Rampen, Farimagsvej, Kählersbakken, Præstøvej

• Rampen 8-10
• Farimags­vej 59
• Lille Munkebo
• Farimags­vej 65
• Roarsvej 8
• Roarsvej 3
• Farimagsvej 67
• Farimags­vej 69
• Kählers­bakken 3
• Kählersvej 1
• Herman A. Kähler
• Vor Frue
• Birkehøj
• Præstøvej 39
• Odinsvej 5-7
• Odinsvej 10-14
• Thorsvej 2, Præstøvej 57
• Præstøvej 57A
• Præstøvej 65
• Præstøvej 67
• Præstøvej 99-109

nedrevet

• Kählersvej 15

© Peter Loumann. Kontakt mig hvis du vil bruge et eller flere af mine fotos.

Farimagsvej er anlagt efter åbningen af jernbanen 1870. Navnet udtales med tryk på 3. stavelse der lyder som drengenavnet Max. Vejen fortsatte tidligere mod syd stejlt op ad Sand­bjerget til Præstøvej, men 1967 førtes den i stedet i et sving rundt om alderdoms­hjemmet og som hulvej op til Vordingborg­vej. Kort efter blev den afskårne del kaldt Kählers­bakken. Den blev lukket for gennem­kørsel før udmundingen i Præstøvej.

Forbindelsen over banen, Rampen, er bygget 1919-20, ny udgave 2016-18. Den indgravede vej blev senest 1903 kaldt Kählersvej.

Præstø( Lande)vej fortsætter fra Østergade op over Sand­bjerget. På strækningen her flader den ud mod toppen og fortsætter i jævnt fald mod sydøst.

Området rummer også en vrimmel af småveje: Odinsvej er kendt senest 1893, Helgesvej og Roarsvej blev omdøbt fra Trikotage­vej ved byråds­beslutning 1917, Thorsvej kom til ved samme lejlighed; de andre national­romantiske navne kom vel kort efter: Uffesvej, Tagensvej; Baldersvej 1936. Hermansens­vej er opkaldt efter jernstøberen* hvis sønner udstykkede området.

Vi er uden for købstadens gamle grænse, dels på markjorden, dels i Sct. Mortens Landsogn der blev indlemmet i købstaden 1923. Den nordlige flade del, nu mellem Farimags­vej og banen, kaldtes Bag Sandbjerget. Bødker C. Petersen ejede matr. 50 som han solgte 1858, postmester Witte* ejede matr. 51 som hans datter, enkefru Fix* solgte 1892. Derefter kom der gang i udstykning og bygning af småhuse. Området op mod og ad Sand­bjergets stejle skråninger, kaldtes i 1800-tallet Skidtparken. Herman A. Kähler* var 1875 den første der byggede og slog sig ned her.

På toppen af Præstøvej lå Store Mølle, selve møllen ovre på sydsiden af vejen, mølle­gården her på nordsiden, nu nr. 29. Slagter­mester og kreatur­handler Schmeltzer byggede sin gård med forhus i grundmur og baghus i bindings­værk med udmurede tavl 1874-75 lidt længere ude, nu nr. 37. Begge huse står endnu og er diskrete perler, baghuset er nu en selvstændig ejendom, nr. 37B, en landsby­indyl i byen. Lidt nede ad stikvejen Odinsvej kom beværternes stiftelse 1893.

Huset blev året efter gentaget på Farimagsvej for håndværks­svendenes syge­forening, begge eksemplarer ved arkitekt Frederik B. Wilsbech*. Bag sidst­nævnte anlagde uldstrikker L.P. Petersen* sidst i 90'erne Trikotage­vej, senere Helgesvej og Roarsvej, og bebyggede vestsiden.

På Præstøvej 31-43 blev der villaer:

• nr. 31 er bygget ml. 1898 og 1900, vel for handelsagent, senere mægler E.T. Brockmeyer der ejede grunden/huset 1897/98 -død senest 1914 og også boede her. Kbmd. Birksted* ejede huset 1914-20 og brugte det til udlejning. Pensioneret overlærer ved realskolen Henrik Eli Saul* boede her o. 1921, hans enke o. 1925-30. Nu hedder huset Mariabo og bruges som dag­institution for den katolske menighed.
• nr. 33 og 35 var 1869/70- ejet af kbmd. Fuglede* der 1882 byggede en pavillon på nr. 31. 1898 solgte han begge grunde til snedker­mester Ypkendanz* sen. der 1898-99 byggede de 2 villaer; 1915-16 solgte Ypkendanz jun. dem
• nr. 33 brugte Ypkendanz til udlejning. 1916-17 blev huset ombygget og fik central­varme ved arkitekt Bay, Kbh., for ritmester Hauschild. Kbmd., kgl. vejer Vilh. Jørgensen* ejede og boede i huset 1923/24 - død 1955
• i nr. 35, Solhjem, nød Ypkenanz sit otium - død 1914. Manufaktur­handler Jens Rye ejede og boede i huset o. 1916, direktør hos Kähler Rasmus Grønholt o. 1921, fraflyttet til Jernbanegade 3
• nr. 37 solgte Schmeltzer (ovenfor) engang i 1880'erne til vinhandler Lorange* der udstykkede grunden, bl.a. til Thorsvej, og lejede huset ud; o. 1890-1911 boede amtsvej­inspektør Hans Hansen her, 1898/99 købte han huset som først hans enke, så hans datter ejede -1926. Kommune­lærer Martin Rasmussen ejede & boede i huset 1926 - mindst 1940
• nr. 39 har sin egen side
• nr. 41 er bygget 1933
• nr. 43 har jeg kun sporet tilbage til 1906 da møller på Store Mølle P. Kruckow ejede det og brugte det til bolig for en brødkusk og en møller­svend, senere bare til udlejning.

Mellem Præstøvej og jernbanen voksede industri frem:

• Kähler 1875-2006
• cementstensfabrikken Sjælland, Roarsvej 8
• P.K. Jeppesens Maskinfabrik, Farimagsvej 69, 1914 - udflytning 1985
• Dansk Træhælefabrik ved H. Hansen på Hermansens­vej 1921 - mindst 1970; den beskæftigede i 1946 godt 40 mand
• tjærefabrikken Luxol 1920'erne - 1969

Nordsiden af Præstøvej prægedes især fra 20'erne af katolicismen:

• Sct. Katharina Kapel
• Sct. Elisabeths Hospital 1923,
• Vor Frue Kirke 1926 og Skole,
• Sct. Elisabeth Søstrenes Børne- og Hvilehjem 1928
• Sct. Elisabeth Stiftelsen 1976.

Den demografisk baggrund var især polsk indvandring, oftest med Lolland-Falster som mellem­station.

I 30'erne blev området hjemsted for den radikale funktionalismes bolig­byggeri: Rampen 8-12 1933-34 ved arkitekt Jørgen Otbo*, Odinsvej 10-12 samtidig, Thorsvej 2 og Præstøvej 57 1935, Odinsvej 14 ca. 1938, de tre sidste opført af tømrer­mester Chr. Jensen og tegnet af sønnen Svend Jensen. Næstved Tidende 27/3 1934 var ikke udelt begejstret, men havde forstået idéen:

Under det stærke bolig­byggeri, der i det sidste år har været i Næstved, er man blevet præsenteret for så at sige alle typer af moderne beboelses­huse, [...] de to moderne bolig­"bastioner" ved Rampen og på Odinsvej. Efter den "gode gamle smag" tør man vel ikke sige, at skønheden er det frem­herskende i disse huses ydre [...] Men tiden kræver jo ikke så meget skønhed af husene som enkelthed [og] hensigts­mæssighed.