybyggeri, fløjen i baggrunden t.v. er delvis resten af Nellemanns Hus (nedenfor), tidligere baghus til Ringsted­gade 3 (2 sider frem). Det er bygget af murermester P.C. Kalhauge* 1867-69 med delvis genanvendt tømmer fra 1700-tallet i facaden mod gården.

Maycon Byg søgte at markedsføre hele anlægget som Nellemanns Gaard, men det er vist aldrig slået igennem. Nellemanns Hus rummer nu fire moderne rækkehuse, mens den nye fløj blander bolig og erhverv. Butikken blev november 1993 overtaget af Preben Olsens herretøjs­forretning Mister der var begyndt i 1976 i Jernbane­gade 7. I nov. 2004 flyttede den til Kindheste­gade 12G og afløstes her af Nybolig med café - byplanen tillader ikke ny finansiel virksomhed i midtbyen.

Her lå de mange baghuse til købmands­gården Ringsted­gade 3. Iøjnefaldende må have været en sidelænge, bygget mellem 1761 og 1781 i 13 fag tavlemuret bindings­værk i 2 etager. 1791 er det reduceret til 10 fag. Som de øvrige side- og baghuse forsvandt det mellem 1827 og 1867, da her kun stod 2 uanselige sidehuse og en baglænge på 7 fag bindings­værk, som murermester Kalhauge om- eller nybyggede frem til 1869.

Nellemann (nedenfor) overtog gården 1911 og frasolgte forhuset 1946, men familien beholdt baghuset indtil 1990. Facaden her blev ombygget i 30'erne eller 40'erne. Det forfaldt efterhånden og virkede ikke indbydende bag sin havemur mod Dania-parkeringen her. Efter om- og nybygningen fik det Dania-adresse.

Dania 10-12

Dania 8-12
3/6 2007 kl. 18.07 © pelo

Er nybyggeriets frontispice mod gaden en reference til den omstridte og utilgængelige i gården ...

Nellemanns Hus

Dania 18-22, facade mod gården
9/6 2006 kl. 17.13 © pelo

Dania 18-22, facade mod gården

Huset er bygget 1867-69 af murermester P.C. Kalhauge*, senere ombygget mod funktionalistisk facade mod gaden, delvis istandsat i 1980'erne ved arkitekt A. Thomsen for Flemming Nellemann. 1992-93 blev 1/3 nedrevet og 2/3 restaureret eller snarere genopført som kulisse. Nu rummer det fire moderne andels­rækkehuse.

I forbindelse med istand­sættelsen i 1980'erne af det stærkt medtagne hus afslørede genboen Næstved Museum 1700-tals-tømmer i bindings­værket i en del af facaden her. Det stemmer dårligt med det veldokumenterede tidspunkt for opførelsen. Kallehauge var iflg. brand­taksationen 1867 i gang med at restaurere en baglænge på 7 fag bindings­værk i 1 etage. En omtaksation 28/5 1869 afmelder huset og tilmelder et nyt baghus, 23 fag bindings­værk i 1 etage med kvist mod gården over 6 fag, grundmurede gavle, 5 skorstene, kælder undr 8 fag.

Måske har Kallehauge alligevel genbrugt noget af den tidligere baglænge. Men den var tilsyne­ladende nyere end 1827, hvor brand­taksationen ikke nævner en baglænge. Men der var forgængere så langt vi kan se tilbage, 1682. Eller har det eksisterende baghus hentet tømmer fra det store sidehus i 2 etager der forsvandt mellem 1827 og 1867? Det lader sig nok ikke opklare, men fundet fik betydning for den følgende debat om husets skæbne.

1990 købte Maycon Byg A/S ejendommen med henblik på nedrivning og nybygning af en 2-etages butiks- og kontor­bygning med facade mod Dania-parkeringen. Det godkendte byrådets ejendoms­udvalg med 4 stemmer mod 1. Bevarings­foreningen havde heller ikke noget at indvende, skønt Kommuneatlas 1991 markerede huset med høj bevarings­værdi. På grund af en procedure­fejl blev sagen forelagt byrådets plenum. Debatten var ganske heftig og gentog hus fra 1750 og det over 200 år gamle hus. Den kønne fronti­spice her, dengang med port igennem, spillede også en rolle. Ejendoms­udvalget formand der ikke gik ind for bevaring, lagde til gengæld vægt på at gården bliver gjort attraktiv og åben for publikum. Ned­rivningen faldt på stemmelighed i byrådets plenum. Næstved Tidende 26/6 1991: Byrådet redder dødsdømt hus på målstregen, og 21/10 samme år: Maycon Byg vil bevare gammelt hus. Læsning af brød­teksten viste at det blev en brøkdels­bevaring, i dette tilfælde 2/3. Udvalgs­formandens ønske om offentlig tilgænge­lighed blev ikke opfyldt. Gården er normalt aflåst og uden indblik. Jeg bringer dette foto efter tilladelse fra andels­foreningen - tak for den!

10/5 1856 flyttede Næstveds forlystelses­konge Chr. Bonnesen*, tidligere lærling og svend hos købmændene Simonsen og Harboe* i forhuset her, sit Tivoli hertil fra Kirke­pladsen 12. I en annonce i Næstved Avis indbød han enhver velklædt og anstændig Person af alle Stænder til at besøge sin restauration. I haven var der karrusel, gynge, ornitombola m.m. Den sære form for tombola havde han lanceret 1849: Ornitombola eller Fugle­kastning til Centrum. Et saadant Skyde­apparat har jeg anbragt i min Have. Prisen er 2 Skilling for hvert kast - naar Centrum træffes koster det intet. I sidehusene kunne han tilbyde staldplads og keglebane med gevinstspil - ikke nødvendigvis om rede penge, gevinsten kunne også være en Griis, stor og smuk, af 30 Rd. Værdi eller en pæn sort Koe som er med Kalv (NA 4/6 og 9/7 1857). Sideløbende drev Bonnesen også købmands­handel.

Bonnesens etablissement flyttede allerede 20/10 1857 herfra for at genåbne i Købmager­gade 9. 1858-67 efterfulgtes han her af værtshus­holder Jens Jensen, tilflyttet fra nabogården Ny Gjæst­giver­gaard, fraflyttet til Brogade 3-5. Keglebanen var her indtil om- eller nybygningen 1867-69.

Købmand Jens Vestergaard Larsen*, alias manufaktur­handler I.V. Larsen, boede her o. 1890-1901 med sin omfattende husstand, 1890 4 handels­betjente, 2 lærlinge, hus­bestyrer­inde og tjeneste­pige.

I huset indrettede frk. Vilhelmine Boye (f. 1877) i 1910 en privatskole. Hun boede her 1911 med en pensionær og en tjeneste­pige; hun giftede sig ca. 1914 med løjtnant, senere direktør Olaf Scavenius Nellemann (1878 - 1958), der 1911 havde købt gården og siden gav navn til huset. Det er uklart, hvor længe skolen fungerede, i 1943 eksisterede den ikke længere. Nellemann ejede og drev Næstved Maskin­skrivnings­bureau 1912 - mindst 1928, o. 1943 udbød han kurser i maskin­skrivning. Huset forblev i familiens eje indtil ombygningen. Op til ombygningen rummede det 3 lejligheder.

Litteratur:
Svend Arnholtz: Tivoli i Næstved, Historisk Samfund for Præstø Amt, Aarbog 1958 s. 93ff
Eske Møller: Genbrug, Liv og Levn 1, Næstved Museum 1987

6/8 2015