Ringstedgade 3, bygget 1868/69 af murermester Peter Christian Kalhauge*, tilflytter fra Haderslev, som om-/nybygning af den hidtidige bindingsværksgård i 2 etager, 18 fag med port. Kalhauge omsatte facaden til grundmur, men beholdt resten i bindingsværk. Restaureret 2001-2002: Baldakin t.v. og store butiksskilte t.h. fjernet, heldækkende puds.
Bindingsværksgårdens forhus på 18 fag havde næsten samme volumen som det nuværende hus. Den kan følges tilbage til 1682. Da var den 2 gårde med ca. lige store forhuse, hver på 9 fag med hver sin port. 1781 købte købmændene Harboe og Simonsen der i forvejen ejede den største af gårdene t.h., også den t.v., lagde dem sammen og sløjfede den ene port. Overgangen mellem de to tidligere forhuse kan stadig ses som et knæk i facade og tagflade, lige t.v. for porten.
Den store gård omfattede en imponerende masse af side- og baghuse. De fleste er revet ned, et enkelt er nybygget, et andet delvis bevaret. De blev udskilt 1946 og hedder nu
Dania 10-24. Se mere om dem dér.
Mindst 1736 - ca. 1800 var her stor købmandsgård, 1736 ved Jacob Londemann, 1761 ved Lars Londemann, fra 1781 ved Henrik Mathias Harboe* og Christian Simonsen. Senest 1783 ejer Harboe forretningen alene, 1801 kaldes han, nu 44 år, både købmand og forhen købmand. Som mange købmænd drev han også bryggeri og brænderi med kølle på loftet og brændevins- og brygkedler. Folketællingerne giver et indblik i hans husstand:
-
1787 bebos huset af købmand Harboe (32), med fru Ana Beate (28) og sønnen Henrik Peter (2), desuden 2 boddrenge, 1 tjenestekarl og 3 tjenestepiger. Tyendet passer både hus og forretning med krambod og pakhuse.
-
1801 er Harboe (44) blevet enkemand og kalder sig forhenværende købmand. Sønnen (15) er her stadig, tyendet er indskrænket til 2 tjenestepiger, hvoraf den ene er er 52 gift, mand er bortløben. Vel før 1810 gifter Harboe sig igen, med Sophie, født Gradmann, der er ca. 33 år yngre end han og født på St. Croix Dansk Vestindien. Sønnen af første ægteskab Henrik Peter er ude af historien, 3 nye børn er kommet til: Henrik (f. ca. 1810) og døtrene Signe og Juliane (f. ca. 1816 og 1819).
Mathias Harboe døde 1826. Enkemadam Sophie Harboe blev i gården sammen med de ugifte døtre til sin død 1853 eller kort før. Hun lever af sine midler og har nu kun én tjenestepige, nogle gange ingen. Det er uklart om sønnen Henrik der også boede i huset o. 1850, stadig drev købmandsvirksomhed. Oktober 1853 gik dødsboets ejendomme på auktion. Købmand G.F. Christensen ejede hus og forretning senest 1855, men gik fallit 1857.
Fra 1860'erne blev ejerne håndværksmestre der også boede her:
-
murermester Kalhauge* fra senest 1867. Han havde tidligere bygget
Hjultorv 1 og gik nu i gang her - to fine
biedermeierhuse. Han drev også et kalkværk, først i Karrebæksminde, så i
Sydhaven. April 1872 gik han fallit, gården her blev ved tvangsauktion solgt til købmand
Sander. Han solgte den juli samme år videre til
-
blikkenslagermester Carl Wilh. Christensen* der allerede boede her siden efteråret 1868 og havde butik i forhuset, især med lamper. Han reklamerede 1870 med Lugtfri Waterclosets af eget Fabrikat og ny Konstruktion (NA 14/5), 1872 med Luft- og Vand-Klosetter (13/9); moderne træk og slip har det ikke været, først 1913 åbnede en udbygning af kloaksystemet for wc. Hans husstand omfattede 1880 foruden kone og 4 børn også 2 tjenestepiger, 2 svende og 2 lærlinge. 1902 lukkede han butikken og flyttede til Farimagsvej med værkstedet. Gården solgte han ved samme tid.
Andre erhvervsdrivende lejede sig ind:
-
o. 1753 guldsmedje ved Ane Christine salig Oluf Eskildsens enke
-
16/10 1855 - 15/9 1868 farver Søren Olsen, tilflyttet fra fra
Hjultorv 6; måske fik virksomheden sit vand langt bagude ved Suså ...
-
19/4 1872 - mindst 1902 Næstved Materialhandel helt t.h.
-
- mindst 1892 cand.pharm. Axel Tesch* der boede bag butikken - 1880 med familie, en logerende, en lærling, en tjenestekarl og en -pige
-
o. 1895-97 cand.pharm. Julius Stendrup der gik fallit
-
1898 - fallit 1901 Brdr. Christensen, sønner af blikkenslager Christensen der ejede gården
Sortimentet omfattede også Kjødextrakt, China Livs-Elexir, Dansk Schweitzerost, Cigarer og Gulvfernis
-
1880 - mindst 1890 urmager Oscar V. Schlossrich, der o. 1890 boede på førstesalen; han flyttede senest 1892 til
nr. 20, mellem 1901 og 06 videre til
nr. 23 hvor han også drev beværtning
-
o. 1903-17 i lokalet t.h. Næstved Cycle- og Maskinfabrik, filial af C.A. Brostrøms Maskinfabrik, Kalundborg. Den handlede også med støbegods og solgte ALPHA-CYCLER
-
1904 - mindst 1910 helt t.v. ostehandler Morten Poulsen, der 1906 boede i
baghuset, 1911 i forhuset, tilflyttet fra Ringstedgades Forlængelse, fraflyttet til
Axeltorv 2
-
o. 1916-24 glas-, porcellæns- og udstyrsforretning ved Felix Eskildsen (f. 1872), der var begyndt senest 1904 i Ringstedgade, men vist et par numre længere ude længere
-
siden 1920 urmager og guldsmed Marcus Marcussen (1894 - 1963) der var begyndt 1919 skråt overfor i
Kindhestegade 1; han boede her også 1932-33, tilflyttet fra
Farimagsvej 11; fra 1961 videreførte sønnen Knud Marcussen forretningen
-
senest 1921 - 22/2 1940 t.h. farvehandel ved Evald Andersen, også med bolig, fraflyttet til den nyopførte
Farvergården
-
1924-69 vin- og Cigarforretningen City, -1924 ved Otto Rasmussen, derefter Alf Mortensen -død 1954, -1969 tidl.
ostehandler Jens H. Ulriksen, der fortsatte med piber og lighterere i et mindre lokale i huset et par år mere
-
1940 - mindst 1960 på 1. sal broderiforretning ved frk. Petra Funch, tilflyttet fra nr. 9
-
1940-63 t.h. Importøren, fra 1949 ved Rigmor og Carl Erik Nielsen, fraflyttet til
Østergade 12.
-
1975-95 metervarekæden Per Reumert
-
siden 13/5 1982 t.h. Bistro Modesko ved Kate Maarup.
Gården kaldes sommetider Nellemanns Gård efter familien Nellemann der ejede den 1911-46,
baghuset, Nellemanns Hus, til 1990. Den har også været kaldt Klostergården. Det navn er helt uhistorisk. Måske skyldes det beværtningen i baghus og have? Jeg kalder den Harboes Gård, et navn der blev brugt langt op i 1800-tallet.
9/5 2003 kl. 11.52 © pelo
I gården, især forhusets førstesal, boede det bedre borgerskab til leje. Det ses også af de fine sanitære forhold: Senest 1791 havde man locum, senest 1827 egen brønd med pumpe, begge i gården. Og bekræftes af folketællinger m.m.:
-
o. 1801 premiermajor H.H. Rambusch, Sjællandske Rytterregiment
-
o. 1834 toldinspektør Severin Fanø, kammerråd og ridder af Dannebrog, med husstand
-
o. 1845 exam.juris Malte Christian Meulengracht, tidligere fuldmægtig på Herlufsholm, nu boghandler med
forretning i Kirkestræde men måske også og først her
-
o. 1870 prokurator Rasmus Larsen der boede her med kone, 6 børn, husbestyrerinde og 2 tjenestepiger; han ejede gården 1857- mindst 1860
-
1868 - mindst 1870 korpsdyrlæge Jens Christian Saxkjær, 4. Dragonregiment
-
o. 1880 cand.juris, by- og herredsfuldmægtig Victor Julius Ludvig Evers, 32 år, med kone, 2 børn og 2 tjenestepiger
-
o. 1901-11 cand.juris, by- og herredsfuldmægtig Eli Christencius Knudsen
I sidehuset boede også småkårsfolk, som det var almindeligt i den førindustrielle, integrerede by.
Baghuset har sin egen historie.
Litteratur:
Svend Arnholtz: Tivoli i Næstved, Historisk Samfund for Præstø Amt, Aarbog 1958 s. 93ff