Kvægtorvet

Farimagsvej 8, facade mod Kvægtorvet. Bygget 1914 for krigs­ministeriet som militær administrations­bygning til 25. og 26. fodfolks­bataljon ved arkitekt Sven Sinding (1881 - 1929), der som leder af Ing.-korpsets tegnestue ved opførelsen af kaserner i sjællandske byer også tegnede kaserner i Vordingborg, Slagelse, Ringsted og Holbæk. De lokale murermester P. Hansen* og tømrer­mester Lars Larsen vandt de 2 tunge entrepriser.

Huset er velbevaret med alle skorstens­piber, det originale ur fra Bertram Larsens Taarnuhr­fabrik i København, døre og vinduer. Det samme gælder indvendig.

1912-13 blev der også bygget et gymnastikhus i samme pyntelige stil parallelt med Farimagsvej, omtrent hvor jeg stod da jeg tog fotoet ovenfor, og nogle depot­bygninger.

De to fodfolks­bataljoner blev stationeret i Næstved april 1913. Her i huset boede en stabssergent med familie. Mandskabet blev indkvarteret i private småkaserner: Centralkasernen i Kindhestegade, nu nr. 6; Cortz' Kaserne; Trikotagevejs kaserne; Kornbakkens Kaserne og i Næstved Kommunes tidligere realskole i Vinhusgade, nu nr. 12 hvor der også var forplejning; desuden i private hjem. 1914-18 var sikrings­styrken indkvarteret i oplandet, Næstved var i de år stærkt militariseret. Forsvars­ordningen 1922 afmilitariserede næsten byen; 1923 forsvandt ikke bare 4. Dragon­regiment, men også fodfolket.

13/1 1923 stiftedes aktie­selskabet Næstved Kvægtorv og offentlige Slagtehuse på initiativ af borgmester A.M. Kristensen*, konsul Wilhelm Smith* og fra oplandet en kreatur­handler og seks gårdmænd. Gårdejer L.P. Frandsen blev formand. Kredsen havde sikret sig opbakning i byrådet med en vedtagelse 11/12 1922: Byraadet vil være villig til at ændre Byens Sundheds­vedtægt saaledes, at Slagtning af Kreaturer skal foregaa i det offentlige Slagtehus, som opføres i Forbindelse med Eksport­markedet, ligesom Kød­kontrollen henflyttes hertil, eventuelt at der ogsaa installeres Mælke­kontrol­station. 22/1 1923 vedtog byrådet at andrage Ministeriet om Tilladelse til i A/S Næstved Kvægtorv og offentlige Slagtehuse at maatte indskyde en Aktie­kapital paa indtil 50.000 Kr. ... Endvidere at maatte overdrage nævnte Aktie­selskab sin Ejendom Matr.-Nr. 107 a og b .. Markjorder.

Det nye selskab overtog i stedet ejendommen her med udgangen af 1923. På den store grund opførtes torvehal og slagtehal med stald og laboratorier hvori det tidligere gymnastikhus indgik, efter tegninger af arkitekt Ludvig Beldring* og ingeniør Carl Madsen; Jens Christensen* murede. Fra banegårds­terrænet overfor førtes to jernbane­spor ind til virksom­heden. Kvægmarkedet åbnede 21/10 1924, slagteriet dagen efter. Der var torvedag hver tirsdag. Kvæg og kød gik både til hjemme­marked og eksport. I en periode fra 1936 var der Gartnernes en gros-salg i kvægtorvs­hallen hver mandag og fredag morgen.

I hovedbygningen her havde slagter­mesteren kontor i stueetagen. Inspektør, fra 1930/31 direktør:

• - 1946 Ejnar Vølxen (f. 1877) med lejlighed på 1. sal
• 1946-51 J.P. Jensen, indtil da selskabets bogholder.
• 1951 - 1967/68 C.V. Gørgens, tidl. købmand på Præstøvej 45 hvor privaten forblev.

Her boede også gennem­gående et par konsulenter og en medhjælper. Resten blev lejet eller forpagtet ud:

• Kvægtorvs­restaurationen i stueetagen, også med selskabs­lokaler og lejlighed til restauratøren:
  • 1924-25/26 ved Alfred Larsen med familie og personle: husjomfru og 4 hus­assistenter
  • 1926 - død 1961 Fr. Jensen og hustru
  • 1962- Leo Petersen, indtil da Pension Vesterport.
• Eksport­markedes Marketenderi i kælderen, i mange år indtil slutningen af 30'erne ved Hans Hemmingsen der boede i Vaabenbrødrenes Stiftelse.
• Næstved Diskontobank i stueetagen 1924-74 med betjening hver markedsdag
• Den Sjællandske Bondestands Sparekasse 1924-
• Birgits Danse- og Balletskole, grundlagt 1953/54 af Birgit Pedersen, tidligere landsholds­spiller i håndbold, i restaurantens selskabs­lokaler fra 1954.
• 4 beboelseslejligheder: 2 i tagetagen, hvoraf stabssergent Jensen beholdt sin t.h., og kvægtorvs­forvalteren flyttede ind i den t.v., og 2 på første­salen

Produktionen ophørte i sommeren 1974, aktie­selskabet opløste sig selv 31/8 1976. 1979 overtog Næstved Kommune ejen­dommen. 1982 blev resterne af slagtehus m.m. nedrevet og erstattet med en parkerings­plads. Restauranten lukkede, danse­skolen fortsatte i stueetagen som selv­stændig lejer indtil efteråret 2007 da den flyttede til Jernbanegade 33. På første­salen blev de to lejlig­heder omdannet til erhverv, Spar Nord åbnede filial på første­salen 23/9 2006 og satte sit skilt t.h. på facaden her; 2007/08 overtog den også danse­skolens tidligere lokaler i stueetagen. I tagetagen findes de to beboelses­lejligheder stadig. I kælderen er der Spiseriet.