Jernbanegade 1-5, Ramsherred 16-20, Sct. Mortensgade 4-8 i Næstved

Den korte Sct. Mortensgade hed tidl. Gaasegade. Den omdøbtes ved byrådsbeslutning 6/3 1879, efter andragende fra gadens beboere, der fandt navnet nedsættende. Mon de blev kaldt gæs ude i byen? Indtil Næstved købstad blev udvidet ved lov 1863, lå de 3 ejendomme her direkte op til bygrænsen.

Jernbanegade blev anlagt som Jernbanevejen ved åbningen af jernbanen 1870. Man måtte grave sig gennem Sandbjerget - dog ikke dybere, end at man stadig skal over en anselig bakke for at komme til Banen. Den var indtil 1909 en grusvej, hvis sandede grunde kun langsomt bebyggedes, husrækken her 1875 - 1907/08.

Ramsherred findes i flere byer. Navnet betyder slum.

Ramsherred ca. 1900

ml. 1898 og 1906, postkort, ukendt fotograf

Fotografen har stået få skridt fra Jernbanegade og set ned mod Hjultorv. Bag de første huse ses t.v. Sct. Mortensgade, t.h. Grønnegade; i baggrunden Råd-, Ting- og Arresthuset på hjørnet af Ramsherred og Hjultorv.

I det gamle Næstved fandtes dette øverste stykke af Ramsherred mellem Sct. Mortensgade og Jernbanegade ikke. De to hjørneejendomme med forhus mod Sct. Mortensgade og Grønnegade (indtil engang i 1880'erne også Sct. Mortensgade på dette stykke) delte skel:

t.v. med det store sidehus,nu Ramsherred 16-18 og Sct. Mortensgade 8, var senest 1827- ejet og beboet af regimentsbøssemager Jonas C. Roding (1794 - 1868)
t.h. den hvide gavl bag manden med hatten, nu Ramsherred 25, 1853-85 af smedemester Schou Clausen*.

De to lå 1865-68 i proces om skellet. 3/2 1870, mens Jernbanegade endnu var under udgravning, behandlede byrådet en skrivelse fra Schou Clausen om Tilladelse til, at han ved Gjennemskjæring baner sig direkte Adgang fra sin Eiendom til Banegaardsveien. Det blev nok til den smøge eller fodgængerpassage der blev den første forbindelse op til Jernbanegade. Den løb ca. der hvor drengen med kasketten står. 7/1 1875 imødekom byrådet Kmd. Rodings og Smedemester Clausens Andragende om Overdragelse af en Strimmel Jord ved Jernbanevei udfor deres resp. Eiendomme; købmand (isenkræmmer) C.R. Roding* var bøssemagerens søn og arving. Samme år indledte Clausen en ny tvist med Roding om udmålingen af en omtvistet lille Triangel.

1896 købte Konsortiet gården t.h. af gartner Eddelien*, nedrev 1898 en del af den - det er den nye, skråt afskårne gavl på fotoet - og måske også en lille del af Rodings gård og anlagde året efter Ramsherredgades Forlængelse op til Jernbanegade. Hele gaden blev opgraderet til Ramsherredgade, et navn der var almindeligt men ikke enerådende det næste halve århundrede. Forlængelsen og Jernbanegade var grusveje, først brolagt sidst i 1909.

Købmand Roding boede ikke selv i gården men lejede den ud. Enkefru Roding arvede den 1900. Hendes have gik op til Jernbanegade og Odd-Fellows gavl. Fru Roding døde 1906. Samme år solgte boet gården på auktion til et konsortium af bl.a. bogtrykker og bankdirektør Carl Christensen* og genboen, møbelhandler Rasmus Hansen*. Den blev straks revet ned og solgt videre, de øverste 2/3 til tømrermester Carl Jensen*, hjørnet til uldstrikker L.P. Petersen*. De byggede de 3 nye huse, Sct. Mortensgade 8, Ramsherred 16-20, Jernbanegade 5, 1907-09.

Konsortiets halverede gård blev afløst af det nuværende Ramsherred 25 i 1911. Gården på det modsatte hjørne, hvoraf fotoet viser gavl, lygte og gadedør, tilhørte kaptajn Hoffmans* arvinger, der december 1905 solgte den pr. april 1906 til købmand Carl Severinsen* der samme år byggede nyt forhus, nu Sct. Mortensgade 13, Ramsherred 14B. Hjørnet Ramsherred 23, Grønnegade 1 blev nybygget 1917 for fiskehandler Carl Chr. Christoffersen.