Kompagnistræde, hjørnet af Møntergade, facade mod Kompagnistræde og gavl mod Suså
Bygget 1493 eller kort efter som gildeshus, det eneste bevarede i Norden. Et gilde var en sammenslutning af købmænd. Kaldes også fejlagtigt Møntergården på grund af forveksling med Erik af Pommerns møntsted i Næstved. Det korrekte, men sjældent brugte navn er Peblingehuset eller Peblingegildets Hus efter det middelalderlige handelsgilde, der vel brugte huset til både oplagring og møder.
Gavlene har sikkert oprindelig haft kamtakker. De blev nedtaget senere, sandsynligvis ca. 1750 i forbindelse med en udvidelse af fæhuset bagest således at begge fik et sammenhængende tag. Taget har haft et varierende antal kviste.
Senest 1568 ejede Sct. Peders Kirke huset. Kirken udlejede de tre boder i den høje kælder og brugte hovedetagen til oplagring af f.eks. byggematerialer. 1622 foranstaltede kirken syn og taksation af det gamle forfaldne Stenhus i Aastrædet, som kaldtes Peblingehuset, og hvoraf der aarligt svares Jordskyld eller Husleje til Sct. Peders Kirke, med henblik på salg. Bytinget 4. nov. 1622 fastslog at huset var så brøstfældigt på Tømmer og Tag at man måtte frygte, at det snart ville falde ned, og at en køber måtte betale for en større istandsættelse før huset igen blev brugbart.
Det gjorde borgmester Hans Duffrich der feb. 1623 købte huset på vegne af Christian 4.'s spanske kompagni, deraf dets nuværende navn. Siden har det bl.a. været magasin for skiftende storkøbmænd.
Midt i 1920'erne ville Næstved Kommune rive huset ned. I stedet blev det restaureret 1926-30 ved arkitekt Johs. Tidemand-Dal i samarbejde med kgl. bygningsinspektør Kristoffer Varming for Foreningen til gamle Bygningers Bevaring i samarbejde med Statens særlige Bygningssyn.
1929 - mindst 1938 blev huset brugt som husflidsskole under ledelse af lærer H. Nielsen der sad i byrådet for socialdemokraterne. Partiets D.U.I. deltog i lejemålet, fra 1932 også dagskole for arbejdsløse. Den borgerlige oppossion vejrede rød skole med kommunal støtte.
1943 købte Næstved Diskontobank huset og brugte det efter istandsættelse til møder, repræsentative formål og udlån til foreninger. Men forfaldet satte ind igen: Huset tåler ikke vedvarende opvarmning, og når det ikke var i brug blev det udsat for hærværk. 1982 solgte banken huset for 1 kr. til Næstved Nostalgiske Selskab, netop dannet med det formål at restaurere Kompagnihuset. Initiativtager og formand var dir. Flemming Holst (d. 1987), der her repræsenterede Turistforeningen. Efter fundraising og forberedende arbejde ved arkitekterne Knud Toftvad og Mogens Reker, sidstnævnte som repræsentant for bygningsinspektoratet, gennemførtes restaureringen 25/4 1983 - 21/6 1985 ved Jens Chr. Varmings Tegnestue, København, med arkitekt Leif Topsøe-Jensen som projektleder, i samarbejde med arkitekt Kurt Rosenkrans Høyer, Fredningsstyrelsen. Varming ved den officielle indvielse 9/11 1985: Kompagnihuset har ikke sin mage i Norden.
Men hvad skulle huset bruges til? Planen om turistkontor måtte opgives, bl.a. fordi huset ikke tåler vedvarende opvarmning. Med udgangen af 1986 lejede Diskontobanken, nu DiBa, sit gamle hus for 10 år, til samme formål som tidligere. Banken opsagde lejemålet fra nytår 2008. Forhåbentlig bliver huset lettere tilgængeligt for borgerne.
facade mod Kompagnistræde
Bindingsværkstilbygningen op mod Kompagnihusets nordøstgavl, Fæhuset, nævnes i sin nuværende form første gang 1761 og er dendrokronologisk og byggeteknisk dateret til ca. 1750. Den havde en mindre forgænger fra 1600-tallet.
Oprindelig var Kompagnihusets nordøstgavl fri. Her var indgangen til huset: to døre, en højtsiddende til hovedetagen og en forsænket til den høje kælder. 1682 nævnet et tilbygget kalchhuus her, fire fag udmuret bindingsværk i en etage, lavere og smallere end det nuværende, dets spor er fundet i hovedhusets gavl. Rasmus Nielsen har villet datere det til ca. 1612 og identificere det med det Johanne Dragers Hus der nævnes 1649, men det er der ikke enighed om.
Det blev ca. 1750 erstattet af det nuværende, også fire udmurede fag, men større, i hovedhusets fulde bredde og højde. Begge huse fik fælles tag, hvorved kamtakkerne afmonteredes, i hvert fald her i nordøstgavlen, men formentlig i begge gavle.
Kompagnihusets nordvestfacade har fire døre. De tre bageste, med spidsbuespejl og vinduer, førte ind til tre boder, se nedenfor. Den nærmest, muligvis lidt yngre førte ned til huset kælder; Arkitekt Tidemand-Dal har foreslået ølkælder.
1568 omtales tre Boder mod Åstrædet ... øde og nedfaldne. Se mere om hvad boder var! 1682 nævnes 3 Kældre.
1579 var boderne udlejet til borgmester Anders Nielsen, guldsmed Jørgen Hansen og købmand Walther Jacobsen; 1600 til guldsmed Jørgen Hansen, købmand Anders Knudsen og købmand Erik Holst og skipper Peder Holst; 1618-19 til borgmester Anders Nielsen, guldsmed Jørgen Hansens enke og Erik og Peder Holst. Med ejerskiftet 1622-23 ophørte udlejningen antagelig.
gavl mod Suså
gavl mod Suså og facade mod Møntergade
facade mod Møntergade
Døren her er en senere ændring. Oprindelig var indgangen i nordgavlen. Plaketten t.h. for døren er Europa Nostra-prisen for 1992, overrakt 27/4 1993 af organisationens præsident Prins Henrik.
facade mod Møntergade
4/12 2018
283, gl. 238