Brandts gård

Brandts gård ca. 1908
mellem 1905 og 1910, postkort, ukendt fotograf

Brandts* købmandsgård med brændevins­brænderi og dampmølle var i de lave hvidtede huse i forgrunden, yderst i Østergade, nu nr. 28-34 og 23-33 - på begge sider af gaden. Det var ikke usædvanligt: Daase* i Ringstedgade og Niels Hansen*, senere Chr. Lorenzen*, på Brotorv havde også afdelinger på begge sider, nær en tidligere byport. Her i Øster­gade kom det vist af fusion af to ældre forret­ninger:

venstre side, Østergade 28

nu nr. 28-34, Indre vordingborg­vej 2. Her var skomageri

Knæckenborg slog sig senest 1811 på brændevins­brænderi. Omkr. 1821-27 havde Peder Samuel Hansen overtaget ejendom og brænderi. Købmand og brændevins­brænder Ernst August Fredrik Mielche*, indvandret fra Holsten, etablerede sig iflg. eget udsagn o. 1823 (NA 5/1 1863). Senest 1832 havde han forretning her, hvor han også boede med familie og øvrige husstand:

Mielche overtog 1841 også forretningen overfor; senest 1855 ejede han både gården her og gården overfor som han mest brugte til udlejning.

Mielche afstod 6/1 1863 forretningen, 1866 også begge gårde til sin tidligere kommis, i melle­mtiden købmand i Præstø, Frederik Ludvig Brandt*. Han havde bolig og kontor på højre side af gaden med det store magasin i gården. Detail­handelen overfor, hjørnet af Vordingborg­vej, bort­forpagtede Brandt til købmand Frederik H. Christensen* der drev den til sin død 1916.

højre side, Østergade 23-27

nu 23-33, Farimagsvej, Præstøvej, hvor kun ½ baghus står tilbage fra Brandts tid. Beliggen­heden direkte ved Øster­port var fin for købmænd:

Omkr. 1761-91 var der accisebod i en side­længe. 1787 boede konsumption­sbetjent Hendrik Brun boede her med kone og 5 børn, men igen tjeneste­folk. Omkr. 1801-45 var told­betjenten(e) flyttet over på den anden side af gaden. Gårdene lå lige ved Østerport, der vel bare var en bom over gaden. Konsumptionen blev afskaffet 1850/51 og "porten" blev sløjfet.

Toldbetjenten et tidligt eksempel på fremtidens kerne­familie, ligeledes 1840 arbejds­mand Hans Christensen med kone og to børn. Gården havde 1801 ind­kvartering af fire national­ryttere. Det gen­spejler antagelig mobiliseringen under krigen mod England.

Her var også håndværkere:

begge første af flere generationer i deres fag.

Købmand Mielche* overfor i nr. 28 overtog gården 1841. Måske brugte han butik eller lager her, men ellers lejede han ud:

Mielche afstod 6/1 1863 forret­ningen, 1866 også begge gårde til sin tidligere handels­betjent, i melle­mtiden købmand i Præstø, Frederik Ludvig Brandt*. Han havde bolig og kontor i nr. 23-25 med det store magasin i gården. Detail­handelen overfor, hjørnet af Vordingborg­vej, bort­forpagtede Brandt til købmand Frederik H. Christensen* der drev den - død 1916.

Brændevinsbrænderi var stadig en hoved­aktivitet, som sædvanlig tæt knyttet til kvæghold, der kunne udnytte biproduktet mæsk, også kaldet drank, som foder. Købmands­gården lignede mere en landbrugs­bedrift, havde over 60 kreaturer til opfodring i fede­stalden på leje­kontrakt, desuden ca. 20 malkekøer med mælke­udsalg. Til foder­produktion havde den omkring 100 tdr. land i eje og forpagtning. De to produktioner kom under stigende konkurrence­pres fra hhv. sprit­fabrikkerne og mejerierne, så hoved­indtægten kom fra fedekvæget. Derfor blev virksomheden hårdt ramt da Tyskland i 1898 lukkede for import af levende kreaturer.

Brandt satsede på øvrige aktiviteter: 2-3 skonnerter, korn- og foderstof­handel og brændsel. Man opkøbte herre­gårdenes landgilde og præste­gårdenes tiende­ydelser i naturalier og korn fra herre­gårdenes egen produktion, kørte rundt i oplandet med damptærske­værk og producerede hakkelse til hestefoder med den damp­maskine der tidligere havde drevet brænderiet. Brandt var allerede i gang med at kapitalisere jorden ved etablering af Brandts Kaserne 1886-89. Brandt var en aktiv mand: medstifter af Næstved Diskonto­bank og medlem af dens direktion (snarest: bestyrelse) 1871-95, medstifter af Næstved Handels­stands­forening 1883 og dens formand 1883-89, tysk konsul fra 1888, medlem af byrådet i mange år.

1893 overtog sønnen Frederik Ludvig Jørgen Brandt* virksomheden hvor han hidtil havde været fuldmægtig, 1895 arvede han gårdene. Han udstykkede Brandtsgade­kvarteret og grundene langs indre Præstøvej. 1906 boede han her med kone, 5 børn, 2 tjeneste­piger og 1 kommis. 1911, da han var blevet enkemand, omfattede hans husstand hus­bestyrer­inde, tjeneste­pige, 3 handels­betjente, lærling og karl.

Også Brandt Brandt lejede ud:

Brandts gård 1935

Brandts gård 1935
fra annonce i Næstved Tidende 15/6 1935

nu nr. 28-34, set fra gården

1935 gennemførte Næstved Kommune en regulering af krydset Vordingborg­vej Østergade; kommunen overtog forhusene t.v. og rev dem ned. Samme år lod Brandt* opføre et nyt forhus. 1/9 1936 afstod han afdelingen med korn, foder­stoffer og gødning til Wilh. Smith, men fortsatte med kolonial, isenkram, brændsel og mølleri.

Brandts gård 1935
fra annonce i Næstved Tidende 15/6 1935

Nu står kun ca. halvdelen (t.v., nærmest) af magasinet i gården.

1937 satte Brandt gården på denne side af gaden til salg, men han blev boende i nr. 23 - mindst 1948, antagelig - død 1951. 1/11 1938 overdrog han resten af forret­ningen til sønnen Frederik Ludvig Brandt (1905-85) der boede i det nye nr. 28.

31/12 2016