© Peter Loumann. Kontakt mig hvis du vil bruge et eller flere af mine fotos.
Sjællandsposten nr. 81, 8/10 1839:
I denne Tid circulerer en Indbydelse til Byens Indvaanere om frivillige Bidrag til en Veis Anlæggelse for Fodgjængere neden om Sandbankerne til Ringstedport og derfra til Raadmandshaugen. Disse Gaver skulle forøges med en Capital, som Byens Communebestyr.lse har i Behold til dette Øiemed ... Endskjøndt Fattigvæsenet vistnok kunne trænge til en Ophjælpning ... H.E. Sorterup.
Syd-Sjællandske Avis nr. 3, 19/11 1839:
Til Berigtigelse af hvad der i No. 81 af Sjællandsposten", den 8de October d.A., har været indrykket angaaende en Indbydelse til Nestved Byes Indvaanere "om frivillige Pengebidrag til en Veis Anlæggelse for Fodgængere neden om Sandbanken til Ringstedport ... De saakaldte Sandbanker .. i nysafvigte Efteraar skulde bortforpagtes, besluttede Communalbestyrelsen, at derfra skulde undtages en Deel til Beplantning og til Anlæg af Spadseregange, hvortil den smukke Udsigt, som haves fra Bankerne, meget syntes at indbyde ... vedtog Bestyrelsen tillige at indbyde til Stiftelse af et Selskab til Forskjønnelse af Byens Omgivelser ... Communalbestyrelsen har ikke, saaledes som Hr. Snedkersvend H.E. Sorterup beretter, paatænkt, eller deri omtalt, at ville for Tiden anvende den Capital, som den .. kan disponere over, til hiint Øiemed ... Bekostningen .. burde afholdes alene ved frivillige Bidrag. Man indbød derfor disse med Tilføiende, at Selskabet skulde bestaae af alle Contribuenterne ... en af disse bestaaende Generalforsamling vilde blive afholdt for at vælge en Commitee ... blev valgt ved en Generalforsamling den 6tte November, ved hvilken 36 .. vare nærværende. Til Medlemmer af Commiteen blev valgt, Dhrr. Oberst von Høegh-Guldberg, Capitain Prom, Postmester Witte, Kjøbmændene S.A. Galle og Lund, samt til Casserer Hr. Uhrmager Christensen ...
Sjællandsposten nr. 94, 23/11 1839:
Ifølge en Indbydelse fra Nestveds Byfoged og Repræsentanter sammentraadte et Selskab for Byens Forskjønnelse og udvalgte en en Comitee, bestaaende af Dhh. Oberst v. Høegh-Guldberg, Postmester Witte og Kjøbmændene Lund og Galle, til at forestaae de ved Selskabet foranledigede Arbeider ... Der er allerede tidligere paabegyndt et Anlæg, af en Spadserevei rundt omkring Byen, og det glæder os at kunne bemærke, at den af Hr. Sorterup i dette Blad fremsatte Yttring, at Borgerrepræsentationen vilde anvende en "Sammensparet Capital" til at understøtte dette Anlæg, er ubegrundet, idel alle Omkostningerne ville blive bestridte ved frivillige Bidrag.
Her er vi i en del af det område mod nordøst der blev indlemmet i købstaden Næstved ved lov 1863. 1879 fastslog en dom kommunens ejendomsret til matr. 59, størstedelen af arealet. De 3 gader med bebyggelse indrammer
del af Sandbjerget, var en del af Næstved Markjorder som byen efter mere end 200 års uklarhed erhvervede ved et forlig med Herlufsholm og Rønnebæksholm 1771. Året efter bestemte vedtægter at denne del, Banken skulle anvendes dels til græsning for småkvæg, dels til markedsplads. Banken strakte sig ned til baghusene på Kattebjerg, adgangsvej var Krumport.
Som ses ovenfor, lagde forskønnelseskomitéen ud 1839 med at gøre bakken til en park. Den forsatte, støttet af kommunen, 1862- med beplanting 1863 var plantet c. 7000 Stk. Gran og Fyr (NA 11/4) - vel også for at begrænse sandflugten. Banken blev til Granplantagen.
Til hverdag havde stedet et blakket ry. 1904 klagede Næstved Tidende: Granplantagen, Næstveds såkaldte "Lystanlæg", er i øvrigt mere til Ulejlighed end til Glæde. Den kan kun blive en Tumleplads for vilde Drenges Løjer og et Tilflugtssted for mislykkede Samfundsmedlemmer. Og 1911: Granplantagen bag Industribygningen har efterhaanden udviklet sig til at blive et samlingssted for "løse Eksistenser", der optræder i Flok og antaster Folk, der passerer Plantagen, for at bede om "Hjælp til Rejsen". "Rejsen" vil i dette Tilfælde sige fra Plantagen til det nærmeste Værtshus, hvor der sælges Brændevin.
Men det var også hjemsted for større friluftsarrangementer: Stævner, fester, cirkus og rundskuedage. "Dansk Arbejde"s udstilling 1926 "Den gamle By" var et højdepunkt. Kulisser og arbejdende værksteder simulerede fortidens købstad. Med den unge arkitekt Urban Hansen-Reistrup* som arrangør blev den en generalprøve på jubilæums- og landsudstillingen 1935 der modsat udstillingen her var fremtidsrettet. Da kommunismen kom til Næstved en novemberdag 1931, var det også her det skete; Næstved Tidende: Det kommunistiske møde på markedspladsen samlede ca. 100 tilhørere. På taget af en bil holdt forfatteren Broby Johansen en voldsom protesttale mod dommene over urostifterne ved Nakskov og krævede amnesti for de dømte.
I mellemkrigsårene blev resten af Granplantagen kultiveret af gartner Folmer Madsen på initiativ af Næstved Turist- og Forskønnelsesforening. Til Næstveds 800-års-dag opstillede foreningen en mindesten for Peder Bodilsen der. Ved samme tid omdøbtes Granplantagen til Munkebakken, vist efter forslag fra lokalhistoriker Rasmus Nielsen, skønt der aldrig har været munke her. 1944 afsløredes billedhugger Arne Bangs betonmonument Trolden ved den nye repræsentative indgang til anlægget, over for det nye rådhus, hvorved Munkebakken fik sin egen mytologi.
Banken var også sand- og grusgrav. 1862 regulerede kommunalbestyrelsen gravningen ved at udpege sadelmager Hans Christian Friis Møller i Krumport til opsynsmand, honoreret med 2 sk. pr. læs. Ved hans død 1864 overtog hans enke posten. 1910 konstaterede byrådet at Granplantagen forsvinder og bestemte at Udgravningen fremtidig skal foregaa fra Farimagsvej og Amtmandsvejen [Krumport]. 1928 så Næstved Tidende: Den sidste rest af den engang så anselige grusgrav forsvinder, året efter at det tidspunkt da grusgraven helt forsvinder, er umiddelbart forestående.
1888 fik Næstved sit vandværk nede ved Suså, efter at dr. Hansen*, læge og byrådsmedlem, havde ført en energisk kampagne mod byens uhygiejniske brønde og for en moderne vandforsyning. På toppen af Granplantagen anlagdes en vandbeholder, hvortil vandet pumpedes op fra værket af gasdrevne pumper. Vandreservoiret afløstes 1938 af Sjølundstårnet længere ude på Sandbjerget og genanvendtes 1965 som fundament for et udsigtstårn, udført af smedemester Aage Christiansen.
nævnes 1838 af borgmester, by- og herredfoged C.A. Bluhme: Consumptionslinien omkring Nestved Kjøbstad .. indtil Consumptionscontoiret ved Ringsted Port, hvorefter den følger den sydlige og vestlige Side af den saakaldte Farimagsvei indenom Lille-Mølle ad Præstø Landeveien .. (Nestved Ugeblad 29/5). Navnet, der udtales med tryk på 3. stavelse der lyder som navnet Max, antyder at den kun var farbar med forsigtighed. Som ses ovenfor fik den året efter en spadseresti. Den blev udvidet ved åbningen af banen 1870. Den kaldtes nu Vejen bag om Byen, fra først i 80'erne igen Farimagsvej.
blev anlagt som Jernbanevejen ved åbningen af jernbanen 1870. 1868 fik Det sjællandske Jernbaneselskab opgaven for kommunen for 15.000 rigsdaler. Man måtte grave sig gennem Sandbjerget - dog ikke dybere, end at man stadig skal over en anselig bakke for at komme til Banen. Kommunen havde ondt ved at udrede anlægssummen - det skete først efter dom 1874. Jernbanevejen var længe en grusvej, men 1909 vedtog byrådet at brolægge den. Nogenlunde fra den tid blev den kaldt Jernbanegade. De sandede, billige grunde bebyggedes kun langsomt mellem 1876 og 1912. Det skete med kommunens medvirken, enten som bygherre eller ved at den afhændede dem på favorable vilkår. Der skulle graves dybt ind i Sandbjerget for at få brugbare byggegrunde.En regulering 1949 med skråparkering kostede Bygningen og Skolerne deres forhaver.
Fra o. 1870 fandtes Hulvejen, nu den østlige del af Teatergade, der forbandt Krumport med jernbanesporet og fortsatte i Kildemarksvej på den anden side. Mellem Jernbanegade og Krumport løb en sti gennem Sandgraven. Malermester Søeborg*, bygherre til det nye Søeborghus, indgav 1897 andragende til byrådet om et navn. Det blev straks imødekommet med en reference til det teater, der lå i Industribygningen på hjørnet af Jernbanegade (nu Kobberhjørnet). Ved fortsat sand- og grusgravning skabtes 1907 en egentlig vejforbindelse til Amtmandsgade, nu Krumport, og Hulvejen der blev en fortsættelse af Teatergade. Der blev der gravet sand og grus på begge sider af gaden indtil hen ved 1940.
I 1930'erne fik Teatergade karakter af socialdemokratisk paradestrøg: 1934-35 overtog Arbejdernes Fællesorganisation Industribygningen og drev den under navnet Bygningen som møde- og forlystelsescenter. 1938-40 opførtes det nye funktionalistiske rådhus. Dertil kom Arbejdsmændenes Hus og trappen op til Munkebakken, stedet for bl.a. 1. maj-møder.
4/5 1955 blev billedhugger Arne Bang & søns frihedmonument afsløret, finansieret ved en indsamling med sagfører E. Krog Aage som organisator. 2016 blev det flyttet til hjørnet Kvægtorvet Grønnegade som forberedelse til opførelse af en undervisningsbygning for VUC Storstrøm.
3/12 1868 vedtog kommunalbestyrelse at begynde et måndeligt marked for kreaturer fra januar 1869, vel her; i september og oktober også for Kram. Det blev i 90'erne gjort ugentligt. 1893 opførtes en muret kvægtorvsbygning, og en torvefoged ansattes. Der var også værtshus, o. 1903 ved M.S. Møller. 10/11 1904 fik brolægningsudvalget byrådets tilladelse til at sælge Vægthuset og Kreaturvægten til bortfjernelse (SS-D 11/11). 1923 fik Næstved nyt kvægtorv.
1898 flyttede brandvæsnets materiel- og sprøjtehus fra Skomagerrækken op i en del af kvægtorvsbygningen. Den årlige sprøjtemønstring var populær blandt byens drenge. 1907 blev der bygget en ny brandstation nedenfor i Teatergade bag Industribygningen:
Teatergade 3, bygget 1907 for Næstved Kommune, om- og tilbygninger 1917-18, 1922 og 1932, nedrevet 1965 for FDB til fordel for det nye Comus, senere Kvickly
Sprøjte- materielhuset var 1898 flyttet fra Skomagerrækken op i en del af kvægtorvsbygningen bagved hvor de årlige brandmønstringer var et yndet vandcirkus for byens knægte. Tømrermester A.P. Jørgensen* var brandinspektør - død 1910. Han rådede over et fast, unifomeret korps på 22 deltidsbrandmænd, for det meste håndværkere - det nye hus havde lejlighed til en af dem med familie, senest 1921 - 1932/33 smedesvend Olaf Hansen - og et tjenestepligtigt reservekorps på 600 mand, udskrevet ved brandsession. Arkitekt Ludvig Beldring* blev ny brandinspektør 1911-49. 1912 blev reservekorpset afskaffet og det faste korps forhøjet til 35 mand. 1927 blev korpset reduceret til 22 mand der fik en moderne motorsprøjte (fotoet) og ca. 2 km slanger der kunne tørres i slangetårnet der ses i baggrunden. 1928 købte Næstved Kommune Kattebjerg 11 hvor lejlighederne skulle udlejes til brandmænd for at forkorte udrykningstiden.
Redningskorpset Zonen ved vognmand J.P. Jensen boede her 1932-37, tilflyttet fra Jernbanehotellet, fraflyttet til Præstøvej. Vognmand Jensen boede her også privat med et skiftende antal chauffører. Samarbejdet med kommunens brandkorps var vel noget uortodokst; Lorenzen* i byrådet 13/6 1932: man kunde faa en Følelse af, at Zone-Redningskorpset fik en Præferencestilling uden at at man naturligvis turde sige, at det blev saadan. (SS-D 14/6).
Fra1937/38 boede her igen en brandmand, Harald Nielsen. I efteråret 1940 flyttede brandsstationen over gaden til det nybyggede nr. 6. 1942 gav byrådet fællesorganisationen forkøbsret til ejendommen med henblik på fremtidig nedrivning, vel til udvidelse af Bygningen eller dens have.
der ses på fotoet, var en Chevroletbil med en Jungersen Pumpe fra Meisner & Jensen, København (SS-D 30/8 1927). Den kørte ind i Næstved 13/9 1927, ført af Brandinspektør Beldring* og med Blikkenslager Reitz* paa Mandskabssædet (SS-D s.d.).
Under begge verdenskrige var her folkekøkken. Under den første delte det hus med brandstationen, under den anden fik det endda en mindre tilbygning ved arkitekt (og brandinspektør) Ludv. Beldring inden det åbnede.
1/11 1916 - 1/4 1920 med husholdningslærerinde frk. Kirstine Nørgaard som bestyrerinde. Menu de første dage:
Kunderne købte spisebilletter dagen før og hentede maden kl. 11.30-12.30 i medbragte spande og krukker. Kapaciteten var 300 måltider pr. dag, efter en udvidelse 1918 800. Ved starten kostede et måltid 35 øre, februar 1917 - december 1918 kunne man få maden bragt ud mod en merpris a 5 øre.
I byrådet blev driften styret af et udvalg med Herman Petersen* og især Elisa Petersen*. Byrådet 13/11 1916: Elisa Petersen ønskede, da adskillige overfor hende havde ment, at det var en Hjælp, der ydedes gennem Folkekøkkenet, at slaa fast, at dette aldeles ikke var Tilfældet, da Maden sælges til Produktionspris og ikke er beregnet til at give Underskud. (SS-D 14/11). Derfor blev prisen for et måltid jævnligt forhøjet med 5 eller 10 øre. August 1818 nåede den 50 øre, august 1919 75 øre, november 1919 85 øre. Men det dækkede kun inflationen, det voksende underskud måtte dækkes af kommunen.
25/9 1940 - mindst dec. 1945 med exam. husholdningslærerinde frk. Ebba Nielsen som leder. Kapaciteten var 150 portioner middagsmad a 2 retter pr. dag, men den blev vist sjældent udnyttet. Det var god borgerlig Mad. Spisesedlen var en Overraskelse for hver Dag ... Det er jo ikke Meningen, at man blot skal sælge "Livretter". Menuen de 2 første dage:
Modellen var som under 1. verdenskrig: Der var åbent 12-13, Kunderne maa selv med bringe Spand eller Skaale (SS-D 21/9 1940). Samtidig solgtes spisebiletter til næste dag. Ved åbningen var prisen 80 øre for de to retter. Et par senere eksempler:
Kommunen lagde hus til, driften skulle bære sig selv hvad der ikke helt kom til at holde stik. Hensigten var at spare brændsel ude i husholdningerne, særlig hos de enligtstillede. Driften sorterede under Herm. Petersen, nu Næstved socialinspektør.
Efter folkekøkkenets lukning boede Smede- og Maskinarbejdernes Fagforening, senere Dansk Metal, her indtil 1964, fraflyttet til Krumport 3. Sadelmager P. Person havde værksted her o. 1949-60, tilflyttet fra Østergade 12; privaten var skråt overfor i Krumport 6.