© Peter Loumann. Kontakt mig hvis du vil bruge et eller flere af mine fotos.
Kun Kattebjerg og Krumport er del af den gamle købstad, med haver op til bygrænsen oppe ad Sandbjerget (se kort 1822). Husene var mest lejeboliger for arbejdere.
Oktober 1884 afviste byrådet en anmodning fra grundejere i Kattebjerggade om at gaden i stedet skulle hedde Lille Østergade eller Ny Østergade. Men en måned efter vedtoges alligevel Ny Østergade. Ved byrådsbeslutning 8/11 1983 blev den pr. 1/4 1984 til Kattebjerg. Gadens ensidige husrække danner nordsiden af Sct. Mortens Kirkeplads.
Krumportstræde har navn efter den halvofficielle byport den førte ud til, og som kun gav adgang en markvej op over Sandbjerget. 1900-01 blev gadens gamle rønner revet ned (SS-D 15/5 1900, 10/5 1901). 1901 fulgte samtlige beboere Kattebjergs eksempel og bad byrådet om navneændring, Nu, da der er kommen ny Bygninger og andre Beboere, for til det gamle navn knytter sig kun Mindet om nogle grimme, usle Rønner og et Folkefærd, som man ligesom var bange for at komme til. Også i denne sag fik beboerne i første omgang afslag, bl.a. med argumentet Krumport var ikke det oprindelige Navn, men derimod Hestemøllestræde, men 13/11 året efter vedtoges alligevel det mere statelige navn med reference til Amtsgården. Gaden fik sit gamle navn tilbage 1/4 1984, samtidig med Kattebjerg.
De 2 gader havde i ældre tid en del udlejningshuse, ejet af velstående borgere som købmændene Martin Henrich Stenecke*, Mathias Buch og Hans Henrik Witte* og glarmester Christian Ager. Trods den gennemgående jammer over byrden ved indkvartering af soldater og især deres heste kunne nogle udlejere få fortjeneste på den. På denne side af Krumport var der o. 1736 - 1801 rytterbarak med stald, drevet af skiftende købmænd, en af flere tidlige forløbere for det sene 1800-tals private kaserne. Den var et beskedent foretagende: Folketællingen 1787 opregner 5 dragoner, heraf 1 med kone, 2 børn og svigermor. 1801 var her 3 ryttere, heraf 2 med kone, 1 også med børn.
1761 nævnes også Samuel Meyland Garvers Rytter Braque, beliggende for Ste. Mortens Kirkes nordre Side.
Ved åbningen af jernbanen 1870 udvidedes købstaden med et betydeligt areal ud mod denne. Anlæggelsen af Jernbanevejen samme år var en betydelig udgift og blev en juridisk og politisk belastning for byrådet. Det sjællandske Jernbaneselskab måtte gennembryde den sammenhængende række ejendomme Sct. Mortensgade - Kattebjerg (se kort 1822) og måtte også gennem en retssag mod snedkermester Lemvig*, hjørnet af Kattebjerg. Jernbanevejen var længe en grusvej som måtte vandes i sommermånederne. November 1909 vedtog byrådet at brolægge den. Fra den tid blev den kaldt Jernbanegade.
De 3 store ejendomme på denne strækning blev bygget i 1890'erne af 3 lokale håndværksmestre, en af dem desuden forretningsdrivende, der selv flyttede ind i dem. Bygmestrene tegnede dem antagelig selv. Den europæiske stil med facadestuk og hjørnetårne kopieredes fra København, fx. Gammelholm (1861 - 1877) og Søtorvet (1873-76), der kopierede fra kontinentet, især Paris.
var først en sti gennem Sandgraven frem til en markedsplads med ry for udskejelser. Den kaldtes Markedspladsen eller Plantagevejen. Efter forslag fra Forskjønnelseskomiteen 1896 blev den ført igennem til Krumport. Byrådet imødekom 4/2 1897 et ønske fra malermester Søeborg* der mente at et officielt navn ville gavne udlejningen af hans ejendom der var under opførelse, med en reference til det teater, der lå i Industribygningen på hjørnet af Jernbanegade (nu Kobberhjørnet). I 1930'erne fik den karakter af socialdemokratisk paradestrøg: 1934/35 overtog Arbejdernes Fællesorganisation Industribygningen og drev den under navnet Bygningen som møde- og forlystelsescenter indtil 1956/57. FDB overtog den 1962 og rev den ned. 1938-40 opførtes det nye funktionalistiske rådhus. Dertil kom Arbejdsmændenes Hus og trappen op til Munkebakken, stedet for bl.a. 1. maj-møder.
I baggrunden Industribygningen i Vilh. Tvedes opr. version fra 1877. Den husede bl.a. den teatersal der kom til at give navn til Teatergade. Sandbunken foran er
Vi ser ikke noget om arkitekter. Bygmestrene tegnede nok selv husene. De var helt med på den historiserende mode.
Jernbanevej er en grusvej. Den blev først brolagt 1909/10 og blev så Jernbanegade. Plamagerne på vejbanen er nok hestepærer. Markedspladsen eller Plantagevejen blev 1897 Teatergade efter forslag fra maler Søeborg der mente at et fine navn ville fremme omsætningen. Gadebelysningen er gaslamper. Pælene bærer telefon- og telegrafkabler, Næstved fik først el i 1909.