Vinhusgade 2-16, Kindhestegade 15

Fotoet er taget fra yderste 1. sals vindue i Wittusens købmands­gård. En kopi er for nylig indleveret til Næstved­Arkiverne. Det offentlig­ggøres for første gang her. Gade­billedet er karakteristisk for den før­industrielle købstad: brolægning med hestepærer, overkalkede bindingsværks­huse i 1½ etage med udvendige trapper.

nr. 16

helt t.v. er det eneste forhus på den side af gaden der stadig står.

nr. 14

stod sådan til 1907; sidehus i 2 etager (ikke vist) for snedker A. Høyer 1876; fra 1867 nævnes locum, fra 1875 jernpost med redskab.

Skomager Andreas Carlsen ejede og boede i gården o. 1801-18. Her var snedkeri med møbel- og ligkiste­magasin ved den i faget kendte familie Høyer* senest 1834-1888:

• 1834 Peder Chr. Høyer
• senest 1837 - død 1858 den et par år yngre Jens Chr. Høyer
• o. 1860-67 hans enke Marie med sønnen Adolph J. Høyer som svend, afbrudt af militærtjeneste under krigen 1864; enkefru Høyer senior overdrog 1875 eller kort før gården til sønnen, 1880 boede hun i Ostenfeldts Stiftelse
• senest 1870 - død 1888 Adolph J. Høyer; han lukkede møbel­magasinet 1885; ved hans død fik han enke plads i Vaabenbrødrenes Stiftelse.

Her var sadelmageri o. 1860-81, 1862-81 ved Christen Martin Jensen (d. 1881). Her var ekviperings- og marskandiser­forretning 1888 - 1907

• -1895 ved Rasmus Jensen og sønnen Vilhelm Jensen
• 1898-1900 Otto Jensen
• senest 1904 - 1907 Jens M. Jensen med Vare­huset Meesen­borg der 1907 gik videre til Ballunn Sørensen, Ringsted­gade 13, året efter til Jens Rye, Kattebjerg 1.

Senest 1908- var her kobber­smedje og blikken­slageri, ved Rasmus Christensen der var begyndt 1889 i Brogade 1 men o. 1901-06 havde boet i nabo­gården (1 side tilbage); han byggede 1907 en etage på.

nr. 12

(med rundbuet port nærmest) er den Uldallske Gård. Forhuset, 15 fag med port, mistede førstesalen o. 1700. Kammerråd, fra 1843 justitsråd og told­kasserer Vilhelm August Uldall* ejede og boede i gården senest 1834 - død 1852, hans enke Hanne Louise Nellemann - død 1865. Ved auktion 8/9 samme år købte Næstved Kommune gården og erstattede 1866 et baghus med et nyt til realskolen. Forhuset blev lærerbolig:

• o. 1870-80 cand.philos. Carl Qvistgaard
• 1881 - mindst 1901 skoleinspektør Henrik Eli Saul*, tilflyttet fra nr. 13 skråt overfor; ved indflytningen klagende han over lejligheden, men måtte acceptere komunens svar:Lærer Sauls Leilighed i Skole­gaarden er i meget god Tilstand og svarende til de Fordringer, der i det Hele kunne stilles (NA 8/1 1881).
• o. 1890 Hans Jensen Skjold som logerende hos Saul; han giftede sig 1893 med Margrethe Møller* der var leder af realskolen for piger; de byggede 1897 eget hus på Slagkilde­vej 6
• senest 1906 - 1912/13 kommunelærer Niels Ødum (d. 1926) der 1912 købte villa Herlufshøj i Ringstedgade.

Fra 1932/33 var her ikke længere beboelse i forhuset. 1932 blev der folkeregister og skattekontor, tilflyttet fra Jernbanegade 13, indtil det nye rådhus blev taget i brug 1940.

1962 solgte kommunen gården til Sv. Aage Nielsen, Svends Møbler. Næstved Tidende 6/7 resonnerede: Forbygningen er, såvidt vides, underkastet visse frednings­bestemmelser, men vist ikke værre, end at sådanne eventuelt kan ventes ophævet. Sidst på året rev Nielsen gården ned undtagen bag­huset.

nr. 10

Det ældste kendte forhus, 1682, var et bindingsværk­shus på 12 fag i 2 etager, vel et omfang nogenlunde som nu. 1736 var det reduceret til 10 fag og 1 etage, og sådan stod det endnu 1875. Der var en del udenoms­bygninger bagtil. 1801 nævnes locum, 1827 post, 1867 locummer og post med jernpumpe­redskab - en ret høj sanitær standard.

Ejere og beboere var da også længe folk med høj status: o. 1682 kgl. maj. tolder Kay Langlohr, o. 1781-87 borgmester Jacob Wallund med hustru, skriverkarl og tjeneste­pige, o. 1791 - 1810 told- og konsumptions­inspektør, kammerråd Jens Bugge, o. 1827-40 tre velhavende søstre Krone med en tjeneste­pige, o. 1845-50 ritmester Christian Frederik Ferdinand Flindt.

Ved den tid blev beboerne mere jævne, og gården kom til at rumme 2-3 husstande

• o. 1840 boede den endnu ugifte arkitekt Georg Kretz* til leje her
• 1853-71 boede drejermester Carl H. Løvstrøm* i gården som han ejede senest 1855. Han videre­førte antagelig faderens virksomhed der o. 1840-45 boede henne i nr. 16; foråret 1871 flyttede han over i nr. 3
• 14/5 1853 åbnede kompagnonerne Gümoes & Beeken* købmands­butik med det for den tid sædvanlige, meget blandede sortiment. C.W. Gümoes udtrådte året efter og gjorde december 1856 offentlig indsigelse mod at Frederik W. Beeken fortsat brugte firma­navnet. Først 1/4 1862 udgik Gümoes' navn, samme år flyttede Beeken forretningen til Brotorv

1875 overtog Garveri Jensen og Hvalsø og åbnede læder­handel. Hvalsøe boede her 1880 med en husstand på 12 personer, A.W. Jensen* boede her senest 1890 - 1901 da han solgte gården og forretningen til V. Agerskov*, senest 1925 afløst af Frederik Knudsen*, der 1935 flyttede til Ringstedgade 10. Enkefru Hansine Agerskov byggede det nye forhus og ejede og boede i gården -1942, fraflyttet til det nye Østergade 30.

Senest 1911 - 1935/36 boede barber­mester Aksel Jensenius Olsen i for- og sidehuset, tilflyttet fra Kindheste­gade 15 (3 sider tilbage), fraflyttet til Hjultorv 7; i det mindste i begyndelsen var hans baberstue overfor i nr. 7; o. 1921-30 drev fru Marie Olsen trikotage­handel, vel i huset her.

nr. 8

Var opr. en renæssancegård, iflg. dørhammer bag porten bygget 1637 af en Jost Althaus og fru Mergrete Andredætter.

Tilbage i tiden har den været ganske statelig:

• senest 1736 - død 1752 Købmand Mathias Nessie, postmester 1723-52 hvorved gården også blev posthus; enkefru Nessie ejede stadig gården 1761
• o. 1753 borgmester og byfoged Rist

Her var bageri senest 1781-, måske med en pause ca. 1790 - 1820, i en periode sammen med nabohuset (1 side frem), haft lang tradition for bageri:

• o. 1781-87 Christen Loberg (eller Løvborg)
• o. 1827-40 Johan Lorentz Kyhn
• senest 1845 - død 1868 Carl Langhoff*

De to sidstnævnte er eksempler på datidens småborger­lige husholdninger: Også en eller to svende, evt. en lærling, en eller to tjeneste­piger og en tjeneste­karl boede og spiste hos mester. Langhoff er lidt atypisk: Han fik børn med og giftede sig med sin husjomfru Marie Sophie Frederikke Hansen.

• Langhoffs enke -1875, hans 3 sønner: Jørgen Christian Lauritz (1845-97), Jacob Frederik (1851-82) og Edvard Christen Langhoff (1854 - 1900) -1892
• 1893-99 Arthur Cortz*, fraflyttet til Brogade 3
• 1899-1915 Carl Johan Larsen
• 1915-46/47 Hans J. Olsen, der var begyndt 1900 i Ringsted­gade, så flyttet til Sct. Mortensgade, så hertil
• 1946/47- sønnen Keld Olsen, - 1947 i faderens navn, der fortsatte i sit nye hus.

Bagermester Jacob Frederik Langhoff åbnede 8/3 1881 fotografisk atelier oven på bageriet. Ved hans død året efter overtog broderen Jørgen atelieret, senere samme år broderen Edvard der i april 1889 solgte atelieret til Charles Løvstrøm*, 3. generation drejer­mester med forretning og værksted skråt overfor i nr. 3. Løvstrøm drev begge forretninger indtil januar 1899, atelieret her ved bestyrer N.A.Th. Nielsen, indtil han maj 1903 solgte det til malermester Carl Christian Nielsen (1870 - 1955) der lukkede det i 1907 for at indtræde i atelieret Christensen & Co., Farvergade 7.

I et baghus boede bogbinder Valdemar Jensen senest 1906 - 1938/39 med familie og logerende. Senest 1904 - 1920 drev havde han eget værk­sted i Kindhestegade 1-3, i det mindste o. 1930 var han bestyrer for E.L. Demuth*. Logerende senest 1921 - 1930 var urmager Marcus Marcussen, fraflyttet til Farimagsvej 11.

bagest

i Vinhusgade skimtes omridset af nr. 2, hjørnet af Kødtorvet (Kirkepladsen). Huset blev bygget helt om 1962-63, men stod med samme omrids indtil 2003.

Bag dette Kirkestræde 3, Kirke­pladsen 3 der stadig står, smukt restaureret.

Helt bagest, tværs på gadelinjen Vinhusgade Kirke­pladsen, ses det gamle militære sygehus - mig bekendt ikke kendt fra andre fotos. Funktionen flyttede 1853 til Helligånds­huset hvorefter Næstved Kommune lejede huset her ud, 1869-86 til Tegne- og Skriveskolen der 1886 blev til Næstved Tekniske Skole. Huset blev 1912 erstattet af brdr. Johannsens* nygotiske hus.

Forrest t.h. Vinhusgade 13, Brogade 1 der stadig står ret uforandret, dog med pudset facade.