Farimagsvej 8, facade mod Kvægtorvet. Bygget 1914 for krigsministeriet som militær administrationsbygning til 25. og 26. fodfolksbataljon ved arkitekt Sven Sinding (1881 - 1929), der som leder af Ing.-korpsets tegnestue ved opførelsen af kaserner i sjællandske byer også tegnede kaserner i Vordingborg, Slagelse, Ringsted og Holbæk. De lokale murermester P. Hansen* og tømrermester Lars Larsen vandt de 2 tunge entrepriser.
Huset er velbevaret med alle skorstenspiber, det originale ur fra Bertram Larsens Taarnuhrfabrik i København, døre og vinduer. Det samme gælder indvendig.
1912-13 blev der også bygget et gymnastikhus i samme pyntelige stil parallelt med Farimagsvej, omtrent hvor jeg stod da jeg tog fotoet ovenfor, og nogle depotbygninger.
De to fodfolksbataljoner blev stationeret i Næstved april 1913. Her i huset boede en stabssergent med familie. Mandskabet blev indkvarteret i private småkaserner: Centralkasernen i Kindhestegade, nu nr. 6; Cortz' Kaserne; Trikotagevejs kaserne; Kornbakkens Kaserne og i Næstved Kommunes tidligere realskole i Vinhusgade, nu nr. 12 hvor der også var forplejning; desuden i private hjem. 1914-18 var sikringsstyrken indkvarteret i oplandet, Næstved var i de år stærkt militariseret. Forsvarsordningen 1922 afmilitariserede næsten byen; 1923 forsvandt ikke bare 4. Dragonregiment, men også fodfolket.
13/1 1923 stiftedes aktieselskabet Næstved Kvægtorv og offentlige Slagtehuse på initiativ af borgmester A.M. Kristensen*, konsul Wilhelm Smith* og fra oplandet en kreaturhandler og seks gårdmænd. Gårdejer L.P. Frandsen blev formand. Kredsen havde sikret sig opbakning i byrådet med en vedtagelse 11/12 1922: Byraadet vil være villig til at ændre Byens Sundhedsvedtægt saaledes, at Slagtning af Kreaturer skal foregaa i det offentlige Slagtehus, som opføres i Forbindelse med Eksportmarkedet, ligesom Kødkontrollen henflyttes hertil, eventuelt at der ogsaa installeres Mælkekontrolstation. 22/1 1923 vedtog byrådet at andrage Ministeriet om Tilladelse til i A/S Næstved Kvægtorv og offentlige Slagtehuse at maatte indskyde en Aktiekapital paa indtil 50.000 Kr. ... Endvidere at maatte overdrage nævnte Aktieselskab sin Ejendom Matr.-Nr. 107 a og b .. Markjorder.
Det nye selskab overtog i stedet ejendommen her med udgangen af 1923. På den store grund opførtes torvehal og slagtehal med stald og laboratorier hvori det tidligere gymnastikhus indgik, efter tegninger af arkitekt Ludvig Beldring* og ingeniør Carl Madsen; Jens Christensen* murede. Fra banegårdsterrænet overfor førtes to jernbanespor ind til virksomheden. Kvægmarkedet åbnede 21/10 1924, slagteriet dagen efter. Der var torvedag hver tirsdag. Kvæg og kød gik både til hjemmemarked og eksport. I en periode fra 1936 var der Gartnernes en gros-salg i kvægtorvshallen hver mandag og fredag morgen.
I hovedbygningen her havde slagtermesteren kontor i stueetagen. Inspektør, fra 1930/31 direktør:
Her boede også gennemgående et par konsulenter og en medhjælper. Resten blev lejet eller forpagtet ud:
Produktionen ophørte i sommeren 1974, aktieselskabet opløste sig selv 31/8 1976. 1979 overtog Næstved Kommune ejendommen. 1982 blev resterne af slagtehus m.m. nedrevet og erstattet med en parkeringsplads. Restauranten lukkede, danseskolen fortsatte i stueetagen som selvstændig lejer indtil efteråret 2007 da den flyttede til Jernbanegade 33. På førstesalen blev de to lejligheder omdannet til erhverv, Spar Nord åbnede filial på førstesalen 23/9 2006 og satte sit skilt t.h. på facaden her; 2007/08 overtog den også danseskolens tidligere lokaler i stueetagen. I tagetagen findes de to beboelseslejligheder stadig. I kælderen er der Spiseriet.
facade mod Kvægtorvet
facade mod Farimagsvej
gavl mod Farimagsvej
-----
Litteratur:
Find Svendsen: Velkommen til Kvægtorvsbygningen, udg. af Spar Nord, Næstved 2008