Dania 2-8
16/5 2003 kl. 13.37 © pelo

Dania 2-8

indtil 1991 Ringsted­gade 1B-C, bygget 1959 ved arkitekt H.C. Friis-Jensen for Ejendoms­selskabet af 1. november 1958 ved Lrs. Jørgen H. Nielsen med deltagelse af slagter­mester Correll, Ringsted, 7 lejligheder, tag­terrasse og butikker.

Bagest (t.v.) var der radio- og tv-forretning fra begyndelsen til januar 2005, først kæden All Radio indtil 1990/91, så kæden Expert til 2005. På hjørnet var der slagter­forretning til 1981/82. 6/7 1983 åbnede ktas Tele­butikken i lokalet. Den flyttede sidst i 1989 til det nye Næstved Storcenter. Her har været brillebutik siden 1996, først kæden Blic-Optic, siden oktober 2002 kæden Thiele.

slagterforretning
14/9 2002 kl. 11.37 © pelo

Istandsættelse, sensommer 2002: lidt facade­arkæologi over hjørne­butikken.

Slagter­forretningen fortsatte fra det gamle Dania i det nye hus. Omkr. 1949 havde slagter­mester Robert Christensen drevet Torvehallen Dania som filial.

Slagtermester Chr. Correll, Ringsted, deltager i det konsortium der byggede det nye hus, genåbnede den som filial af sin kæde. 1978 omdannedes den til storkøb af dybfrost. Den lukkede 1981/82. Sidste ejer var slagter­mester Kjeld Rømer Christensen. 6/7 1983 åbnede ktas telebutik i det attraktive hjørne­lokale.

1/2 2015