At Brødpriserne ere høie er unægteligt, men det er ligesaavist at dette er en naturlig Følge af de høie Priser paa Rug, hvilke end mere forhøies derved at Bagerne ere tvungne til at kjøbe Rugen hos Kjøbmændene, da Landmanden i Almindelighed ikke bringer denne Slags Varer til Torvs. Et interessant Beviis paa, med hvilken Gridskhed en Kjøbmand kan nedværdige sig til i denne Henseende at drage Omsorg for at Bagerne nødsages til at kjøbe Rug hos Kjøbmændene er
Hr. Kjøbmand Sander heri Byen.
Da jeg nemlig i Dag i et tilfældigt Ærinde var kommen ud ved Ringsted Port hændte det sig at jeg kom i Samtale med en mand fra Herlufmagle, som jeg kjendte fra den Tid jeg var bosiddende der, som havde en Tønde Rug i sin Vogn, og da jeg spurgte ham hvad han meente at faae for denne Rug, sagde han 10 Rdlr.; jeg bad ham da at overlade mig Rugen for denne Priis, hvilket han indrømmede. Imidlertid kom
Hr. Kjøbmand sander
til og paa en Maade tvang Manden til at kjøre ind til sig med Rugen, idet han erklærede at han ogsaa gav ham 10 Rdlr. og tog hele Ansvaret paa sig. Om denne Sag nu endog ikke fortjener at gjøres til Gjenstand for Rettergang, saa er det dog neppe formeget at
Hr. Kjøbmand Sanders Gridskhed
bliver offentlig omtalt.
Nestved den 22de Septbr. 1855.
Hr. Bagermester Frigast [...] jeg traadte ham i Veien i en Snighandel, han tillod sig [...] den ømme Brødsag og Dyrtid ... forsaavidt han har kjøbt den omtalte Tønde Rug, da er dette skeet i eller ved min Boutiques Dør [...] jeg hylder den gamle Regel: "at enhver feie for sin Dør" [...] det maa være mig tilladt fremtidigen at frabede mig slig Frigasthed [...]
Nestved d. 25de Sept. 1955.
F.E. Sander