© Peter Loumann. Kontakt mig hvis du vil bruge et eller flere af mine fotos.
Farimagsvej er anlagt efter åbningen af jernbanen 1870. Navnet udtales med tryk på 3. stavelse der lyder som drengenavnet Max. Vejen fortsatte tidligere mod syd stejlt op ad Sandbjerget til Præstøvej, men 1967 førtes den i stedet i et sving rundt om alderdomshjemmet og som hulvej op til Vordingborgvej. Kort efter blev den afskårne del kaldt Kählersbakken. Den blev lukket for gennemkørsel før udmundingen i Præstøvej.
Forbindelsen over banen, Rampen, er bygget 1919-20, ny udgave 2016-18. Den indgravede vej blev senest 1903 kaldt Kählersvej.
Præstø( Lande)vej fortsætter fra Østergade op over Sandbjerget. På strækningen her flader den ud mod toppen og fortsætter i jævnt fald mod sydøst.
Området rummer også en vrimmel af småveje: Odinsvej er kendt senest 1893, Helgesvej og Roarsvej blev omdøbt fra Trikotagevej ved byrådsbeslutning 1917, Thorsvej kom til ved samme lejlighed; de andre nationalromantiske navne kom vel kort efter: Uffesvej, Tagensvej; Baldersvej 1936. Hermansensvej er opkaldt efter jernstøberen* hvis sønner udstykkede området.
Vi er uden for købstadens gamle grænse, dels på markjorden, dels i Sct. Mortens Landsogn der blev indlemmet i købstaden 1923. Den nordlige flade del, nu mellem Farimagsvej og banen, kaldtes Bag Sandbjerget. Bødker C. Petersen ejede matr. 50 som han solgte 1858, postmester Witte* ejede matr. 51 som hans datter, enkefru Fix* solgte 1892. Derefter kom der gang i udstykning og bygning af småhuse. Området op mod og ad Sandbjergets stejle skråninger, kaldtes i 1800-tallet Skidtparken. Herman A. Kähler* var 1875 den første der byggede og slog sig ned her.
På toppen af Præstøvej lå Store Mølle, selve møllen ovre på sydsiden af vejen, møllegården her på nordsiden, nu nr. 29. Slagtermester og kreaturhandler Schmeltzer byggede sin gård med forhus i grundmur og baghus i bindingsværk med udmurede tavl 1874-75 lidt længere ude, nu nr. 37. Begge huse står endnu og er diskrete perler, baghuset er nu en selvstændig ejendom, nr. 37B, en landsbyindyl i byen. Lidt nede ad stikvejen Odinsvej kom beværternes stiftelse 1893.
Huset blev året efter gentaget på Farimagsvej for håndværkssvendenes sygeforening, begge eksemplarer ved arkitekt Frederik B. Wilsbech*. Bag sidstnævnte anlagde uldstrikker L.P. Petersen* sidst i 90'erne Trikotagevej, senere Helgesvej og Roarsvej, og bebyggede vestsiden.
På Præstøvej 31-43 blev der villaer:
Mellem Præstøvej og jernbanen voksede industri frem:
Nordsiden af Præstøvej prægedes især fra 20'erne af katolicismen:
Den demografisk baggrund var især polsk indvandring, oftest med Lolland-Falster som mellemstation.
I 30'erne blev området hjemsted for den radikale funktionalismes boligbyggeri: Rampen 8-12 1933-34 ved arkitekt Jørgen Otbo*, Odinsvej 10-12 samtidig, Thorsvej 2 og Præstøvej 57 1935, Odinsvej 14 ca. 1938, de tre sidste opført af tømrermester Chr. Jensen og tegnet af sønnen Svend Jensen. Næstved Tidende 27/3 1934 var ikke udelt begejstret, men havde forstået idéen:
Under det stærke boligbyggeri, der i det sidste år har været i Næstved, er man blevet præsenteret for så at sige alle typer af moderne beboelseshuse, [...] de to moderne bolig"bastioner" ved Rampen og på Odinsvej. Efter den "gode gamle smag" tør man vel ikke sige, at skønheden er det fremherskende i disse huses ydre [...] Men tiden kræver jo ikke så meget skønhed af husene som enkelthed [og] hensigtsmæssighed.