Harboes Gård

Ringstedgade 3
24/9 2006 kl. 14.05 © pelo

Ringstedgade 3, bygget 1868/69 af murermester Peter Christian Kalhauge*, tilflytter fra Haderslev, som om-/nybygning af den hidtidige bindingsværks­gård i 2 etager, 18 fag med port. Kalhauge omsatte facaden til grundmur, men beholdt resten i bindings­værk. Restaureret 2001-2002: Baldakin t.v. og store butiks­skilte t.h. fjernet, heldækkende puds.

Bindingsværks­gårdens forhus på 18 fag havde næsten samme volumen som det nuværende hus. Den kan følges tilbage til 1682. Da var den 2 gårde med ca. lige store forhuse, hver på 9 fag med hver sin port. 1781 købte købmændene Harboe og Simonsen der i forvejen ejede den største af gårdene t.h., også den t.v., lagde dem sammen og sløjfede den ene port. Overgangen mellem de to tidligere forhuse kan stadig ses som et knæk i facade og tagflade, lige t.v. for porten.

Den store gård omfattede en imponerende masse af side- og baghuse. De fleste er revet ned, et enkelt er nybygget, et andet delvis bevaret. De blev udskilt 1946 og hedder nu Dania 10-24. Se mere om dem dér.

Mindst 1736 - ca. 1800 var her stor købmands­gård, 1736 ved Jacob Londemann, 1761 ved Lars Londemann, fra 1781 ved Henrik Mathias Harboe* og Christian Simonsen. Senest 1783 ejer Harboe forret­ningen alene, 1801 kaldes han, nu 44 år, både købmand og forhen købmand. Som mange købmænd drev han også bryggeri og brænderi med kølle på loftet og brændevins- og brygkedler. Folke­tællingerne giver et indblik i hans husstand:

Mathias Harboe døde 1826. Enkemadam Sophie Harboe blev i gården sammen med de ugifte døtre til sin død 1853 eller kort før. Hun lever af sine midler og har nu kun én tjeneste­pige, nogle gange ingen. Det er uklart om sønnen Henrik der også boede i huset o. 1850, stadig drev købmands­virksomhed. Oktober 1853 gik dødsboets ejendomme på auktion. Købmand G.F. Christensen ejede hus og forretning senest 1855, men gik fallit 1857.

Fra 1860'erne blev ejerne håndværks­mestre der også boede her:

Andre erhvervsdrivende lejede sig ind:

Gården kaldes sommetider Nellemanns Gård efter familien Nellemann der ejede den 1911-46, baghuset, Nellemanns Hus, til 1990. Den har også været kaldt Kloster­gården. Det navn er helt uhistorisk. Måske skyldes det beværtningen i baghus og have? Jeg kalder den Harboes Gård, et navn der blev brugt langt op i 1800-tallet.

Litteratur:
Svend Arnholtz: Tivoli i Næstved, Historisk Samfund for Præstø Amt, Aarbog 1958 s. 93ff

Ringstedgade 3
28/3 2002 kl. 12.55 © pelo
Ringstedgade 3
20/11 2001 kl. 14.01 © pelo
Ringstedgade 3
9/5 2003 kl. 11.52 © pelo

I gården, især forhusets førstesal, boede det bedre borgerskab til leje. Det ses også af de fine sanitære forhold: Senest 1791 havde man locum, senest 1827 egen brønd med pumpe, begge i gården. Og bekræftes af folke­tællinger m.m.:

I sidehuset boede også småkårsfolk, som det var almindeligt i den før­industrielle, integrerede by. Baghuset har sin egen historie.

6/8 2015