hjørnet af Brogade (t.h.). Det særprægede hus, overvejende med biedermeier-præg, er bygget 1859 og 1861, fronti­spicen er tilføjet 1873, alt for melhandler A. Jørgensen*. Omkr. 1876-1915 var der butiksdør i hjørne­fladen og facaden stod i rå mur, senest 1917 var den pudset som nu. 2005 fik huset en tiltrængt renovering. Læs mere om huset med det knækkede hjørne.

Anders Jørgensen* begyndte ca. 1851 forretning med mel og gryn, april 1853 flyttet hertil, hvor han stadig søgte at udvide sin næringsvej. 1854 supplerede han med vildt­handel, og samme år søgte han kommunal­bestyrelsen om bevilling til høker­handel, men fik afslag under henvisning til hans unge alder - det var før nærings­friheden. 1855 handlede han også med mælk og fløde, forpagtede møllen på Saltø, anlagde et bageri der og søgte kommunal­bestyrelsen om bevilling til at bage og sælge rugbrød. Det år var der mangel på korn og dyrtid på brød, så bystyret svarede med et TJAH: ... saafremt det iøvrigt kunde tillades ham at bage og sælge Rugbrød heri Byen skønnede man ikke rettere end at det vilde være til Gavn for Byens Ind­vaanere i Almindeligvhed. Det indbragte kommunen en irette­sættelse fra amtet der henviste til en indsigelse fra bagerne; kommunal­bestyrelsens svar var en opvisning i sort snak. Resultatet blev at Jørgensen senest 1856 solgte sit brød, året efter også frugt. 1856 averterede han med sin nye karoussel­bane, der vil få plads på skolelærer Bendorphs mark lige op til gangstien mellem skoven og Lille-Næstved by, 1864 med Poulsberger Øl leveret af hans ølkusk. Han drev en betydelig udlejning af lejligheder og butikker. 1882 annoncerede han efter en efterfølger på lejebasis. Han boede her stadig 1901, nu som fhv. detaillist. Hans arvinger ejede gården o. 1906-39.

herreekvipering og manufaktur 1874-1974

• 1874-1901 J.H. Pedersen* der i forvejen havde drevet uldvare­handel her eller andetsteds; han begyndte i en lille butik mod Vinhus­gade der var blevet ledig efter buntmager Michelsen (nedenfor), men flyttede april 1876 til den store hjørnebutik - se den lige efter flytningen!
• 1901-10 hans enke Anna Pedersen
• 1910 - nytår 1934/35 Knud Knudsen*, J.H. Petersens Eftf.. Han udvidede med skotøj, manufaktur og trikotage. Da Stålgården i Ringsted­gade stod færdig, flyttede han sit magasin med konfektion og skotøj dertil, nu under eget navn. Knud Knudsen kom fra Herning-kanten. Han kan have stået model til Lise Nørgaards figur Mads Skjern, men typen var ikke sjælden i sjællandske købstæder.
• 26/4 1935 - 1969 I.V. Hansen der flyttede herover fra Kindheste­gade 24 og som forgængerne også boede her privat
• 1969 - mindst 1974 Jørn og Ellen Schytte, der 1963 havde overtaget Knud Knudsens magasin i Stålgården, med Bolig­udstyrs­forretning med tilbuds­varer.

andre

• senest 1870 - 1873 i hjørne­butikken møbel­forretning ved snedker J. Nielsen
• 1/5 1871 - 1874 bunt­mager A.J. Michelsen* med butik med bl.a. filthatte og kasketter, tilflyttet fra Torves­træde 2, fraflyttet til Hjultorv 8
• o. 1874-1906 cigar- og tobaks­forretning, o. 1874 ved J.H. Reiff, o. 1892-1901 Julius Lange, o. 1904-07 Herman Petersen
• april 1880 - årsskiftet 1881-82 bagest mod Vinhusgade hattemager Sophus Bundsen, fraflyttet til Ringstedgade 8
• o. 1895-1921 beværtning i kælderen, 1895 - 1/11 1899 ved J.P. Hansen, så Kristian Petersen (f. 1858)
• 1904-18 K.F.U.K.-hjem med butik t.v. mod Vinhus­gade; 1911 boede værtinde Maren Sofie Petersen på 1. sal med en pensionær
• siden 2005/06 er der beværtning i hjørnelokalet.

Ovenpå boede folk af det en vis stand

• - 1862 kammerjunker, pensioneret ritmester von Friis, tidligere Kirkepladsen 12
• 1868-70 jernbane­ingeniør H. Jastrau der herfra styrede anlægget af den sydsjællandske jernbane sammen med sin engelske kollega Rowan der lejede sig ind i Østergade 13; annonce 9/11 1868: Skriftlige Tilbud om Kjørsel ved det sydsjællandske Jernbane­anlæg modtages .. paa Jernbane­contoiret i Nestved (Hjørnet af Store Brogade og Hellig­trefoldigheds­gade) ... H. Jastrau, Afdelings­ingenieur
• o. 1870-80 lærer Henrik Eli Saul*, 1880/81 fraflyttet til tjenestebolig i nr. 12
• 1874 - mindst 1883 sogne­præst F. Nansen.

den tidligere gård

tilhørte i midten af 1700-tallet forvalter Klaumann fra Herlufsholm der lejede den ud, 1753-65 til Mathias Schwartz. Han var postmester 1753 - død, så gården her blev posthus. 1765 flyttede han og posthuset til Oberst Schwanes Gård.

Omkr. 1810-35 ejede skiftende brændevins­brændere gården, men jeg ved ikke om de boede og om de brændte her. Den sidste, Peder Ludvigsen der også var købmand, boede 1834 skråt overfor. Købmand Bertel Ludvigsen ejede gården o. 1837-47 og boede her 1840, fraflyttet til Brogade 3-5 (1 side frem). Melhandler Anders Jørgensen* boede her senest 1853 og ejede gården senest 1854. Han byggede det nye forhus.