Brogade 2-6, Møllegade, Rådmandshaven

© Peter Loumann. Kontakt mig hvis du vil bruge et eller flere af mine fotos.

Karréen har nu kun to ejendomme: Wittusens, senere Birksteds, købmands­gård fra 1840'erne og forretnings­huset på hjørnet fra 1992. Men i gamle dage var den et stort kvarter langs Suså.

(Store) Brogade blev ca. 1820 udvidet til Brotorv, et navn der ikke er officielt, på bekostning af Hattings købmands­gård overfor. Ad denne vigtige trafikåre kom man til Storebro, hvor Storebro Port, vel kun en bom, markerede købstadens grænse, også med opkrævning af konsumptions­afgift indtil 1850/51. På den anden side af Suså var landsbyen Lille Næstved og lande­vejene mod Slagelse og Karrebæks­minde / Skælskør.

Møllegade førte ud til Magle Mølle, vandmøllen ved Suså, og havde også sin byport. Mølleport var nok af mere lokal betydning, men havde alligevel sin konsumptions­betjent.

Alt dette ændrede sig med de store trafikanlæg i midten af 1900-tallet. I forbindelse med anlægget af havnen 1935-38 blev Susåen over­dækket og Lille Næstved landfast med købstaden. Det berørte ikke direkte karréen her, men betød alligevel at den mistede sin direkte kajplads. Anlæggelsen af (Kindheste­gades) Parallelvej, senere Maglemølle­vej, nu Rådmands­haven, 1953-54 skar et hjørne af købmand Lorenzens grund, afskar Birksted fra en del af firmaets lagerplads og skar Møllegade og dens husrække midt over. Udvidelsen af denne Centerring og af Fønix-krydset 1971-73 betød nedrivning af Lorenzens ejendom og af de sidste småhuse i Møllegade. Den tilovers­blevne tomt efter Lorenzens ejendom blev til et lille grønt anlæg på hjørnet Rådmands­haven Brogade. De erhvers­drivende i Brogade 4 klagede senere over at det blev brugt som varmestue for byens tørstige sjæle. Måske derfor fik det nye Brogade 6, bygget 1992, lov til at optage en del af arealet, mens resten blev tilplantet med tæt buskads.

Brotorv ca. 1900

Brotorv ca. 1900
ca. 1900, E. Arnholtz, original i NæstvedArkiverne

Nr. 6 havde 2 forhuse. Det t.v. er ikke med på billedet. Det lå med gavl og sidehus helt op til Suså, ved siden af Storebro. De ældre forhuse i bindings­værk blev erstattet af grund­murede 1871 for avlsbruger og kollektør C. Hansen. Det t.h. ses delvis t.v. på billedet.

Gården t.v., lige inden for Storebro, var vel­beliggende til købmands­virksomhed:

Gården t.h. var slagteri:

Så gik der brændevins­brænding i ejendommene - også her:

Brændevinsbrændere holdt kvæg og svin for at udnytte bærmen. Fra senest 1855 kalder C. Hansen sig avlsbruger. Beskrivelsen fra 1867 minder da også om en landbrugs­ejendom med lo, lade og svinehus, heste- og kostald foruden en masse brænderi­udstyr og egen brønd med to pumper. I sidehuset til Vinhusgade 2 drev han svineri. Senest 1870 blev han også lotteri­kollektør, idet han overtog klasse­lotteriet efter enkefru Knæckenborg.

Gården t.h. udlejede Hansen til købmands­forretning:

1878 overtog Niels Hansen forretningen overfor, ca. 1901 flyttet et nummer bagud. 1912 optog han søster­sønnen Christian F. Lorenzen i firmaet, nu Niels Hansen & Co., der senest 1916 også havde forretning her, overfor med støbegods, kul, korn og foder­stoffer, her med kolonial. Lorenzen boede her fra senest 1916; 1925 med fuldmægtig, kommis, lærling og chauffør i en lejlighed for sig. Lorenzen købte gården af boet efter Carl Hansen 1917. 1926/27 byggede han, til-, om- eller ny-, herefter Brogade 6-10. 1931-32 lod han arkitekt Jørgen Otbo ombygge til en stor forretnings­ejendom.

Et side-/baghus blev revet ned 1954 ved anlæggelsen af Parallel­vejen, forhuset 1972 ved udvidelse af Centerring Rådmands­haven og Fønix-krydset. En del af tomten blev til nuværende Brogade 6.

Nr. 4 med hvidtet facade og port i midten blev i det væsentlige stående i bindings­værk, kun fik forhuset grundmuret facade til gaden mellem 1810 og 1818 ved om- eller nybyggeri for bager Christian Lindholm eller hans enke. Sidehusene i bindings­værk kan følges tilbage til 1682, men har været ombygget flere gange.

Der var bageri o. 1736-1840:

Så var der købmænd o. 1845-1949:

Senere:

Brogadehuset eller Slagter­gården blev revet ned 1991 og afløst af nuværende Brogade 6. Der var en del ind­sigelser mod ned­rivningen. Gård­miljøet var malerisk, men ejen­dommen var i dårlig stand, og forhuset var ingen pryd. Miseren, hvis der en, er mange års dårlig vedlige­holdelse snarere end kondem­neringen.

Nr. 2, hjørnet af Møllegade, står endnu. Wittusens forhus er fra 1849, så vi har ingen billeder af den tidligere bebyggelse: 2 gårde, bindings­værk med forhuse i to etager, t.v. 16 fag, t.h. (hjørnet) 11 fag med murede tavl, så at det samlede omfang nok har lignet det nuværende. I en af dem boede købmand og rådmand Hans Pope (d. 1692), post­mester fra 1682. Sønnen Jørgen Pope (d. 1723) overtog gården, forret­ningen og post­embedet, så at her var posthus 1682 - 1723.

T.v. (nærmest):

T.h., hjørnet af Brogade (bagest):

1842 byggede Wittusen nyt pakhus mod Brogade, 1845 købte han også gården t.v. så at han 1849 kunne bygge nyt forhus.

ydre Møllegade ca. 1950

ydre Møllegade ca. 1960
ca. 1960, ukendt fotograf, original i Næstved Museum

Fotografen har stået med ryggen mod Parallel­vejen, få skridt fra hjørnet. Forrest nr. 5-7 med to gadedøre, så en passage ind til Birksteds tømmerplads, så nr. nr. 9-11: den lange længe med knæk og tre gadedøre. I baggrunden en af Maglemølle Papir­fabriks nyere fabriks­haller. Papir­fabrikken begyndte 1875, og Møllegade blev papir­arbejder­gade.

Nr. 5-7, grundmur på naturstens­fundament, er bygget 1884 af murer­mester Morten Hansen og 1900, begge etaper tegnet af arkitekt Frederik Wilsbech for Næstved Kommune som fattighus. Men også tidligere, fra senest 1827, var her kommunalt fattighus. Her boede ca. 10 familier, efter 1900 ca. 16, mange med børn. Fra o. 1914 ser det ud til at have været almindelige kommunale udlejnings­boliger, mange beboere var papir­arbejdere. Engang mellem 1925 og 1938 overtog Birksted A/S huset. 1938 installeredes wc'er. Huset blev revet ned o. 1970 i forbindelse med udvidelsen af Maglemølle­vej, nu Rådmands­haven, til Centerring.

Nr. 9-11: 1682 var her 6 boliger, givet af Christen Jensen til de fattige. 1867 var her en gadelænge på 25 fag med murede gavle, ejet af Wittusen der brugte den til stald og foderlo. 1872-74 lod han den ombygge til boliger. Ejeren var Wittusens arvinger indtil mindst 1925, o. 1901-06 dog papir­fabrikken. Her boede 4-6 arbejder­familier, især ansatte hos Birksted og ved papir­fabrikken. 1938-40 indlagde tre fælles-wc'er. Huset blev revet ned 1967.

Yderst, hvor billedet har fabriks­hallen, lå endnu et hus, 1736 uden mølle port, fra senest 1753 consumptions­bod. Omkr. 1736-53 var ejeren rådmand Mathias Hansteen. Han lejede det ud. Her boede konsumptions­betjenten med familie, o. 1753 Knud Hagelund, o. 1834-50 Frederik Joakim Lorentzen. Dog ser konsumptions­huset ud til o. 1834 midlertidigt at at have været der hvor Wittusen 1842 byggede sit nye pakhus. Omkr. 1857-80 var ejeren pottemager Kähler der brugte huset som personale­bolig, fx. boede her 1860 2 pottemager­svende med koner og børn og en arbejdsmand med husholder­ske. Omkr. 1901-25 var ejeren papir­fabrikken der brugte huset til bolig for to ufaglærte fabriks­arbejdersker. Huset blev revet ned engang mellem 1925 og 1956.

fattighuse

Foruden fattighuset her havde kommunen 2 andre:

begge nu revet ned. Det ser ud til at byens egentlige fattiggård ikke dækkede behovet, hverken den gamle eller den nye fra 1883; men også at der var forskellig visitation således at børne­familier og delvis selvhjulpne fik anvist bolig uden for den egentlige fattig­gård.

14/6 2015