hjørnet af Brogade (t.h.). Det særprægede hus, overvejende med biedermeier-præg, er bygget 1859 og 1861, frontispicen er tilføjet 1873, alt for melhandler A. Jørgensen*. Omkr. 1876-1915 var der butiksdør i hjørnefladen og facaden stod i rå mur, senest 1917 var den pudset som nu. 2005 fik huset en tiltrængt renovering. Læs mere om huset med det knækkede hjørne.
Anders Jørgensen* begyndte ca. 1851 forretning med mel og gryn, april 1853 flyttet hertil, hvor han stadig søgte at udvide sin næringsvej. 1854 supplerede han med vildthandel, og samme år søgte han kommunalbestyrelsen om bevilling til høkerhandel, men fik afslag under henvisning til hans unge alder - det var før næringsfriheden. 1855 handlede han også med mælk og fløde, forpagtede møllen på Saltø, anlagde et bageri der og søgte kommunalbestyrelsen om bevilling til at bage og sælge rugbrød. Det år var der mangel på korn og dyrtid på brød, så bystyret svarede med et TJAH: ... saafremt det iøvrigt kunde tillades ham at bage og sælge Rugbrød heri Byen skønnede man ikke rettere end at det vilde være til Gavn for Byens Indvaanere i Almindeligvhed. Det indbragte kommunen en irettesættelse fra amtet der henviste til en indsigelse fra bagerne; kommunalbestyrelsens svar var en opvisning i sort snak. Resultatet blev at Jørgensen senest 1856 solgte sit brød, året efter også frugt. 1856 averterede han med sin nye karousselbane, der vil få plads på skolelærer Bendorphs mark lige op til gangstien mellem skoven og Lille-Næstved by, 1864 med Poulsberger Øl leveret af hans ølkusk. Han drev en betydelig udlejning af lejligheder og butikker. 1882 annoncerede han efter en efterfølger på lejebasis. Han boede her stadig 1901, nu som fhv. detaillist. Hans arvinger ejede gården o. 1906-39.
Ovenpå boede folk af det en vis stand
tilhørte i midten af 1700-tallet forvalter Klaumann fra Herlufsholm der lejede den ud, 1753-65 til Mathias Schwartz. Han var postmester 1753 - død, så gården her blev posthus. 1765 flyttede han og posthuset til Oberst Schwanes Gård.
Omkr. 1810-35 ejede skiftende brændevinsbrændere gården, men jeg ved ikke om de boede og om de brændte her. Den sidste, Peder Ludvigsen der også var købmand, boede 1834 skråt overfor. Købmand Bertel Ludvigsen ejede gården o. 1837-47 og boede her 1840, fraflyttet til Brogade 3-5 (1 side frem). Melhandler Anders Jørgensen* boede her senest 1853 og ejede gården senest 1854. Han byggede det nye forhus.
bygget 1889 for melhandler Anders Jørgensen*, i Stil med hans 2-Etages Ejendom paa Hjørnet af Brogade og Vinhusgade (NT 10/11 1888) - næsten ens frontispicer kædede de to forhuse sammen. Bygherrens arving, tømrer Niels Chr. Jørgensen boede her stadig 1939.
Her boede arbejderfamilier
Men her boede især mindre næringsdrivende, især i kælderen og stuen, vel med værksteder i gården (nedenfor).
Omkr. 1870-1925 klejnsmedje, forsat fra det tidligere hus i det nye hus i kælderen
1896 - 1929/30 sadelmageri i kælderen
Senest 1921 - 1941/42 i stuen tøffelmager Ludvig Hansen der blev boende som aldersrentenyder - mindst 1948.
1919 - mindst 1960 i stuen bødker Thorvald Christensen (1885-1971) der boede her med familie og en logerende, tilflyttet fra Ll. Næstved
1936/37 - 1966 var her damefrisørsalon, fraflyttet til nabohuset (1 side frem).
var i 1½ etage bindingsværk. Her var skomageri o. 1781-1817, o. 1791-1801 ved Jørgen Sørensen Lund. Bagersvend Jørgen Jørgensen ejede huset senest 1827 og boede i det - død 1851. Snedkermester Hans Nielsen boede her o. 1834-50, fraflyttet til Vinhusgade 9. Malermester Ernst Fr. Kann* ejede og boede i huset 1853-56, fraflyttet til Ringstedgade 14. Fhv. købmand Samuel Hartmann ejede det 1856 - død 1859. Hans svigersøn, marskandiser og manufakturhandler Daniel Jacobsen arvede det og flyttede hertil fra Kindhestegade 18. Han døde 1860, hans enke Lene, f. Hartmann, forsatte forretningen her -1868 da hun solgte huset til Anders Jørgensen* hvorefter det indgik i hjørnegården. Det fik nyt forhus 1889.
Side-/baghuset er bygget 1890 for A. Jørgensen.
8/8 2019
Vinhusgade 13: 193(,192), gl. 167
Brogade 1: 192, gl. 180