Banegårdspladsen 2, indtil 1990 Farimagsvej 39, bygget 1870 (åbnet 4/10) ved arkitekt Charles Abrahams (nedenfor) for Det Sjællandske Jernbaneselskab, siden stærkt ombygget for DSB (fra 1893), bl.a.
Jernbanen 1870 gik via Køge til Roskilde (nuværende Lille Syd) og København, hurtigt videreført sydpå til Masnedsund. Senere:
Og lokale godsspor:
1868 købte Det sjællandske Jernbaneselskab grunden her i byens mark af købmand N.C.J. Nielsen* og købmand Olivarius'* arvinger og lod arkitekt Charles Abrahams tegne banegården, åbnet 4/10 1870. Han tegnede også andre stationer på sydbanen: Havdrup, Køge, Tureby, Olstrup, Lundby, Vordingborg og Masnedsund. En samtidig beskrivelse af banegården her: et langhus med stort anglosaksisk perronudhæng i gule sten med skifertag.
Den rummede billetsalg og godsekspedition, 2 ventesale til de 3 vognklasser (1., 2. og 3. klasse), dameventeværelse med særskilt toilet, dertil:
T.h. for banegården det Varehuus der med senere udvidelse stadig står.
Med forbehold for illustrationens nøjagtighed: Helt t.v. Jernbanevejen som Det sjællandske Jernbaneselskab gravede gennem Sandbjerget for Næstved Kommune for 15.000 rdl., et beløb selskabet måtte inddrive ad rettens vej - sikkert en genspejling af at byens erhvervsdrivende snarere opfattede den nye bane som en trussel end som en mulighed. Men også en sag oppositionen vedholdende forfulgte, fx. Nestved Tidende 7/12 1881. Anklagen tvang byrådsflertallet til at forsvare sig.
Huset på hjørnet af Jernbanevejen og Banegårdspladsen / Farimagsvej blev 1892 afløst af Jernbanehotellet - eller er snarere identisk med det nuværende Fyrtøjet. Bag varehuset ses Ringstedgades vejmølle.
Støbejernssøjlerne er antagelig de oprindelige der ses på tegningen ovenfor
siden 1943, ved statsbanernes overarkitekt K.T. Seest med Ejnar Bonding som assistent. I stueetagen fra venstre restaurant (nu nedlagt), ventesale for rygere og ikke-rygere (nu nedlagt), garderobe (nu nedlagt) forhal med to kiosker, to billetsalg, rejsegodsekspedition (nu nedlagt), kontorer for rangermester og stationsforstander. Ovenpå kontorlokaler og fra venstre en mindre lejlighed til restauratøren - Chr. Jensen flyttede hertil fra posthuset (2 sider frem) - og en større til stationsforstanderen med dagligstue, spisestue, herreværelse, 2 soveværelser, pigekammer og 2 værelser. På loftet overnatning for personale.
12/12 2005 flyttede DSB Rejsebureau ind i hovedbygningen her fra det dengang dødsdømte nabohus (1 side tilbage); det blev nedlagt 2012.
Den tidligere noget kaotiske banegårdsplads blev omlagt 2009.
Charles Abrahams' oprindelige banegård blev løbende ombygget og udvidet: 1891/92, 1899/1900 og igen 1921 ved jernbanearkitekt Sigurd Christensen. DSB's hjul med vinger blev sat op over portalen 1899.
Næstvederne var og blev utilfredse:
Stationsforstanderen havde stadig tjenestebolig her
1899 meddelte DSB: Næstved Banegaard vil i Aaret 1900 blive forsynet med elektrisk Lys. Saafremt Elektriciteten ikke kan faas fra en kommunal Lysstation, anlægger Statsbanerne deres egen Lysstation. Det skete antagelig også, men meddelelsen var også en del af det stigende pres på Næstved Kommune for at få det elværk der først kom 1909.
1891/92 forlængedes bygningen mod højre, hvor postvæsnet fik lokaler, og ventesalen for 2. klasse blev del af restaurationen (t.v.) der bortforpagtedes
I 30'erne var der turistkontor på banegården.
Ved ombygningen 1940-43 bevaredes stueetagens buede vinduer og det fremhævede midterparti, den gennemgående forhøjelse til 2½ etage skabte symmetri.
Litteratur:
Stationsforstander H.C. Hollesen: Næstved Stations Ombygning. Dansk Jernbaneblad 9/6 1943
Torben Andersen: Næstved Station 1870-2005. Dansk Jernbanehistorie 3 (2006) s. 5 ff