10/9 2006 kl. 17.02
Ringstedgade 44-52, hjørnet af Marievej (t.h.), indtil 1938 Ringstedgades Forlængelse18-26, bygget 1924 ved arkitekt Ludvig Beldring for tømrermester P.F. Christensen der dengang boede henne i nr. 32 med værksted på Dehnsvej. Det blev renoveret i 1999. Det store hus er det nærmeste Næstved kommer storbyernes nyklassicistiske kilometerstil. Mansardtaget, atypisk for nyklassicismen, giver huset et præg af diskret nybarok.
Huset fik sit nuværende navn efter 2. verdenskrig, måske ses en del af forklaringen nedenfor.
24 beboelseslejligheder og 10 erhvervslejligheder med beboelse; butikker (fra venstre):
Nr. 52
Nr. 50
Nr. 48
Nr. 44
Om den ulykkelige og meningsløse episode fortæller F. Michelsen (Næstved i besættelsestiden, 1985):
Da en tysk soldat nægtede at levere et smørmærke i en butik i Ringstedgade, tilkaldtes et par modstandsfolk. Og skønt den ene, færingen og gruppelederen Otto Jacobsen, lagde sit våben fra sig, mens han ville forhandle med tyskeren, skød denne ham, men blev straks efter dræbt af Otto Jacobsens kammerat. Episoden førte til et efterspil ved banen, hvor tre tyskere blev skudt. Men derefter gennemførtes det, at kun tyske officerer måtte bære våben. Den unge færing stod for at skulle vende hjem til Færøerne og efterlod sig hustru og barn. Hans begravelse fra Sct. Peders Kirke formede sig som en storstilet sørgeceremoni. Fra den 9. maj begyndte de tyske soldater at vandre bort fra Næstved mod Korsør.
Bageste forhus var del af Dampmøllegården. Det nye forhus bagved blev først bygget 1913. Vindmøllen bagved blev revet ned 1931.
Forhuset i forgrunden med den iøjnefaldende snoede skorsten tilhørte snedkermester Hans Frederik Bruun. Han drev møbel- og ligkistemagasin her fra senest 1843. 3/2 1870 behandlede byrådet en ansøgning fra ham m.fl. om Anbringelse af ... Gasbelysning ud ad Ringstedport; den blev sendt til bygningskommissionen, men ønsket var opfyldt da billedet blev taget. Juni 1872 annoncerede Bruun gården til salg, marts 1873 Total-Udsalg. Men 1880 ejede og beboede han stadig gården. I slutningen af 90'erne etablerede han møbelforretning i det nye Søeborghus hvor hans enke boede 1901.
Omkring 1890-1906 ejede bødkermester Johan Petersen gården, men han boede her vist ikke.
Ejeren lejede ud, både til beboelse og erhverv