Banegården

1868 købte Det sjællandske Jernbane­selskab grunden her i byens mark af købmand N.C.J. Nielsen* og købmand Olivarius'* arvinger og lod arkitekt Charles Abrahams tegne banegården, åbnet 4/10 1870. Han tegnede også andre stationer på sydbanen: Havdrup, Køge, Tureby, Olstrup, Lundby, Vordingborg og Masnedsund. En samtidig beskrivelse af banegården her: et langhus med stort anglosaksisk perron­udhæng i gule sten med skifertag.

Den rummede billetsalg og gods­ekspedition, 2 ventesale til de 3 vognklasser (1., 2. og 3. klasse), dame­venteværelse med særskilt toilet, dertil:

• på 1. sal lejlighed til stations­forstanderen, o. 1880-90 Chr. Engelstoft Stub (d. 1926) med familie og tyende
• restaurant
• toldkontor, straks tilflyttet fra havnekajen, 1891 fraflyttet til en ny toldbod nord for banegården, t.h. i fht.t. tegningen, nedrevet 1972; told­assistent indtil 1878 P.F. Moltzen var også agent for Bikuben og Almindelige Brand­assurance-Compagnie, hverv han varetog fra told­kontoret
• kontor for stat­stelegrafen 15/10 1870 - 1884, tilflyttet fra hjørnet Ringstedgade Hjultorv, fraflyttet til Riddergade 1
• i telegrafens forstue postvæsnet; Den gule Vogn, sidste rest af Lundsteins postholderi, fragtede post til og fra posthuset
• siden oktober 1878 er her Udsalg af de nyeste af Landets Dag- og Ugeblade, først ved J. Børresen.

T.h. for banegården det Varehuus der med senere udvidelse stadig står.

Med forbehold for illustrationens nøjagtighed: Helt t.v. Jernbane­vejen som Det sjællandske Jernbane­selskab gravede gennem Sandbjerget for Næstved Kommune for 15.000 rdl., et beløb selskabet måtte inddrive ad rettens vej - sikkert en gen­spejling af at byens erhvervs­drivende snarere opfattede den nye bane som en trussel end som en mulighed. Men også en sag oppositionen ved­holdende forfulgte, fx. Nestved Tidende 7/12 1881. Anklagen tvang byråds­flertallet til at forsvare sig.

Huset på hjørnet af Jernbanevejen og Banegårds­pladsen / Farimagsvej blev 1892 afløst af Jernbane­hotellet - eller er snarere identisk med det nuværende Fyrtøjet. Bag varehuset ses Ringsted­gades vejmølle.

Støbejernssøjlerne er antagelig de oprindelige der ses på tegningen ovenfor

siden 1943, ved statsbanernes over­arkitekt K.T. Seest med Ejnar Bonding som assistent. I stueetagen fra venstre restaurant (nu nedlagt), ventesale for rygere og ikke-rygere (nu nedlagt), garderobe (nu nedlagt) forhal med to kiosker, to billetsalg, rejsegods­ekspedition (nu nedlagt), kontorer for ranger­mester og stations­forstander. Ovenpå kontor­lokaler og fra venstre en mindre lejlighed til restauratøren - Chr. Jensen flyttede hertil fra posthuset (2 sider frem) - og en større til stations­forstanderen med dagligstue, spisestue, herre­værelse, 2 sove­værelser, pigekammer og 2 værelser. På loftet overnatning for personale.

12/12 2005 flyttede DSB Rejsebureau ind i hoved­bygningen her fra det dengang dødsdømte nabohus (1 side tilbage); det blev nedlagt 2012.

Den tidligere noget kaotiske banegårds­plads blev omlagt 2009.

Charles Abrahams' oprindelige banegård blev løbende ombygget og udvidet: 1891/92, 1899/1900 og igen 1921 ved jernbane­arkitekt Sigurd Christensen. DSB's hjul med vinger blev sat op over portalen 1899.

Næstvederne var og blev utilfredse:

• Sydsjællands Social-Demokrat 30/10 1899: Noget maa der jo gøres for at pynte en Smule paa den gamle Smadder­kasse
• Næstved Tidende 1904:Næstved Jernbane­stations ydre med sine lange, lave, uformelige og grimme Bygning vil næppe foreløbig komme til at svare til stationens betydning for trafikken.
• stationsforstander H.C. Hollesen 1943: Byens befolkning skammede sig over Banegården

Stationsforstanderen havde stadig tjeneste­bolig her

• 1900-1924 Heinrich Emmerich (1857-1934/35), fraflyttet til Kalbyrisvej 16
• 1924-33/34 Georg Berg (f. 1867)
• 1937/28-52 H.C. Hollesen (1882-1965)

1899 meddelte DSB: Næstved Banegaard vil i Aaret 1900 blive forsynet med elektrisk Lys. Saafremt Elektriciteten ikke kan faas fra en kommunal Lysstation, anlægger Stats­banerne deres egen Lysstation. Det skete antagelig også, men meddelelsen var også en del af det stigende pres på Næstved Kommune for at få det elværk der først kom 1909.

1891/92 forlængedes bygningen mod højre, hvor postvæsnet fik lokaler, og ventesalen for 2. klasse blev del af restaurationen (t.v.) der bort­forpagtedes

• o. 1901 enkefru Anna Christensen der ejede og boede i Farimagsvej 35
• senest 1904 - død 1919 hendes datter fru Madsea Bruun der boede til leje ved siden af i Farimagsvej 35 med sin mand, fhv. snedker­mester Jens H. Bruun*
• 1919-49 til Chr. Jensen

I 30'erne var der turistkontor på banegården.

Ved ombygningen 1940-43 bevaredes stueetagens buede vinduer og det fremhævede midterparti, den gennem­gående forhøjelse til 2½ etage skabte symmetri.

Litteratur:
Stationsforstander H.C. Hollesen: Næstved Stations Ombygning. Dansk Jernbaneblad 9/6 1943
Torben Andersen: Næstved Station 1870-2005. Dansk Jernbane­historie 3 (2006) s. 5 ff