omkring Næstved Gamle Kirkegård

• Gallemarks­vej 9, Peder Bodilsvej 1
• Gallemarks­vej 15
• Gallemarks­vej 17
• Gallemarks­vej 19
• Gallemarks­vej 22
• Gallemarks­vej 23
• Gallemarks­vej 25
• Hans Hornemanns­vej 2
• Hans Hornemanns­vej 3
• Ll. Gallemarks­vej 1-3
• Peder Bodils­vej 13
• Peder Bodils­vej 21
• Peder Syvsvej 3
• Peder Syvsvej 5
• Peder Syvsvej 13
• Peder Syvsvej 20

© Peter Loumann. Kontakt mig hvis du vil bruge et eller flere af mine fotos.

Peder Syvsvej, Hans Hornemannsvej, Gallemarksvej, Peder Bodilvej m.fl. Her havde 4. Dragon­regiment øvelsesplads o. 1870 og klagede over at den også blev brugt som losseplads (NT 17/10 1870). 1881 og 1910/11 købte kommunen yderligere arealer af Store Mølle. Senest 1903 var her dyrskue­plads. Samme år flyttede kommunen krudthuset eller -tårnet herud fra stats­kasernen. Det var ikke en militær installation, men et kommunalt sikkerheds­lager for byens detailhandel. Da bolig­kvarteret var under forberedelse måtte arkitekt og brand­inspektør Ludvig Beldring* 1912 tegne et nyt, opført ude i Åderup hvor det igen blev indhentet af urbaniseringen 1933.

Næstved Kommune udstykkede 84 grunde og anlagde veje og kloak 1912. Arkitekt Johs. Tidemand-Dal havde året før tegnet en plan for mark- og vejudvalget. Den fik en blandet modtagelse i byrådet 12/2 1912. A.M. Kristensen* (S) var i hvert Fald ikke Tilfreds med Gallemarks­projektet, idet Arkitekten her viser os krumme Gader eller Veje, og dem har vi nok af i Forvejen her i Næstved .. om det ikke var muligt, at Gallemarkens Udstykning kunde foregaa ved lige Veje (SS-D 13/2). Planen blev revideret og godkendt i byrådet 18/3. Det kommunale anlægs­arbejde blev afleveret 15/1 1913. Mark- og vejudvalget foreslog vejnavne med reference til Næstveds historie i byrådet 10/2 1913, vedtaget 10/3. Social­demokraternes forslag om korte, moderne navne som Villavej og Bakkevej blev dermed forkastet.

14/5 1912 udbød Næstved Kommune grundene til salg. Måneden efter indledte Bygge­foreningen for faste Under­officerer ved 26' Bat. i Næstved forhandling med kommunen om køb af 16 parceller. Fodfolkets 25. og 26. bataljon skulle april 1913 overføres fra Odense til Næstved. Statslån til bygge­foreningen blev mindre end forventet, så købet blev reduceret til 10 grunde, endeligt afsluttet 10/2 1913.

Tidemand-Dal tegnede 1912 for bygge­foreningen husene til det militære Villakvarter. Eksemplets huse kan med god sikkerhed identificeres som hjørnet Gallemarksvej 22, Peder Syvsvej 20, derunder Peder Bodilsvej 21 og nederst en variation over Gallemarksvej 22 idet jeg snarere opfatter disse opstalter som skitser end som endelige tegninger.

1913 blev 9 af de 10 planlagte huse bygget

• okt. 1912 udskrev Tidemand-Dal licitation over 10 huse
• 13/4 og 30/4 1913 byggetilladelse for 9 huse
• 22/10 tilladelse til indflytning

Det var i udgangspunktet tofamilie­huse med 1 lejlighed på hver etage:

• Gallemarksvej 22 (tidl. Peder Bodilvej 22)
• Gallemarksvej 25
• Gallemarksvej 29 (tidl. Peder Bodilvej 29, ikke vist)
• Peder Syvsvej 13
• Peder Syvsvej 20
• Peder Bodilsvej 21
• Peder Bodilsvej 23 (ikke vist)
• Peder Bodilsvej 25 (ikke vist)
• Peder Bodilsvej 27 (ikke vist)

Flere har set bebyggelsen som udtryk for bevægelsen Bedre Byggeskik. Det er ikke over­bevisende, især fordi lands­foreningen først blev dannet 1915. Snarere deler de inspiration: national­romantik, nyklassicisme og engelsk haveby.

De enkelte medlemmer ejede selv husene. Forsvars­ordningen 1922 afmilitariserede næsten byen, 1923 forsvandt 26. bataljon. De fleste under­officerer forlod Næstved, 5 af ejerne solgte deres huse, men 4 af dem og 1 lejer slog rod i Næstved og fandt et civilt job:

• J.Chr. Jepsen, Peder Bodilsvej 23, blev repræsentant og bogholder, midt i 20'erne også agent for forsikringsselskabet Baltica med kontor i Jernbanegade 11
• Jens Peter Jensen, Peder Bodilsvej 25, blev købmand og bogholder
• H. Christensen, Peder Bodilsvej 27, blev bogholder
• J.P.L. Aarøe*, Peder Bodilsvej 29 (nu Gallemarksvej 29), Villa Gurre, blev danse-, gymnastik- og kørelærer; 1935 byggede han Krumport 12. arkitekt Jørgen Otbo* overtog hans hus her og boede her stadig 1948
• Hans Surland-Hansen, Peder Syvsvej 13, blev cigarhandler, bogholder og lærer ved teknisk skole og købte nr. 20 og flyttede derover.

----
Litt.:
Eske Møller: Med udsigt til skov og strand, Liv og Levn 1 - 1987.
Jesper John Jørgensen: Gallemarks­kvarteret, Liv og Levn 25 - 2011

kommunale lejligheder 1918-19

I begyndelsen af 1917 oprettedes Arbejdernes Bolig­forening med papir­arbejder Otto Verup som formand. Den fore­spurgte byrådet om grunde her til 20 huse, hvert med 4 2-værelsers lejligheder. Det blev snart reduceret til 5 huse med 20 lejligheder. Byrådet lod sig presse på prisen. Foreningen engagerede arkitekt Tidemand-Dal. Hans tegninger blev godkendt i byrådet 11/6, samtidig med licitation. Men økonomien hang ikke sammen, foreningen gav op.

Byrådet frygtede bolignød. Derfor havde det ladet sig presse på grundprisen, og derfor overtog kommunen planen. Dertil kom bekæmpelse af arbejdsløshed: Byggeriet ville skønsmæssigt give beskæftigelse til 25 Mand i ca. 125 Dage, brug af cementsten bidrage til at Cement­fabrikerne nu kunde holdes i Gang. Arkitekt Ludvig Beldring* tog over. Hans huse med stejle valmede tage viser kontinuitet fra Tidemand-Dals byggeri, måske også fra hans ikke-realiserede projekt.

11/3 1918 godkendte byrådet projektet: 28 lejligheder i 8 huse fordelt på 3 typer:

• 2 enkelthuse på Præstøvej 8 og 10, med Fronti­spice, for at det kan komme til at se saa godt ud som muligt, med 2 lejligheder i hvert
• 2 større dobbelt­huse på Gallemarksvej 1-7 med 4 lejligheder i hvert
• 4 mindre dobbelt­huse, også hvert med 4 lejligheder, på Gallemarksvej 9, Peder Bodilsvej 1 og Rolighedsvej 2-12

alle med små gårdhaver og kompressions­toilet i gården. Budgettet var 110.000 kr., med 120.000 som grænse.

Licitationen 3/4 bragte prisen op på i alt 173.609 kr. hvilket byrådet accepterede 8/4. Huse stod færdige til oktober flyttedag 1918.

Året efter byggede kommunen og Beldring en ny serie, 40 lejligheder i 10 huse, 2 typer, eksempler:

• Ll. Gallemarksvej 1-3, en variant af Gallemarksvej 1-7
• Peder Bodilsvej 13, en variant af Gallemarksvej 9, Peder Bodilsvej 1

1942-43 solgte kommunen husene til private; bygnings­inspektør Ludv. Beldring der i sin tid havde tegnet husene, købte i kompagni med 2 andre 3 af dem, Peder Bodilsvej 15, 17 og 19. Nye ejere slog efter­hånden de fleste af de små lejlig­heder sammen. Boboer­sammen­sætningen forskød sig fra (ufaglære) arbejdere til middel­klasse.

Næstved Andelsboligforening 1921

ved arkitekt Ludvig Beldring*, murer­mester Karl Christensen og tømrer­mester P.F. Christensen* byggede 2 serier a 5 enfamilie­huse, hver med 2 Værelser og Køkken i Stueetagen og 1 Værelse i Tagetagen, dertil et på Ydunsvej. Eksempler:

• Hans Hornemannsvej 2
• Peder Syvsvej 5

Foreningen ejer stadig husene. Dens formand, hatte- og skohandler Carl Schrøder*, byggede 1922 sin egen villa, Peder Syvsvej 3, antagelig også ved arkitekt Beldring.

senere

• Gunnar Christensen tegnede sidst i 20'erne Gallemarksvej 15 og 17
• murermestervillaerne Gallemarksvej 23 og Hans Hornemannsvej 3 er fra 1923 og 1928
• 1930 solgte Næstved Kommune de 3 sidste byggegrunde. Ved den tid virkede Gallemarkens Bygge­forening.

11/7 1938 vedtog byrådet i forbindelse med anlæggelsen af den nye havn at forlænge Gallemarksvej til Vordingborg­vej og Havnegade. Fra 1940 fulgte en ny, mindre ensartet bebyggelse.