11/5 2002 kl. 17.46 © pelo
Brogade 2, facade mod Rådmandshaven: Pakhus (1842), korntørreovn (før 1867), bolig og kontorer (1849) og pakhus (før 1867 med senere tilbygning), alle for købmand, konsul Christian Martin Wittusen*. Gården er et monument over korneksportens tid, ca. 1835-75, ligesom Det Gule Pakhus ved havnen og Det Røde Pakhus i Riddergade.
Wittusen fortsatte udbygningen så at der 1867 var 5 side- og baghuse i grundmur eller bindingsværk ud over dem der endnu står. Omtrent der hvor fotografen (det er også mig) stod, havde han egen kajplads ved Suså. Herfra fragtede hans pramme varer til og fra Karrebæksminde. Der må have været et betydeligt leben i gården her, når bønderne kom ind med deres vogne med korn og andre produkter og fik en hjertestyrkning i de nærliggende værtshuse og brænderier mens hestene blev fodret og vognene losset og læsset. Et indtryk af det giver et senere foto fra Wilh. Smiths* købmandsgård.
Wittusen blev byens matador
Hans succes og dominans kunne vække modvilje hos andre af Næstveds købmænd, som et eksempel fra 1854 viser.
1863 overdrog han en mindre del af forretningen, den af mig i en Række af Aar førte Colonial- og Hørkramhandel til sin hidtige kommis Carl E. Bergen* der drev den her -1871 da han flyttede ned i nr. 6. 1871 overdrog Wittusen det hele forretningen, den af mig førte Colonial-Grovvarehandel samt Tømmerforretning, til brodersønnen A.G. Wittusen i kompagni med den hidtidige kommis P.J. Abildgaard. Wittusen hyggede sig nu med lidt avlsbrug. Ved hans død 1882 overtog Wittusens Arvinger, 3 døtre med to ægtemænd, de betydelige faste ejendomme. Forretningen var nu i tilbagegang. De nye dampskibe var hård konkurrence for smårederes sejlskibe; næste generation af storkøbmænd, repræsenteret ved F.E. Sander havde da heller ikke egne skibe.
1/5 1893 lejede Wittusens Arvinger gården ud til Hans Olsen, 1908- Hans Olsen Birksted* der 1880 havde etableret sin forretning med korn og foderstoffer m.m. i Bryggergården i Ringstedgade. Hans forretning var i begyndelsen mere beskeden. 1901 havde han blot en forvalter, en kommis og en gårdskarl.
1927 stiftedes firmaet Hans Olsen Birksted A/S, der 1928 købte gården af Wittusens arvinger. Firmaet specialiserede sig i tømmer og byggematerialer. Ved Susåen (i forgrunden t.h., omtrent hvor kondiløberen kommer ind i fotoet) opførtes en stor tømmerlade og længere oppe mod Maglemølle (forgrunden t.v.) et mørtelværk. Selskabet solgte 1934 H.O. Birksteds Kulforretning til et konsortium af konsul Wilh. smith*, købmand Frederik Brandt* og købmand Chr. Lorenzen* der dannede Næstved Kul og Koks Kompagni A/S. Virksomheden med C.L. Klitgaard Lund* som chef forblev her indtil den nye havn var klar og den ultimo okt. 1937 flyttede derned.
Trafikudviklingen skar tømmerpladsen over. Det gælder fra 1937/38 jernbanesporet til den nye havn, der også ses i billedets forgrund, og i endnu højere grad anlægget af Parallelvejen 1953-54, mere med den voksende biltrafik og udbygningen 1971-73. 1/9 1976 købte Næstved Kommune ejendommen til overtagelse senest september 1978. Birksteds tømmerhandel flyttede til Holsted Nord januar 1978, nu også med byggemarked. Efter en hurtig istandsættelse flyttede bygningsinspektoratet ind oktober 1978. Mørtelværket forsvandt 1980-81, den store tømmerlade 1982. De resterende bygninger har været gennem langvarige restaureringer ved Næstved Kommunes arkitekt Flemming Mejneche, delvis som beskæftigelsesarbejde eller led i faglig uddannelse.
2009 stod en udvidelse af den kommunale administrationsbygning færdig, forvaltningen flyttede derover, og ejendommen her blev solgt.
om Wittusens forretning
Se også Pram- og Dampskibsfarten
25/9 1855
Et Skrue-Dampskib af cirka 120 Clæsters Drægtighed siges at være kjøbt af et Interessentskab hvoriblandt Hr. Kjøbmand Wittusen hersteds, for en Sum af 80.000 Rdlr. R.-M. Dets Hovedroute skal være bestemt paa Korsør og England; det kan ventes til Karrebæksminde i næste Maaned.
20/10 1856, annonce
Förstkommende Torsdag den 23de dennes imellem Kl. 9 og 12 paabegyndes Modtagelsen af Landgilde og Tiende i Karrebeksminde for Godserne Förslöv og Fuglebjerg Gunderslövholm, Castrup, Saltö og Harrested. Nestved den 16 October 1856. C.M. Wittusen
24/1 1857
Vi maa idag bringe den sørgelig Efterretning at den her hjemmehørende, Hr. Konsul Wittusen tilhørende Skonnert "Christian Martin Wittusen", desværre er gaaet under med hele sit vakre Mandskab. Den udklarerede herfra den 11te Novbr. f.A. paa Reisen til England, indehavende 1825 Tdr. Rug for Rhederen. Mandskabet bestod af [.. 6 mand ...]
1/9 1857, annonce
Liverpool Salt fra Skib i Karrebæksminde og fra Pramme i Nestved kan af Handlende paa Landet erholdes med betydelig Rabat .. C.M. Wittusen
2/11 1858, annonce
Førstkommende Torsdag paabegyndes Modtagelsen af Førsløv og Fuglebjerg Godsers Landgilde- & Tiende-Byg i Karrebeksminde .. C.M. Wittusen
14/7 1873, annonce
.. Cement ... Wittusen & Abildgaard
20/1 1874, annonce
...-Kul .. fra Skib i Karrebæksminde og Pramme i Nestved. C.M. Wittusen.
Wittusen den ældre beskæftigede sig i sit otium med landbrug:
16/8 1872, annonce
For en dygtig og ordentlig Pige er en god Meieriplads ledig til 1ste November hos C.M. Wittusen
31/7 1873, annonce
En flink og ordentlig Pige, som er øvet i Malkning, kan faae en god Plads til 1ste November hos Undertegnede. Lønnen er procentviis, andragende omtrent 60 Rd. om Aaret. C.M. Wittusen
2/2 1876, annonce
Kreaturpasser. For en flink og ædruelig, helst ugift Mand, som kan paatage sig 20 Køers Røgt, er Plads ledig til 1ste Mai hos konsul Wittusen.
25/8 1877, annonce
For en flink og ordentlig Pige, som vil paatage sig Malkning af 20 Køer, er Plads ledig til 1ste November hos Undertegnede. Lønnen, der erlægges procentviis, er høi. C.M. Wittusen.
Næstved Tidende 14/9 1882, annonce
Auktion .. afd. Konsul Wittusens Arvinger .. i Boets Gaard paa .. Brogade ... en fortrinlig Kvægbesætning, bestaaende af 15 Køer og en Tyr; 4 unge, kraftige Hopper ... Meieriinventar ...
En del af landbrugsvirksomheden kan vel være foregået på Ladegården som Wittusen ejede, men dér boede ingen landbrugsmedhjælpere, og boets auktion over husdyr foregik her i Brogade.
bindingsværk med sammenbyggede forhuse i 2 etager, så at det samlede omfang nok har lignet det nuværende.
(i forhold til Bogade t.h.), hjørnet af Møllegade, forhus 11 fag med murede tavl:
Christian Martin Wittusen* var søn af forpagteren på Ravnstrup. Han blev handelsbetjent i Præstø. Januar 1833 købte han gården og løste borgerskab, dvs. næringsbrev, i Næstved som købmand og kornhandler. Wittusen handlede med grovvarer, tømmer og især korn.
Kongen forsøgte at udnytte de stigende konjunkturer til gavn for Næstveds købmænd ved 31/10 1837 at tillade dem at anlægge magasinbygninger direkte ved havnen i Karrebæksminde. Året efter udarbejdede arkitekt Kretz* en udstykningsplan for havnekommissionen. Wittusen var hurtigst, 1840 stod hans nye pakhus der. Det står endnu, med hans initialer på gavlen. Senere blev det restaurant kabyssen.
Hjemme klarede Wittusen sig i de første år med eksisterende baghuse. Senest 1839 havde han opstillet et anlæg med ovn fra Skolelærer Rasmussens Industrie-anstalt i Assens, der kunne tørre 90-100 td. rug per døgn ved 45° C., 1842 byggede han det mægtige magasin i Møllegade (t.v.).
Husstanden var i begyndelsen beskeden, men voksede hurtigt:
1834 boede her yderligere to husstande: distriktskirurg Rosa Peter Joseph Timotheus Laurent (ca. 1794 - 1839), Todes efterfølger på amtssygehuset, og en løjtnant; 1840 kammerherreinde Margrethe Wegener, fraflyttet til Brogade 7; 1845 ingen.
1845 købte han også naboejendommen i Brogade så at han 1849 kunne bygge nyt forhus.
(i forhold til Bogade t.v.), forhus 16 fag. Ejere og beboere:
1840 brød en celeber skandale løs. Scenen var Nestved Kjøbstads Politie Ret nedsat paa Raadstuen .. i Anledning af en Klage fra Kjøbmand Wittusen .. at Brændevinsbrænder Gørtzens Kone var gaaet ind paa hans Loft m.v. ... Det øverste Loft er ved en Bræddegavl adskildt fra Gørtzens Loft ... vilde frafalde Klagen, naar Indklagede vilde opføre Plankeværk fra Klagerens Tømmerplads indtil Steengjærdet ved Aaen ... De Røghuller, som for Tiden findes i Gørtzens Brænderie, og vende ind til Klageren .. lukkes (SSA 21/4). To af byens spidser tørnede sammen, den unge fremstormende købmand ydmygede offentligt den ældre ansete håndværker. Sagen blev forligt iht. Wittusens krav. Den gav anledning til sladder og rygter der stillede Wittusen i et dårligt lys og fik ham til offentligt at tage til genmæle. 1842 lukkede Gørtzen sit brænderi og flyttede op i Kindhestegade 18. 1845 fik Wittusen skøde på gården her. Han kunne nu lægge den sammen med sin og 1849 bygge sit nye forhus.
Bernt Østergaard: 100 år. 1880-1980. Den gamle købmandsgård i Brogade. Udg. af H.O. Birksted A/S 1980
F. Michelsen: Fra købmandsgård til ejendomsforvaltning. Næstved Kommune 1988