5. Maj Gården

5. Maj Gården, Ringstedgade 44-52
10/9 2006 kl. 17.02 © pelo

Ringstedgade 44-52, hjørnet af Marievej (t.h.), indtil 1938 Ringsted­gades For­længelse 18-26, bygget 1923-24 ved arkitekt Ludvig Beldring* for tømrer­mester P.F. Christensen* der boede henne i nr. 32 med værksted på Dehnsvej. Det blev renoveret i 1999. Det store hus er det nærmeste Næstved kommer storbyernes ny­klassicistiske kilometer­stil. Mansard­taget, atypisk for ny­klassicismen, giver huset et præg af diskret nybarok. P.F. Christensen ejede huset -1941. Han havde også bygget sidehuset t.h., Marievej 1-5 (ikke vist) 1912-13 og ejede det -1940.

Huset fik sit nuværende navn efter 2. verdens­krig, måske ses en del af for­klaringen nedenfor.

24 beboelses- og 10 erhvervs­lejligheder med beboelse; butikker (fra venstre):

Nr. 52

Nr. 50

Nr. 48

Nr. 44

mindetavle
4/5 2003 kl. 17.46 © pelo

Om den ulykkelige og meningsløse episode fortæller F. Michelsen (Næstved i besættelses­tiden, 1985):

Da en tysk soldat nægtede at levere et smørmærke i en butik i Ringsted­gade, tilkaldtes et par modstands­folk. Og skønt den ene, færingen og gruppe­lederen Otto Jacobsen, lagde sit våben fra sig, mens han ville forhandle med tyskeren, skød denne ham, men blev straks efter dræbt af Otto Jacobsens kammerat. Episoden førte til et efterspil ved banen, hvor tre tyskere blev skudt. Men derefter gennem­førtes det, at kun tyske officerer måtte bære våben. Den unge færing stod for at skulle vende hjem til Færøerne og efterlod sig hustru og barn. Hans begravelse fra Sct. Peders Kirke formede sig som en storstilet sørge­ceremoni. Fra den 9. maj begyndte de tyske soldater at vandre bort fra Næstved mod Korsør.

forhuse ca. 1910

forhuse ca. 1910
ca. 1910, udsnit af postkort, ukendt fotograf

I gården med forhus i forgrunden med den iøjne­faldende snoede skorsten var der snedkeri o. 1801-83, o. 1801-40 ved Hendrik Bruun, o. 1843-83 sønnen Hans Frederik Bruun. Han drev møbel- og ligkiste­magasin her fra senest 1843. 3/2 1870 behandlede byrådet en ansøgning fra ham m.fl. om Anbringelse af ... Gas­belysning ud ad Ringsted­port; den blev sendt til bygnings­kommissionen, ønsket var opfyldt da billedet blev taget. 1883 ejede og beboede han stadig gården. Senest 1890 ejede H.F. Bruuns svigersøn bødker­mester Johan Fr. Petersen gården. Han solgte den 1918 til tømmer­handler L.P. Olsen.

Ejeren lejede ud, både til beboelse og erhverv

I baggrunden Ringsted­gades Forlængelse 34, siden 1938 Ringstedgade 60 der stadig står. Her boede detail­handler, så ejendoms­kommissionær Peder Weisholdt. 1913 købte Georg Jensen (nedenfor) huset, o. 1916 boede han i det med kone, ekspeditrice, frøkenpige og tjeneste­karl.

Dampmøllegården

bagved, Ringstedgades Forlængelse 24-30:

Købmand Peter Hassing sendte 1848 en ansøgning til kongen om bevilling til at anlægge og drive en dampmølle i Næstved. Borger­repræsentanterne støttede ham 10/2 1848, eftersom Byen, siden Hestemøllen blev nedlagt, ikke har noget Mølleværk paa sin Grund, og man ofte lider af Mølletrang. Grunden her lå ganske vist uden for Ringstedport, men inden for købstadens grænse. Hassing manglede kapital, så hans genbo bagermester Christian F. Struer overtog projektet. 26/11 1849 imødekom kommunal­bestyrelsens hans ansøgning om tilladelse til at bygge en dampmølle. Men også Struer havde vanskelig­heder: 1851 ville han nøjes med en vejrmølle, men kommunal­bestyrelsen insisterede på at der også skulle være dampmølle. 14/9 1852 åbnede den dobbelte mølle, men 8/8 1853 brændte den ned. Struer prøvede igen at få til­ladelse til en vejrmølle alene, men byen insisterede stadig, samtidig med at den tildelte ham leverancen af brød til 2. Dragon­regiment. I sommeren 1854 genåbnede damp- og vejrmøllen. 1/6 1855 overdrog C.F. Struer møllen til sin bror Jørgen R. Struer.

De følgende år skiftede møllen hyppigt ejer, o. 1860-67 drev Niels B. Nielsen mølleriet og Lauritz Erik Struer bageriet.

Ejendommen blev beskrevet i brand­taksationen 1867, bl.a.

og 1871 i en auktionsplakat: i Næstved Damp- og Veirmølle ... er indrettet Dampmølle med en Maskinkraft paa ca. 10 Hestes Kraft, hollandsk Veirmølle, Bageri, Boutik og Beboelses­leilighed, fortrinligt Kornloft, fornødent Staldrum m.v. Bygningerne ere i god Stand, Dampmøllen og Bageriet ere næsten nye. (NA 9/10)

Kreaturhandler Adolph Møller ejede og boede i gården 1880 - død 1896, hans enke - 1897. De bort­forpagtede mølleriet og bageriet, fra senest 1880 til Johan Frederik Larsen der boede her med familie, tjeneste­pige, 2 bager- og en møller­svend samt 1 tjeneste­karl. Larsen flyttede 1889 til Sortebrødre Mølle. 1897 solgte enkefru Emilie Møller gården til bager A. Nielsen der flyttede hertil fra Haslev og kaldte bageriet Dampmølle­gaardens Brødfabrik.

1897/98 solgte enkefru Møller en del af jorden bagude til et konsortium der projekterede Ditlev Poulsens Vej hen over den som for­bindelse mellem Ny Jernbanevej (senere Nordre Farimags­vej) og Ringsted­gades For­længelse. 1900 brændte møllen m.m. Møllebygger V. Brandt gen­opbyggede møllen for A. Nielsen samme år, men branden har tænkeligt lettet gennem­førelsen af Dampmølle­vej 1901/02. Fra 1907 blev også den kaldt Nordre Farimagsvej.

1905 byttede møller og bager Carl J. Andersen gården og virksom­heden med en café på Vesterbro­gade i København. Den nye ejer Georg Jensen (1869 - 1936), Møller og Bager samt Danmarks Mesterskabs-Athlet (ann. i NT 2/12 1905), var kendt fra sin ungdom som mester­bryder i Cirkus Miehe, hvor han optrådte sammen med den navn­kundige Bech-Olsen. Da det kommunale elværk blev sat i drift i 1/10 1909, startede han 5/10 Næstveds første elektro­motor. 26/11 1912 fik han til­ladelse til at nedrive gården og bygge nyt. 1/4 1913 brændte de gamle bygninger. Samme år stod det nye forhus færdig. 1931 nedrev han vindmøllen.

10/8 2015