Harboes Gård

Ringstedgade 3, bygget 1868/69 af murermester Peter Christian Kalhauge*, tilflytter fra Haderslev, som om-/nybygning af den hidtidige bindingsværks­gård i 2 etager, 18 fag med port. Kalhauge omsatte facaden til grundmur, men beholdt resten i bindings­værk. Restaureret 2001-2002: Baldakin t.v. og store butiks­skilte t.h. fjernet, heldækkende puds.

Bindingsværks­gårdens forhus på 18 fag havde næsten samme volumen som det nuværende hus. Den kan følges tilbage til 1682. Da var den 2 gårde med ca. lige store forhuse, hver på 9 fag med hver sin port. 1781 købte købmændene Harboe og Simonsen der i forvejen ejede den største af gårdene t.h., også den t.v., lagde dem sammen og sløjfede den ene port. Overgangen mellem de to tidligere forhuse kan stadig ses som et knæk i facade og tagflade, lige t.v. for porten.

Den store gård omfattede en imponerende masse af side- og baghuse. De fleste er revet ned, et enkelt er nybygget, et andet delvis bevaret. De blev udskilt 1946 og hedder nu Dania 10-24. Se mere om dem dér.

Mindst 1736 - ca. 1800 var her stor købmands­gård, 1736 ved Jacob Londemann, 1761 ved Lars Londemann, fra 1781 ved Henrik Mathias Harboe* og Christian Simonsen. Senest 1783 ejer Harboe forret­ningen alene, 1801 kaldes han, nu 44 år, både købmand og forhen købmand. Som mange købmænd drev han også bryggeri og brænderi med kølle på loftet og brændevins- og brygkedler. Folke­tællingerne giver et indblik i hans husstand:

• 1787 bebos huset af købmand Harboe (32), med fru Ana Beate (28) og sønnen Henrik Peter (2), desuden 2 boddrenge, 1 tjeneste­karl og 3 tjeneste­piger. Tyendet passer både hus og forretning med krambod og pakhuse.
• 1801 er Harboe (44) blevet enkemand og kalder sig forhen­værende købmand. Sønnen (15) er her stadig, tyendet er indskrænket til 2 tjeneste­piger, hvoraf den ene er er 52 gift, mand er bortløben. Vel før 1810 gifter Harboe sig igen, med Sophie, født Gradmann, der er ca. 33 år yngre end han og født på St. Croix Dansk Vestindien. Sønnen af første ægteskab Henrik Peter er ude af historien, 3 nye børn er kommet til: Henrik (f. ca. 1810) og døtrene Signe og Juliane (f. ca. 1816 og 1819).

Mathias Harboe døde 1826. Enkemadam Sophie Harboe blev i gården sammen med de ugifte døtre til sin død 1853 eller kort før. Hun lever af sine midler og har nu kun én tjeneste­pige, nogle gange ingen. Det er uklart om sønnen Henrik der også boede i huset o. 1850, stadig drev købmands­virksomhed. Oktober 1853 gik dødsboets ejendomme på auktion. Købmand G.F. Christensen ejede hus og forretning senest 1855, men gik fallit 1857.

Fra 1860'erne blev ejerne håndværks­mestre der også boede her:

• murermester Kalhauge* fra senest 1867. Han havde tidligere bygget Hjultorv 1 og gik nu i gang her - to fine biedermeier­huse. Han drev også et kalkværk, først i Karrebæks­minde, så i Sydhaven. April 1872 gik han fallit, gården her blev ved tvangs­auktion solgt til købmand Sander. Han solgte den juli samme år videre til
• blikkenslager­mester Carl Wilh. Christensen* der allerede boede her siden efteråret 1868 og havde butik i forhuset, især med lamper. Han reklamerede 1870 med Lugtfri Waterclosets af eget Fabrikat og ny Konstruktion (NA 14/5), 1872 med Luft- og Vand-Klosetter (13/9); moderne træk og slip har det ikke været, først 1913 åbnede en udbygning af kloak­systemet for wc. Hans husstand omfattede 1880 foruden kone og 4 børn også 2 tjeneste­piger, 2 svende og 2 lærlinge. 1902 lukkede han butikken og flyttede til Farimags­vej med værkstedet. Gården solgte han ved samme tid.

Andre erhvervsdrivende lejede sig ind:

• o. 1753 guldsmedje ved Ane Christine salig Oluf Eskildsens enke
• 16/10 1855 - 15/9 1868 farver Søren Olsen, tilflyttet fra fra Hjultorv 6; måske fik virksomheden sit vand langt bagude ved Suså ...
• 19/4 1872 - mindst 1902 Næstved Material­handel helt t.h.
  • - mindst 1892 cand.pharm. Axel Tesch* der boede bag butikken - 1880 med familie, en logerende, en lærling, en tjeneste­karl og en -pige
  • o. 1895-97 cand.pharm. Julius Stendrup der gik fallit
  • 1898 - fallit 1901 Brdr. Christensen, sønner af blikken­slager Christensen der ejede gården
  Sortimentet omfattede også Kjødextrakt, China Livs-Elexir, Dansk Schweitzer­ost, Cigarer og Gulvfernis
• 1880 - mindst 1890 urmager Oscar V. Schlossrich, der o. 1890 boede på førstesalen; han flyttede senest 1892 til nr. 20, mellem 1901 og 06 videre til nr. 23 hvor han også drev beværtning
• o. 1903-17 i lokalet t.h. Næstved Cycle- og Maskin­fabrik, filial af C.A. Brostrøms Maskin­fabrik, Kalundborg. Den handlede også med støbegods og solgte ALPHA-CYCLER
• 1904 - mindst 1910 helt t.v. ostehandler Morten Poulsen, der 1906 boede i baghuset, 1911 i forhuset, tilflyttet fra Ringsted­gades For­længelse, fraflyttet til Axeltorv 2
• o. 1916-24 glas-, porcellæns- og udstyrs­forretning ved Felix Eskildsen (f. 1872), der var begyndt senest 1904 i Ringsted­gade, men vist et par numre længere ude længere
• siden 1920 urmager og guldsmed Marcus Marcussen (1894 - 1963) der var begyndt 1919 skråt overfor i Kindheste­gade 1; han boede her også 1932-33, tilflyttet fra Farimagsvej 11; fra 1961 videre­førte sønnen Knud Marcussen forret­ningen
• senest 1921 - 22/2 1940 t.h. farvehandel ved Evald Andersen, også med bolig, fraflyttet til den nyopførte Farver­gården
• 1924-69 vin- og Cigar­forretningen City, -1924 ved Otto Rasmussen, derefter Alf Mortensen -død 1954, -1969 tidl. oste­handler Jens H. Ulriksen, der fort­satte med piber og lighterere i et mindre lokale i huset et par år mere
• 1940 - mindst 1960 på 1. sal broderi­forretning ved frk. Petra Funch, tilflyttet fra nr. 9
• 1940-63 t.h. Importøren, fra 1949 ved Rigmor og Carl Erik Nielsen, fraflyttet til Øster­gade 12.
• 1975-95 metervarekæden Per Reumert
• siden 13/5 1982 t.h. Bistro Modesko ved Kate Maarup.

Gården kaldes sommetider Nellemanns Gård efter familien Nellemann der ejede den 1911-46, baghuset, Nellemanns Hus, til 1990. Den har også været kaldt Kloster­gården. Det navn er helt uhistorisk. Måske skyldes det beværtningen i baghus og have? Jeg kalder den Harboes Gård, et navn der blev brugt langt op i 1800-tallet.