Grønnegade 6-14, Farimagsvej 8-24

andre huse i karreen

Grønnegade 14
  • Grønnegade 12
  • © Peter Loumann. Kontakt mig hvis du vil bruge et eller flere af mine fotos.

    Grønnegade var i middel­alderen en blindgyde, Pugestræde. Den førte fra Ringsted­gade mod Sandbjerget nordvest om Munkesø. Søen blev gennem århundrederne fyldt op og drænet, men dens beliggenhed afspejler sig stadig i gadens krumme forløb. I slutningen af 1600-tallet hed den nordvestlige del af gaden, op mod Ringsted­gade, Grønnegade, mens den sydlige ende hed Stredet under Sandbjerget. Sidstnævnte blev del af Gaasegade, fra 1879 Sct. Mortensgade, først engang i 1880'erne blev den del af Grønnegade - enderne nåede samme senest 1822, måske 1799 med opførelsen af Ridehuset ...

    Farimagsvej nævnes af borgmester, by- og herredsfoged C.A. Bluhme 1838. Den blev udbygget ved anlæg af banen 1870. På forslag fra Præstø Amt vedtog Næstved Byråd 6/3 1879 at Veien bagom Byen fra Præstø Landevei til Veien ved Magle Mølles Jernbanespor optages paa Amtets Fortegnelse over de ikke private Veie. Engang i 1880'erne kom "Farimagsvej" tilbage (udtalt med tryk på tredje stavelse der lyder som "Max"). 1897 eller kort før blev den ført igennem til Ringsted­gade (senere Ehlers-krydset). 1898 blev grundene langs den lige strækning udstykket af konsul Wittusens* arvinger.

    Karreen afgrænses også af Johannebjerg­stien og af den nye vej Kvægtorvet. En gangbro over den forbinder Grønnegades Kaserne med det nye bibliotek.

    Grønnegade 12-14, begge ejet af Næstved Kommune, blev revet ned sommeren 2004 i forbindelse med anlæggelse af vej og parkering til det nye center. På hjørnet af Grønne­gade og Kvægtorvet blev en lille trekantet plads. Hertil flyttede 2016/17 Arne Bangs frihedskæmper­figur fra Teater­gade hvor der skulle bygges campus.

    Grønnegades Kaserne

    Grønnegade 10, dominerer karréen. Den fhv. rytter­kaserne kravlede gradvis op ad Sandbjerget nordøst for Grønnegade, på jord udstykket fra Ladegården, i perioden 1799-1911, sluttende med Høje Kaserne på toppen af Sandbjerget. Den rev man ned 1979, så de bevarede bygninger dækker tiden 1799-1888.

    De ældste bygninger er opført til Sjællandske Rytter­regiment, der var stationeret her 1790-1807 og 1814-16, afbrudt af 3. Dragon­regiment 1809-13. 1816 skiftede rytter­regimentet navn til Sjællandske Lansener­regiment, 1842 til 4. Dragon­regiment. 1848 blev 4. Dragon­regiment straks sat ind i kampen og var 1852-64 stationeret i Gottorp til erstatning for det frafaldne 2. Dragon­regiment der kom på genopdragelse her. Efter nederlaget kom de sjællandske dragoner tilbage hertil 1864. 1922/23 blev 4. Dragon­regiment nedlagt. Herefter blev kasernen brugt til Rytteriets Befalingsmands­skoler, fra 1951 Panser­troppernes Befalingsmands­skoler indtil 1969. Så brugte Gardehusar­regimentet den til rekrutskole indtil 1977.

    1978 solgte Forsvars­ministeriet kasernen til Næstved Kommune, der åbnede den for borgerne som Kultur­center, hen ad vejen restaureret ved arkitekt Fl. Mejnecke. Nedrivningen af Høje Kaserne var forberedelsen til opførelse af et teater-, musik- og forsamlings­hus. Man udskrev også en arkitekt­konkurrence 1982, men måtte opgive på grund af udgifterne. Nu er tomten Høje Plads parkering, festplads og legeplads. Kulturhuset blev i mindre målestok realiseret 2001-2002 med Ny Ridehus og Foyer­bygningen.

    www.groennegades-kaserne.dk

    -----
    Litteratur:
    F. Michelsen: Kasernen på Sandbjerget, Næstved 1983
    F. Michelsen & Palle Birk Hansen: Nyt om Grønnegades Kaserne, Liv og Levn 4 - 1990

    15/5 2020
    kasernen: 18, gl. 71aa; 19, gl. 85c
    Farimagsvej: parceller af 4 (ladegården)