24/7 2008 kl. 19.06 © pelo
Ringstedgade 24, forretningskompleks med taglejligheder, bygget 1972-73 af murermestrene Hansen og Andersen ved arkitekt Peter Karstensen for konsortiet I/S Nørreport med farvehandler Reinholdt Iversen henne i nr. 20-22 (1 og 2 sider frem) som formand efter nedrivning af Sanders, senere Wilh. Smiths, købmandsgård (nedenfor). Indgangsparti (t.h.) ændret 1989-91 (også nedenfor og 1 side frem).
Straks 31/10 1973 åbnede Villy Ehlers, tidlige Brotorv og Slagelse, sit varehus her, med supermarked i stuen og tekstiler på 1. sal. Det slog igennem i en sådan grad at krydset Ringstedgade Rådmandshave Farimagsvej blev til Ehlerskrydset i daglig tale. 1998 solgte han til Niels Fog der drev kæden FOG Supermarked. Det blev fulgt af andre kæder. Ca. 2015 blev lokalet delt: på hjørnet Kirkens Korshær Genbrug, tilflyttet fra Fabriksvej, mod Ringstedgade Netto.
Nybyggeriets navn er ikke historisk: Byporten der lå her indtil 1851, hed Ringstedport.
facader mod Kvægtorvet. Indgangsparti (t.v.) ændret 1989
Gården som den så ud da Wilh. Smith* overtog den 1909. I forgrunden opstaldede vogne, vel især fra oplandet, i baggrunden t.h. det kornmagasin, Sander lod bygge 1866. Magasinerne hærgedes af alvorlige brande 1904 og 1908. 1911 lod Smith opføre et Silopakhus, der i sine 9 Silos er i Stand til at rumme ca. 3000 Tdr. Sæd, med mekanisk Drivkraft (NT 3/12 1911). Gården havde to lave forhuse mod Ringstedgade (nedenfor og foto fra 1867) efter at Sander* 1853 også købte den tidligere accisebod; de rummede kontorer, indtil 1913 også Sanders, senere Wilh. Smiths lejlighed.
Sommeren 1972 nedrev man gården. I datidens lokalaviser ses beslutningen ikke at have vakt indsigelser eller bare debat.
1847 erhvervede C.M. Wittusen* Ladegården. Her stod efterhånden flere udlejningshuse, blandt dem det yderste i Ringstedgade, iflg. registringer lige uden for Ringstedport der faldt 1851. 27/5 1853 satte han sin førstemand og tidligere lærling F.E. Sander i gang med egen forretning, først som lejer. 1864/65 solgte Wittusen gården til Sander. Wittusen ejede også en del af gården bagved. Her var konsumptionskontor, 1850 boede her 2 ugifte toldbetjente til leje. Den del af gården erhvervede Sander 1866. Ved havnen overtog han samtidig et magasin i Kompagnistræde og Det Gule Pakhus hvorfra pramme lastedes og lossedes, men modsat Wittusen ejede han ikke selv skibe. Det var blevet for krævende nu da dampskibe vandt frem.
Læs polemik om Sander i Næstved Avis 1854 og 1855.
Sanders husstand omfattede ud over familien
Arbejdsmand Andreas Olsen med familie havde egen husstand men har måske også hørt til Sanders folk.
1885 solgte Sander forretningen til Carl E. Bergen*, også en myndling af Wittusen. Han flyttede hertil fra Brotorv 6, men Sander beholdt bygningerne som hans søn ejede - 1918. Bergen boede her 1890 med familie, to tjenestepiger, kommis og lærling. 1895 blev han direktør i Diskontobanken, flyttede til villa Solbakkehus, kornbakken 23 og overdrog forretningen her til
der hidtil havde drevet forretning i Ringstedgade 15, og P. Hanefeldt Møller. Fra 1897 drev Olsen den alene. 1901 delte han den, udskilte korn og foderstoffer, brændsel og kolonial og fortsatte selv med tømmer og byggematerialer.
L.P. Olsens tømmerhandel etablerede senest 1913 støbegodslager overfor hos smedemester L.P. Nielsen. 1920 købte han Ringstedgade 19 til formålet. 1921 solgte han tømmerhandelen til brødrene Christian og Aage Ravn der 1965 flyttede ud til Erantisvej hvor den efter ejerskift fortsatte 2013; 1922 overdrog L.P. Olsen støbegodsforretningen til sønnen Åge Pihl Olsen.
Lars Peter Olsen, senere L. Pihl Olsen, boede her 1901 med familie, husjomfru, tjenestepige, kommis, 3 lærlinge og 2 tjenestekarle. 1904/05 flyttede han til sin nybyggede villa på Farimagsvej 28.
1901 overtog Carl Johan Hansen, tidligere førstemand hos H. Krag, forretningen med korn og foderstoffer, brændsel og kolonial. 1903 vandt han ved licitation leverancen af kolonialvarer til sygehuset. Han boede her også, 1905 med husbestyrerinde, 2 tjenestepiger, 3 komisser og en karl. 19/10 1909 solgte han forretningen til Wilh. Smith*.
Wilhelm Smith* der kom fra St. Heddinge, etablerede 1912 kulplads på Dehnsvej overfor. 1918 købte han gården af Sanders arvinger. 1925 forlod han den nu gammeldags kombination af engros- og detailhandel, samtidig med at han erhvervede Valdemar Huus' korn- og foderstofforretning med Det Røde Pakhus, 1928 også Det Gule Pakhus, 1936 købmand Brandts forretning i Østergade og 1949 Valdemar Petersens kolonial-engros-virksomhed i Riddergade. 1939 etableredes Wilh. Smith A/S.
1957 overlod Wilhelm Smith ledelsen af virksomheden til sønnen Svend E. Smith (1907-99). 1967 frasolgtes kolonialdelen til Kolgros A/S, men den forblev her på adressen, og Smith fortsatte med grovvarer.
Virksomhedens tyngdepunkt flyttede til den nye havn: pakhus med foderblandingsanlæg 1938, gødningspakhus 1947, siloanlæg 1953, nyt hovedkontor 1971/72. Få år efter indgik virksomheden i Superfos.
De to gamle forhuse er blevet harmoniset. Wilh. Smith boede her 1911 familie, 2 tjenestepiger, 3 kommiser og 2 lærlinge. 1913 købte han villaen Ringstedgade 26, nu nedrevet, af sygehuslæge Lorck og flyttede derhen. En del personale blev boende her i forhuset - 1939/30. Derefter var her ikke længere beboelse.
Smiths tidligere detailforretning t.h. blev 1926-46 drevet af Emil Hansen (1877 - 1957) der boede på Ndr. Farimagsvej 2, så af sønnen Keld Hansen -1949 da han flyttede over gaden til nr. 27.
----
Ganske karakteristisk for tidligere tids integrerede by havde skomager Chr. Larsen (f. 1860) værksted og forretning i gården o. 1901-21. Han boede her også med familie, men hverken personale eller tjenestefolk, fraflyttet til
Sanders Kaserne overfor.
6 keramiske billeder nederst på facaderne mod Farimagsvej og Ringstedgade er udført af Ib Wolffbrandt hos Kähler. Her 2 af dem.
