Næstved Tidende
25/5 2006 kl. 10.07 © pelo

Næstved Tidende

Ringstedgade 13
Sjællandske Medier

bygget 1898-99 ved arkitekt G.E. Andersen* for redaktør Regnar Petersen*, Næstved Tidende. Facade­kakler fra Kähler. 1934-35 moderni­seredes facaden i tidens funkisstil: dobbelte neonrør, der om aftenen indrammede den i rødt og grønt lys, og et elektrisk ur, specielt konstrueret med lysende visere. Forretnings­facaden blev igen ændret 1965 ved arkitekt Urban Hansen-Reistrup*. Neon­bogstaver og baldakin beholdt facaden indtil en restaurering 1990-91. Forretnings­facaden er tilbage­ført til arkade 2001-02 samtidig med ombygning af baghusene, i takt med trykkeriets vækst udvidet flere gange, bl.a. ved arkitekt Urban Hansen-Reistrup 1937-38, 1947, 1961 og 1964 og arkitekt Peter Karstensen 1973-74.

Næstved Tidende videreførtes af C.V. Petersens Sønner, redaktør Regnar Petersen* og bogtrykker Victor Petersen*, der byggede nyt og flot her, dengang med redaktion på første­salen. 1917 overgik bladet til et bredt aktie­selskab. 1912-43 var tidligere landbrugs­konsulent H.P. Olsen redaktør. Oplands- og landbrugs­stof fyldte godt i spalterne, men Tidende blev også førende med købstadens lokalstof. Tidende konkurrerede fra 1899 også med Sydsjællands Social-Demokrat, fra 1906 også med det radikale Sydsjællands Venstreblad. Det er det overalt udbredte fireblads­system. Fra 1905 havde Danmark et fireparti­system, og kort efter havde hvert parti etableret sin partipresse. Alle større byer havde 4 aviser så at man hver aften - provins­bladene udkom sidst på eftermiddagen - kunne blive bekræftet i sin opfattelse. Systemet faldt sammen o. 1960. De svageste aviser måtte lukke. Tilbage blev én lokalavis for alle, omnibus­avisen. Prisen var en parti­politisk og ideologisk affarvning. I Næstved som i mange mellemstore provinsbyer vandt Venstre-avisen. Næstved Tidende udsendte også lokaludgaverne Præstø Avis, Østsjællands Tidende, Møns Tidende og Vordingborg Dagblad. 1986 overtog den Sjællands Tidende i Slagelse, pr. 1/1 1990 lagt sammen som A/S Sjællandske Dagblade. I 90'erne opgav virksomheden sit trykkeri der tidligere have en betydelig accidens. Avisen trykkes nu hos Rotationen A/S i Nykøbing F. Fra april 2002 udkommer avisen om morgenen. Sept. 2002 markerede virksomhed den nye elektroniske tidsalder ved at skifte navn til Sjællandske Medier. Okt. 2005 blev avisen til Sjællandske og gik i tabloid. Den udkommer i 6 lokaludgaver (Næstved, Slagelse, Vordingborg, Søre, Faxe og Kalundborg).

Sidst i 1899 (byrådets tilladelse 7/9 1899) opstilledes en minikiosk foran hjørnet t.v. Efter ombygningen i 1935 åbnede avisen Læse- og Telegramhal i midten. T.v. var der N.T. Kiosken 1956 - mindst 78, i 60'erne med rejseafdeling.

Fra starten var der plads til en eller to butikker

Ringstedgade 11-13, ca. 1870'erne

Ringstedgade 11-13, ca. 1870'erne
ca. 1870'erne, ukendt fotograf

T.v. hjørnet af nr. 11 (1 side tilbage). Den store gamle bindingsværks­gård her der også omfattede nr. 9 (2 sider tilbage), havde forhus i 2 stokværk. I november 1808 brændte den ned. 1810 var den gen­opbygget, nu i 1 etage, grundmur til gaden og bindings­værk til gården. Forhuset fik senere brede kviste så at det næsten fremstod som toetagers mod gaden. Det nye nr. 13 (ovenfor) åd en del af forhuset 1898 og et korn­magasin bagude 1946 efter køb 1942.

Her residerede nogle af Næstveds betydeligste købmænd:

I gården tilbødes o. 1900 opstaldning af hestevogne og cykler.

Næstved ældste stadig eksisterende cykel­forretning, grundlagt 1899, var her 1903-2006:

Carlsen var også mekaniker og handlede også med Dodge Brothers Automobiler og D.A.S. og Indian Motorcykler. 1924 forhandlede Carlsen & Dybdal mærket Chevrolet. Forret­ningen blev 1/9 1929 overtaget af Chr. Rahbek (Carlsen & Dybdahls Eftf.) med General Motors. 1936 overtog Rahbek et værksted i Kindheste­gade 12 og afhændede pr. 30/10 1936 forret­ningen her til W. Juul Andersen & Co., indtil da Karrebækvej 8, der forhandlede Morris og brugte automobiler, fra 1940 også radioer. Firmaet var her endnu 1949, men blev senest 1953 overtaget af VW-forhandler Suder-Nielsen, fra sidst i 50'erne Per Nielsen som ca. 1960 flyttede til Kindheste­gade, nr. 18-22.

Andre forretnings­drivende lejde sig ind:

Trods genhusnings­problemer under nedrivning og nybygning 1968-69 fortsatte to forret­ninger i det nye hus: Heimdal Cykler og J.A. Larsen.

T.h. nr. 13, 11 fag grundmur, bygget 1845 for skomager­familien Grønberg, dertil et baghus i 5 fag bindings­værk til værksted, brændehus og locum.

I den tidligere bindingsværks­gård af omtrent samme omfang drev Niels Rasmussen Die værtshus og brændevins­brænderi o. 1791-1809. 1810-17 sad hans enke tilbage.

Datteren Ane Marie giftede sig med skomager Grønberg der etablerede sig i gården som han ejede senest 1827. 1840 bestod deres husstand også af 2 sønner, 3 døtre, Ane Maries lillebror der var skomager­svend, og en lærling. 1845 var 51-årige Ane Marie blevet enke og drev værkstedet med 2 svende, den ene var den ældste søn Niels Frederik, og ældste datter på 17 som syerske. 1850 ejede Ane Marie stadig gården, Niels Frederik havde overtaget virksom­heden, lillebror Julius var svend. Efter fornyelsen af gården 1845 havde familien også en lejer:

24/12 1869 blev gården solgt på tvangs­auktion. Ane Marie Grønberg fik plads på Ostenfeldts Stiftelse, skomager Niels Frederik Grønberg (d. 1875) blev boende i baghuset med en lærling.

Hans yngste søster Regine Conradine giftede sig med Carl Victor Petersen*. Han åbnede bog­trykkeri, detail­handel og lotteri­kollektion i jernstøber Hermansens gård i Grønnegade. Dér grundlagde han 1866 Næstved Tidende. Første nr. udkom 6/7, Fredericia-dagen. C.V. Petersen finansierede initiativet med et lån hos et til formålet dannet A/S, stort 408 rigsdaler som han hurtigt tilbage­betalte. Han var altså selv udgiver, foruden redaktør, typograf og trykker. Bladet var ment som en protest mod 1866-grundloven med dens tilbageslag for demokratiet, men fremtrådte i begyndelsen nationalt og ret upolitisk.

1868 flyttede Petersen med trykkeri og avis hertil. 1870 boede familien til leje i forhuset her med 5 børn (2-10 år), en typograf, en lærling og en tjeneste­pige. Det er vel ham og 2 børn der ses i døren. Senest 1874 ejede Petersen gården. Det år udvidede han med et sidehus i 6 fag grundmur til trykkeri, to år senere med tre fag latriner. 1880 havde han opløst den traditionelle husstand, kun en tjeneste­pige boede i forhuset hos familien, en tjeneste­karl boede i sidehuset. 1890 boede den ældste søn, faktor Victor Petersen i forhuset, mens Petersens senior var rykket om i et nyt baghus.

Tidende tilsluttede sig 1870 Det Forenede Venstre, i forligsårene 1890-94 Det Moderate Venstre. Den videre­førtes af C.V. Petersens Sønner, bogtrykker Victor Petersen* og redaktør Regnar Petersen*. Den konkurrerede lokalt med Næstved Avis, upolitisk, efterhånden national­liberal, efterhånden konservativ.

1895 overdrog C.V. Petersen der nu var flyttet til København, også gården her til de to sønner. Nu kom der gang i ejendoms­udviklingen:

Næstved Tidende
8/9 2004 kl. 12.11 © pelo

facade

keramik fra Kähler

I andensals­lejligheden her

I tagetagen senest 1921 - 1947/48 bladets kusk, senere chauffør Jens Peter Sørensen med familie.

På 1. sal, ved siden af bladets ekspeditions­kontor, var der sagfører­praksis med bolig 1899 - mindst 1906, først Mathiesen, så Anders Petersen.

Næstved Tidende
14/9 2002 kl. 11.28 © pelo

sidehus

Næstved Tidende
24/3 2002 kl. 17.01 © pelo

fra 1937-38, 1947, 1961 og 1964 ved arkitekt Urban Hansen-Reistrup, ombygget 2001-02 ved arkitekt Henrik Sørensen

6/8 2015