Markkvarteret i Næstved

Markkvarteret er den anden side af Banen og ud, eller op, mod Østre Ringvej. Se også huse øst for bymidten.

Bebyggelsen er særdeles blandet: Der er spredte landhuse fra før den bymæssige udvikling begyndte, derefter villakvarterer og boligkarréer blandet, jo nyere jo længere fra bykernen.

Traps kort 1859 viser to parallelle markveje fra købstaden mod østnordøst i retning af Kalby:

6/3 1879 vedtog byrådet at modsætte sig et forslag fra Præstø Amt, at det ved ethvert Middel vil søge at forhindre, at den private Markvei fra Skidteparken ud til Kalbyriis, der ikke har nogen Fortsættelse, optages på listen over ikke private veje; argumentet om den manglende fortsættelse var iflg. Trap ikke ganske sandt, 1/5 samme år bøjede byrådet sig for amtets ønske. I 1890'erne kaldtes vejen den indgrøftede vej, så blev den en fortsættelse af Kählersvej, 1926 omdøbt til Skyttemarksvej idet den krydser Skyttemark der måske har navnet fordi den var jagtrevier for Rønnebæksholm.
nordligst Kildemarksvej hen over Kildemarken hvor Ejlers Kilde stadig risler; 1/6 1893 accepterede byrådet at optage en Del af Veien paa Fortegnelsen over offentlige Veie, nemlig Strækningen fra Farimagsveien, godt 400 Favne Frem, til Exerceerpladsen, da den Del af den næsten er en Gade; 1919-20 mistede vejen sin direkte forbindelse til bymidten, man skulle nu over banen via Rampen, den bynære stump blev omdøbt til Vifilsvej, 1926 igen til Friggasvej.

Hen ved 1900 var der gang i nye vejanlæg:

i en konkret sag fastslog byrådet 5/12 1895 reglen for nye vejnavne: kun de Gader og Veje, der er offentlige, kan Byraadet give Navn, ... da Vejen er privat, kan han kalde Vejen, hvad han vil
Næstved Tidende foreslog at ejerne fik navngivet deres veje fx. 10/12 1898, at de skulle skilte de nye navne fx. 19/12 1900, og at man forandrer den tidligere brugte Adresse lydende "Nestved Mark" til de forskjellige Vejnavne 14/12 1901
byrådet vedtog 12/7 1906 det første indlæg af vand og gas, til Grønvej med 3 små stikveje, udført straks efter

De første nye vejnavne var topografiske

Kornbakken var navnet på en knold i terrænet og blev officiel adresse 1904
Kornbakkevej blev anlagt i 1890'erne fra Kildemarksvej til Kornbakken parallelt med banen; 1900/01 blev den til Grønnevej eller Grønvej som blev offentlig vej 1916.

Lodderne i byens mark tilhørte borgene; de kunne handles, men fulgte traditionelt bygårdene. Mange veje fik navn efter ejeren, daværende eller tidligere:

Fixvej mellem 1899 og 1906 efter boghandler Emil Fix* eller snarere hans enke Henriette Fix f. Witte der 1898 eller kort før solgte jorden til et konsortium. 1906 fik beboerne vand og gas, året efter vedtog de at lade Vejen regulere samt makadamisere og anlægge Fortov med Kantsten og Rendesten hvilket byrådet 18/7 besluttede at støtte med 16 Favne Singels
Gottliebsvej blev anlagt og og udstykket 1898/99 af brygger Mads Nielsen* der samtidig gav den navn efter sin forgænger, den tidligere ejer H.N. Gottlieb*
Gramsvej blev anlagt og udstykket o. 1895 af møller på Store Mølle P. Kruckow der havde købt jorden af brand- og bankdirektør F.D. Gram* og navngav vejen efter ham
Houmannsvej vel ca. 1914 efter snedkermester og møbelhandler Rasmus Hansen (Hovmann)* eller sønnen, sagfører Niels J. Hovmann-Hansen* der begge var aktive ejendomsinvestorer
Sterkelsvej er senest 1898 anlagt af og navngivet efter gartner V. Sterkel der drev forretning i Farvergade, hjørnet af Brotorv men havde sit gartneri herude indtil 1910/11.

Nogle veje fik temanavne:

Fredensvej
Nyvej er anlagt senest 1911 gennem Lunden, redaktør Regnar Petersens* lod. Han udstykkede også grundene eller en del af dem. Vejen blev offentlig 1913 og ses første gang i folketællingen 1916
Sagasvej ses første gang i folketællingen 1916; købmand I.A. Hansen Nørrekjær udstykkede 1936 en del af kvartet
Ejlersvej er anlagt 1917 og fik 11/6 navn efter Eiler Abelsen Schrøder, der o. 1680 var kapellan ved Sct. Peders Kirke og også lagde navn til den nærliggende kilde
Jyllandsvej ses første gang i folketællingen 1916, navnet vedtaget 19/3 1917 sammen med Sjællandsvej og Fynsvej efter forslag fra tømrermester Carl Jensen* der byggede meget der
Kornbakken blev i 1930-31 udbygget med Byg-, Havre-, Hvede- og Rugvænget, navngivet 1931
Ørnevej er anlagt 1935 af arkitekt Gunnar Christensen der også udstykkede 18 byggegrunde her. Den blev overtaget af Næstved Kommune oktober 1935. Den var tænkt som første etape af Østre Ringvej der ca. 5 år senere flyttede en blok længere østpå.
Mågevej er anlagt 1942/43 af murermestre Aage Davidsen og Chr. Lauritsen der begyndte udstykningen 1944.

Nu har Markkvarteret næsten kun beboelse (med offentlige institutioner). Men tidligere var her en del fremstillingsvirksomhed, først garnerier, så håndværk og industri. Her er medtaget:

Blandt flere andre:

1937 - mindst 1943 Næstved Lervarefabrik, Fixvej 12
1942/43-71 Mineralvandsfabriken Fortuna, Gottliebsvej 12, tilflyttet fra Købmagergade 18.

Her var tidligere mange butikker, især på hjørner. Her er medtaget:

Blandt flere andre længst:

1902-85 Næstved Marks Brugsforening, senere DB Brugsen, Grønvej 6.